Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampskibene.
165
Uden. Fantser.
Linieskib.
Kanoner. Hestekraft. Sat i Vandet. 1833,
Skjold 42 300 ombygget 1858—60.
Fregatter.
Jylland 26 400 1860.
Sjælland 26 300 1858.
Niels Juel 26 300 1855.
Korvetter.
Dagmar 14 300 1861.
Hejmdal 14 260 1856.
Thor 10 260 1851.
Skonnerter.
Fylla 3 150 1862.
Diana1) 3 150 18G3.
Absalon 3 100 1862.
Esbern Snare 3 100 [ indiceret 1862.
St. Thomas • 5 {Hestekraf 1 1850 ti 1871.
Kanonbaa.de.
Thura2) 2 70 . '
Sclirødersee 2 70
Willemoés 2 70 Alle afjern.
Buhl 2 70
Krieger 2 70
Marstrand 2 70 .
Haucli 1 60
En Kanonbaad efter Farcy Systemet med 1
Kanon; desuden en Kanonbaad under
Bygning.
H j u I s k i b e.
Holger Danske 7 260 1849.
Slesvig (Jern)3) 12 240 1845.
Hekla 7 200 1842.
Gejser 8 160 1844.
i) Er indrettet til og benyttes som Postdampskib til Island.
2) Er indrettet til og benyttes som Vagerfartøj.
3) Bestemt til Hs. Majestæt Kongens allerhøjeste Brug.
SJETTE KAPITEL.
DEN TRANSATLANTISKE DAMPSKIBSFART. - SAVANNAH
G JOH DET Første forsøg i isi9. - samtidige betragt-
ninger OVER MULIGHEDEN OG FORDELAGTIGHEDEN AF
EN REGELMÆSSIG DAMPSKIBSFORBINDELSE MELLEM ENG-
LAND OG AMERIKA. - GREAT-WESTERN OG- SIRIUS
GAA OVER I 1838.
Man liar i foregaaende Kapitel set, at der
forløb 9 Aar efter Fultons første Sejlads, inden
man turde vove sig ud paa en saa lang Rejse,
som den Elise gjorde fra London til Havre,
og at der endnu hengik tre Aar til, inden Ca-
ledonia for første Gang gjorde en saa lang
Tur som fra London til Kjøbenliavn. Man
maa derfor undres over, at den Tanke at gaa
over Atlanterhavet med et Dampskib kunde
fremkomme og gjennemføres allerede saa tidlig,
at det første Dampskib, der forsøgte denne
Fart, lob ud fra Amerika Dagen efterat Cale-
donia havde gjort sin Lysttur til Helsingør.
Det forholder sig dog i Virkeligheden saaledes;
den 26de Maj 1819 afrejste Savannah fra
Amerika og ankom efter en 25 Dages Sejlads
lykkelig og vel til Liverpool.
Tanken undfangedes af Kaptajn Moses
Rogers, hjemmehørende i Byen Savannah i
Georgia, og det var lians Mening strax at op-
rette en regelmæssig Forbindelse mellem de to
Verdensdele. Han henvendte sig i den Anled-
ning til adskillige Kapitalister, som han ogsaa
vandt for Planen; de besluttede at gjøre For-
søget og bemyndigede ham til at kjobe et
dertil egnet Skib. Rogers tog da til New-York,
kjobte der en stor Tremaster, omtrent 400 Tons
drægtig, besørgede en Maskine indsat i den og
lod den indrette paa Dampssejlads, dog saaledes,
at dens Sejlføring og alt hvad dertil horte, ikke
led nogen Skade, — kort sagt, den blev ud-
rustet saaledes, at clen baade kunde gaa med
Damp og Vind. Det var et ganske forunderligt
udenbords Maskineri, den fik; Hjulkasser og
Hjul vare nemlig ikke fast forbundne med
Skroget, men indrettede saaledes, af de med.
Letlied kunde skilles ad og slaaes sammen som