Dampmaskinens Historie

166 Dampskibene, en Vifte, og derefter hales indenbords, naar man fandt det for godt, og atter igjen lægges udenbords, naar man ønskede det. Skibet selv tik Navnet Savannah efter den By, hvor Bhe- deriet hørte hjemme. Den 26de Maj afsejlede det da altsaa og brugte 25 Dage om at gaa til Liverpool, men af disse 25 Dage havde Maskinen dog kun ar- bejdet i 18; i de øvrige havde Sejlene gjort Tjeneste. Man var nemlig midt i Atlanter- havet bleven ængstelig for, at Kullene skulde slippe op, og havde derfor halet Hjulene ind; først da man atter nærmede sig Land, havde man sat Dampen op igjen. Det vakte naturligvis en uhyre Sensation i England, da man hørte, at Skibet var gaaet over Atlanterhavet, og det forstaar sig af sig selv, at Kaptajnen var Gjenstand for almindelig Hyldest baade der og overalt, livor han paa Skibets videre Rejse til St. Petersborg kom hen. I Kjebenhavn foranstaltede man Lystture ud til Skibet og beundrede i høj Grad dets komfortable Indretning, i St. Petersborg gik endog Kejseren ombord og lod sig alt forevise og forklare paa det nøjeste, og som Tegn paa sin allerhøjeste Tilfredshed og Agtelse skjænkecle han Skibet to fortrinlige Kjættinger, forarbejdede i de russiske Marineværksteder. Trods alt dette blev clog Savannahs Rejse kun en Prøvetur, og den kom aldrig til at gjøre flere Farter over Atlanterhavet; Tanken var kommen for tidlig frem, man vovede endnu ikke at bryde med det gamle, man fik baacle nu og langt senere ad Beregningens Vej ud, at det ikke kunde blive til noget, kort sagt, der maatte gaa lang Tid endnu, inden man definitivt turde og vilde indlade sig paa et saaclant Foretagende igjen. Savannah mistede derfor sin Maskine, da den kom hjem, og gjorde fra nu af kun Tjeneste som Sejlskib; den stran- dede senere paa Kysten af Long-Island. — Man vil let kunne forstaa, at det Sporgs- maal, der her beskjæftiger os, og som man vel foreløbig opgav, men derfor naturligvis ingen- sinde tabte af Syne, at det, sige vi, maatte fremkalde en ovennaade livlig Meningsudvexling og blive Gjenstand for en saa meget hidsigere Debat, som det greb ind i cle mest modstridende Interesser. Det var konstateret, at Savannah havde gjort Rejsen 6 Dage hurtigere end Sejl- skibene i Reglen gjorde den; det Faktum havde man at gaa ud fra, og det blev naturligvis altid holdt frem af dem, der talte for Sagen, dem, som, havde Interesse af at faa den sat i Scene. Af dem var der mange; først alle Maskinkonstruktererne, dernæst Kulmineej erne, Jernhandlerne og tildels Skibsbyggerne, forsaa- vidt som de haabede paa et Opsving af den oversøiske Sejlads og derved paa flere og større Bestillinger, endelig alle cle mange, der havde Fordel at vente af Leverancer til Maskinerne. Imod dem stod Somændene, de rigtige i den gamle Navigation*oplærte Sofolk af alle Klasser, Sejlmagerne og de Rhedere, der sad med Skibe paa Haanden og havde Kapitaler staaende i dem, og som altsaa frygtede for Konkurrencen med de nye, mere hurtigsejlende Rivaler, — og endelig mellem begge Parter de Kapitalister, der dog til syvende og sidst skulde afgj-øre Sporgsmaalet ved at lægge Pengene til, og som mi fik -Ørene tudede fulde af cle andre, der hver for sig rykkede frem med alle de til deres Raadighed staaende Grunde. Jo længere Tid der gik, og jo flere Erfa- ringer der altsaa indhentedes om Dampskibenes Sødygtiglied, desto ivrigere blev Debatten, og det var et væsenligt Moment i clen, at først et engelsk Skib i 1825. gik fra Falmouth til Calcutta i 47 Dage og kort efter et hollandsk fra Amsterdam til Curasao, begge med vexel- vis Benyttelse af Sejl og Damp. Der frem- førtes herimod af Modstanderne, at for det første havde intet af Skibene udelukkende be- tjent sig af Dampkraften og for det andet havde de- kunnet lægge bi ved clet gode Haabs For- bjerg, medens det var umuligt at stoppe op