Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MPSKIBENE.
167
nogetsteds paa Rejsen til Amerika. Dertil kom
naturligvis en uendelig Mængde andre Grunde,
som enten skulde nedsætte Betydningen af det
hele Foretagende eller endog rentud godtgjore
Umuligheden af dets Realisation. Det vilde jo
da f. Ex. være taabeligt, sagdes der, at anvende
den store Bekostning, som Brugen af Kullene
medfører, naar man kunde hjælpe sig med
Vindens Kraft, som man havde gratis; og hvor-
dan skulde man faa Plads til saamange Kul,
som udfordredes, naar man, hvad jo da ikke
gik an, ikke vilde formindske Lastrummet.
Fragten vilde derved blive dyrere, Konkurrencen
altsaa falde ud til Fordel for Sejlskibene.
Selv Videnskabsmændene • kastede sig ind i
Debatten, og kom til det sørgelige Resultat, at
det var en Umulighed, man ivrede for. Lard-
ner, hvis fortrinlige Bog om Dampmaskinen
vi oftere have benyttet, kunde ifølge sine Be-
regninger ikke indse andet, „end at en stadig
og vedblivende Forbindelse mellem Storbrittanien
og New-York ved Dampskibe var under Damp-
skibsfartens nuværende (1836) Tilstand i høj
Grad urimelig. Da Rejsens Længde overskrider
de nærværende Grændser for Dampkraften, saa
maatte man da i ethvert Tilfælde opløse den i
saa korte Stationer som muligt, kunde altsaa
alleryderligst gaa til den Grændse, der var af-
stukket fra det vestligste Punkt i Irland til
det østligste i Amerika; man vilde derved naa
Grændsen for Dampkraftens Anvendelse tilsøs,
saaledes som den nu var; forbedredes Skibene,
ja saa kunde man gaa videre.1" Denne An-
skuelse fremsatte han baade i Skrift og i Tale,
ja paa et Mode i Bristol, der var sammenkaldt
netop i den Hensigt at debattere Sagen, sva-
rede han paa en Paastand fra Modpartens Side,
at ligesaa godt som man kunde tænke paa at
sejle fra England til Amerika med Damp, lige-
saa godt „kunde man prøve paa at krybe til
Maanen.“
Som lian ræsonnerede, saaledes mange
andre. Hos os udtalte Ur sin sig i det af ham
og nys afdøde Etatsraacl Hummel udgivne
„Nyt Magazin for Kunstnere og Haandværkere“
aldeles paa samme Maade. Han tog Ordet
netop i Anledning af Lardners Udtalelser, og
fordi man havde gjort Indvendinger imod Lard-
ners Mening, især forsaavidt den støttede sig
paa ældre Data (indtil 1834); „men Forfatteren
tror clog ved at udpege faa af de mange Van-
skeligheder fra Søvæsenets og Mekanikens Side,
der hindre en saadan Overfart fra Storbrittaniens
Kyster til de forenede Stater, at gjore Publi-
kum en Tjeneste ved at indgyde Kapitalisten
den nyttige Grad af Forsigtighed, som uden at
tilintetgjm’e Lysten til Foretagendet, indskrænker
dens Virksomhed til Grændser, som love med
Rimelighed Fordel/1
Han vil derfor gjennemgaa „nogle fore-
løbige Grjenstande, som staa i Forbindelse der-
med/4 og begynder da med selve Bevægelses-
mekanismen, Skovlhjulet, som i og for sig med-
fører et Kraftspild, forsaavidt som Skovlfladen
nemlig, idet den gaar op af Vandet, „virker
paa saadan Maade mod Vandet, at Kraften
enten gaar til Spilde eller virker til at sinke
Skibet i sin Fart,“ et Krafttab, som er desto
føleligere, jo mere Skovlerne sænkes i Vandet,
og derfor paa rum Sø, hvor Bølgeslaget med
korte Mellemrum vil bringe Vandet højt op
paa Hjulet, vil være af stor Betydning. Ganske
vist har man søgt at bøde clerpaa ved at ind-
rette sig Hjul med bevægelige Skovler — Mor-
gans Skovlhjul, som siden ville blive omtalte
— men de ere saa vanskelige at reparere, naar
de lide Bræk, at man just paa lange Rejser
maa foretrække de almindelige. Dernæst om-
taler han, at den Omstændighed, at Havvandet
indeholder saa meget Salt, nødvendigvis med-
fører, at man med forholdsvis korte Mellem-
rum maa lade det i Kjedlen indpumpede Vand
løbe ud igjen; men derved tabes en hel Del
Varme, ikke at tale om at Dampudviklingen
hæmmes, og at Kjedlen maa være større ond
sædvanlig, hvorved det værdifulde Lastrum for-