Dampmaskinens Historie

 ismhi Lokomotivet og Jernbanerne. 231 stod tværtimod i Underhandling med Aktio- nærerne om at indrømme dem Eetten, saaledes at forstaa, at de, som nu agtede at træde sammen under Navn af „det sjællandske Jern- baneselskab baade skulde liave Koncessionen paa den første og anden Afdeling af Banen. Efter nyt Andragende til Kongen om Ret til at transportere den under 25de Maj erholdte Koncession paa første Afdeling til det nye Selskab, faldt da endnu i Maj kgl. Resolution paa, at den forlangte Transport maatte ske, og at det sammentrædende Selskab kunde forvente at erholde Bevilling ogsaa paa den foreslaaede Udvidelse, saafremt det — i Overensstemmelse med hvad tidligere var bestemt for første Af- delings Vedkommende — inden 1| Aars For- lob godtgjorde, at det disponerede over de for- nødne Midler. Som umiddelbar Følge af den sidst givne Tilladelse overdrog da nu Industriforeningen det sjællandske Jernbaneselskab sin Ret mod 1 pCt af Aktiekapitalen, eller 15OOO Rdl., hvoraf Foreningen efter Fradrag af 4000 Daler, som tilstodes Jernbanekomiteens Medlemmer og circa 1000 Daler, som vare gaaede med til Udgifter, beholdt de 10,000 Ed., der kom til at udgjore Hovedparten af dens Grundfond. „Det sjæl- landske Jernbaneselskab44 konstituerede sig nu Onsdagen den 10de Juli 1844. Samtidig med Koncessionen af 25de Maj paa Strækningen Kjøbenhavn-Roskilde var der givet Tilladelse til Nivellementet, og nu tog da det egentlige Arbejde først sin Begyndelse, under Ledelse af Englænderen W. Radford. Det fuldførtes i Sommeren 1847, saa at Deres Majestæster den 26de Juni kunde indvie den nye Bane, den forste i Kongeriget. Ved Høj- tideligheden i den Anledning ønskede Kongen som Svar paa Professor Davids Indvielsestale Held og Lykke over Entreprisen, og den talrig forsamlede Mængde sluttede sig med levende Hurraraab til Hs. Majestæts Udtalelse. At Sagen naturligvis vakte Opsigt, det følger af sig selv, — men den Slags karakteristiske Yt- tringer, som Jernbanerne andetsteds gav An- ledning til, kunde man selvfølgelig ikke vente at hore her, dertil var Jernbanevæsenet alt nu for gjennemdrøftet og for bekjendt. Forhand- lingerne i Viborg og Roskilde Stænderforsamling om Betingelserne for de nødvendige Expropria- tioner, ere da ogsaa fuldkommen uden Inter- esse i den Henseende. — Den store Mængde, der aldrig havde set saadan noget før, syntes naturligvis, at det var en prægtig Ting at kunne komme saa hurtigt afsted „her tillands, hvor vi anse det som et Mirakel at kjere 1 Mil i 3 Kvarter”, som „Dannevirke” udtrykte sig i Anledning af den holstenske Jernbane, — men man maa dog ingenlunde tro, at Jernbane- bestyrelsen derfor dengang fremfor nu gik Ram forbi, hvor der var mindste Foranledning til Klage; man vil i Bladene fra den Tid finde den ene Besværing ovenpaa den anden lige fra den første Dag, Banen blev aabnet, — saa vidt var man strax, at man kunde erklære det hele for at gaa med Slendrian og utilgivelig Lang- somhed. Under alle de Forstyrrelser, Aarene 48—50 bragte, stod Sporgsmaalet om den anden Del af Banen, som naturligt var, i Baggrunden fremfor alt det meget andet, der trængte sig paa. Der blev da heller ikke Tale om den før i 1852, da der under 27de Pebr. udfærdigedes en Lov om Rentegaranti for dens Anlægskapital, og siden i 1855, da der gaves Koncession paa den. Den fik da Interesse igjen; nu var Tiden kommen til dens Fuldførelse. 1856, den 27de April, blev den aabnet, og dermed var den sjællandske Jernbanes første Hovedlinie, 14,71 Mil, færdig. Videre at gaa i Detail om de øvrige Baner og de Forhandlinger,' de have givet Anledning til, Koncessionernes Datum o. s. v. skulle vi nu ikke indlade os paa; hvad der fortjener at fremhæves, tro vi at have samlet i følgende Tabel, der er uddragen af Statskalenderen for 1873.