Dampmaskinens Historie

230 Lokomotivet og Jernbanerne. ret Linie vilde spænde omtrent halvtredie Gang Jorden rundt. Omkostningerne ved Pacifikbanen havde beløbet sig til c. 186,500,000 Dollars. Den 18de September 1844 blev den første Jernbanestrækning i det danske Monarki ind- viet, den nemlig mellem Altona og Kiel (c. 14 Mil), hvortil siden sluttede sig Sidebanerne Neumiinster - Rendsborg, Elmshorn - Gluckstadt og Gltickstadt-Itzehoe. Holsten var altsaa forud for Kongeriget, der først 3 Aar senere kom med, men derfor var den Jernbanebevægelse, der dengang strakte sig over Nordeuropa, ikke mindre livlig her end der, — ja der var endog et Tidspunkt (1844—45), hvor det saa stærkt ud til, at hele det Jernbanenet, der nu først er afsluttet, kunde være kommen istand i kort Tid. Sagen var nemlig den, at en hel Jern- banerus først i Fyrrerne havde grebet om sig i Tyskland, og navnlig holdtes ilive fra Berlin og Hamborg, hvor Spekulationen med Jernbane- aktier naaede en Højde, der rentud gik op til Svindel. Dønningerne af denne Bevægelse kom ogsaa herop og affødte her en Række Projekter om Baneanlæg, som Publikum tog meget levende Del i. Naar derfor Besultatet kun blev, at Kongeriget lige til 1856 ikke havde mere end de 4 Mil Banestrækning fra Kjobenhavn til Roskilde, saa maa man dog ikke tro, at der ikke for Alvor var større Linier under Debat. Tværtimod, man talte og skrev og mødtes til Forhandlinger om intet mindre end gjennem- gaaencle Linier baade gjenneni Fyen og Jyl- land; man diskuterede og kivedes om at komme med ind i Banenettet, ja man kom endog saa vidt, at der forelaa Tilbud fra Tyskland om fuld Kapital til i det mindste en enkelt af disse Linier — og saa faldt dog det hele plud- selig saa grundigt sammen, at der Aaret efter aldeles ikke mere vare Tale om den Ting. Grunden hertil var den, at den preussiske Re- gjering for at standse Svindelen fandt sig be- føjet til at udstede et Forbud mod Handel med Papirer, der ikke havde virkelig existerende Foretagender til Grund. Berlinerne, som gjen- nem et Hus i Altona, H. F. Lawaetz & Koch, havde gjort Tilbud herop, maatte altsaa trække sig tilbage, og deraf resulterede Bevægelsens Op- hor. Facit for vort Lands Vedkommende blev da i Retning af nye Baner et rent Nul, men til-Gjengjæld var der da heller ikke gaaet nogen- somhelst dansk Kapital i Løbet. — Det var den københavnske Industriforening, hvem Initiativet til den sjællandske Bane skyldtes, idet der fra dens Side rettedes Opfordring til Deltagelse i Aktietegning til en Bane Kjoben- havn-Roskilde, samtidig med at der blev ind- givet Ansøgning om Koncession paa den. En kongelig Resolution faldt i den Anledning den 21de Februar 1844 og Lød paa, at Aktionærerne vel kunde forvente sig udelukkende Ret til Banens Anlæggelse, dog kun saafremt den dertil fornødne Aktiekapital, som ansloges til 1| Million Daler, var tilvejebragt inden Aars Forlob, — en Betingelse, som den overordent- lige Deltagelse, Sagen fandt, imidlertid gjorde overflødig, forsaavidt som Tegningen af det hele Beløb allerede var sluttet i April samme Aar. Først i Maj indgik man da, støttet der- paa, med Begjæring om Koncession, som nu ogsaa meddeltes, den 25de Maj. Den gunstige Modtagelse, Projektet fandt, havde imidlertid affødt, at man udvidede den oprindelige Plan derhen, at Banen skulde fort- sættes til Korsør, for derfra ved en regelmæssig Dampskibsfart at sættes i Forbindelse med Ende- punktet for den holstenske Jernbane, Kiel; samtidig skulde Sidebaner anlægges til Kal- lundborg og til en Havn paa Sjællands Syd- kyst. Industriforeningen indgik derfor, allerede inden Koncessionen var meddelt paa den første Del af Banen, med Begjæring om Ret ogsaa til Anlæg af denne nye Linie. Det var ikke Foreningens Hensigt selv at beholde Konces- sionerne og selv at exploitere Banerne, den