Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 229 man den 1ste Januar havde bygget over 150 Mil; efter den Tid gik Arbejdet fremad med stedse større Hurtighed. Overledelsen var overdraget de udmærkede Ingeniører Samuel Montagne ogGeo. Grey. Under dem arbejdede igjen en Række dygtige og udholdende Mænd, hver i Spidsen for en formelig Brigade af Arbejdere. Vi skulle saa- ledes nævne cle forhenværende Generaler, Brø- drene Casse ment, hvis Hverv det var at lede Nedlægningen af Sveller og Skinner; de kom- manderede en hel Arme. Forrest i Rækken kom Skovhuggerne, 1500 i Antal; de skulde rydde Banen. Altid vare de bevæbnede, og ofte maatte de kæmpe baade med Indianerne og de vilde Dyr. Efter dem kom et mindre Korps, livis Hverv var nærmere at udstikke Vejens Retning og Sporets Brede. De fulgtes igjen af en talrig Skare Jordarbejdere, der dels skulde jævne Vejen, dels nedgrave Svellerne og endelig nedlægge Skinnerne. I den Hensigt havde de en meget stor Waggon eller snarere Stil- lads med sig, belæsset med en 50 Skinner og saaledes indrettet, at man ved at be- væge en særegen Mekanisme paa den med temmelig stor Lethed kunde faa Skinnerne taget ned og lagte paa deres Plads; ti Mænd vare i stadigt Arbejde hermed. I liver halve Minut kunde de ved dens Hjælp nedlægge 2 Skinner, 1 paa hver Side, og da hver Skinne var 121 Fod lang, kunde man altsaa i en Time skride 1500 Fod fremad. Man maa nemlig ikke tro, at Vognen holdt stille, indtil Skinnerne vare slaaede fast; nej, saa snart de vare lagte ned, rullede den frem paa dem, — at slaa dem fast, det overlod den den næste Styrke. Oven- paa alt dette fulgte nu cn lang Vognrække med Sveller, Skinner, Bolte o. s. v. med Sove- rum, Spisestuer, Kjøkkener, og endelig led- sagedes hele denne Arbejder arme af en Skare Værtshusholdere, Gjoglere, Bissekræmmere o. 1., der i nogen Tid slog sig fast paa et Sted og oprettede Hoteller, Theatre og Boder der, for snart efter igjen at pakke ind og siden dukke op et andet Sted længere fremme. Den yderste Termin for Arbejdets Fuld- endelse var sat til 1ste Juli 1876. Nu har man imidlertid alt i 4 Aar kunnet gaa hele Turen igjennem, saa man ser, der har været taget langt anderledes kraftig fat, end det af Regjeringen var forlangt. Da Arbejdet be- gyndte, spaaede Taleren ved den i den Anled- ning foranstaltede Fest, at man vilde blive færdig om 5 Aar (1870); han blev til Latter over Unionen, — og dog var man alt den 10de Maj 1869 færdig til at slaa de sidste Som i. De to Arbejdskolonner havde da mødt hinanden ved Promontory Point ved Saltsoen. Det var Nagler af Guld fra Kalifornien og Solv fra Nevada, der fæstede den sidste Skinne til en Laurbærtræs svelle. Don Hammer, hvor- med Guvernør Standford drev Bommene ind, var sat i Forbindelse med Telegraftraaden, og al Tjeneste paa Telegraflinierne var standset i det -Øjeblik, man vidste, at Forbindelsen mellem de to Banestrækninger skulde fore- gaa. Hele Unionen deltog altsaa i Festen; den hørte cle Hammerslag ude ved Utah, der forkyndte, at det store Værk var fuldendt. Fuldendt! — ja for saavidt som man kunde kjere helt igjennem; men Banen var rigtignok paa mangfoldige Steder af en saadan Karakter, at den i det mindste efter europæiske Begreber var alt andet end færdig. Træbroer, der gynge og knage hejt oppe i Luften over gabende Af- grunde, Stilladser, der synes at maatte knuses under Vægten af det frembrusende Tog, dem har Pacifikbanen adskillige af; men det bryder Amerikaneren sig jo ikke om, naar han blot kommer frem. Forbindelsen var altsaa naaet, 450 Miles ny Banestrækning var føjet til clet allerede be- staaencle Jernbanenet, der i 1857 havde udgjort 5232 Mil ø: 1 Mil Bane paa 25 | | Mil Land; i 1871 var det steget til 13446 Mil eller 1 Mil pi’. 10 Q Mil — en Længde, der lagt ud i en