Dampmaskinens Historie

228 Lokomotivet og Jernbanerne. er ikke til at opspore; maaske er det ogsaa gaaet lier, som ved de fleste store Opfindelser, at det ikke er en enkelt Mand, der har undfanget Planen, men at denne er kommen frem lidt efter lidt og stykkevis, indtil den endelig helt og dristigt er udtalt af en enkelt Saa meget er ialfalcl vist, at mange gjore Fordring paa Æren for at have undfanget den, medens neppe nogen har arbejdet saa kraftigt for at faa den bragt til Udførelse som John Plumbe, en født Valliser; allerede fra 1836 skal han have begyndt sin Agitation for den. Sagen har imid- lertid ikke dengang haft den uhyre Betydning for Landet som siden, da Folkevandringen mod Vest Aar for Aar tiltog i Styrke, da Stater og Territorier opstod længer inde i Landet, — da har det hele ganske anderledes trængt sig frem, da have lidt efter lidt indflydelsesrige Mænd ladet deres Stemmer hore, og da har endelig ogsaa det Offenlige taget Sagen i Haancl. I 1853 gik man ind paa at bevillige en Sum Penge til Undersøgelsen af den bedste Linie for en kommende Jernbane. Meget vidt- løftige Betænkninger afgaves i den Anledning, store Værker, som det vilde have krævet lang Tid at gaa igjennem og ganske vist ikke mindre lang Tid at resolvere noget om, naar man i Detail skulde have drøftet dem. Men Forholdene med- førte, at man dog hurtigt kom til en Beslut- ning; Krigen brod nemlig ud, og man følte, at det var af største Betydning, nu, da Syden skilte sig ud fra Unionen, at sikre sig mod at Vesten skulde gjore det samme, — Baandet var iforvejen løst nok. Saa tog da de Mænd, som indsaa Sporgs- maalets Vigtighed, for Alvor fat, undersøgte Dele af Linien, skrev og talte, og Felgen blev, at Kongressen efter en hidsig Debat vedtog „en Akt om at hjælpe til Bygningen af en Jernbane- og Telegraflinie fra Missourifloden til det stille Hav og at sikre Begjeringen Brugen af samme for Post, Militær og andet Brug.“ Denne Akt stadfæstede« af Lincoln den 1ste Juli 1862. Hvordan Staten agtede at hjælpe, hvilke Begunstigelser den gav de to Kompag- nier, der noget nær delte Foretagendet, det kunne vi lier ikke indlade os paa, vi omtale blot Anlæget. Tidligere gik Jernbanen fra Øst kun til omtrent 40 Mil fra Omaha i Nebraska; fra Vest naaede den til Sacramento i Kalifornien. Mellem disse to Punkter var der omtrent halv femte hundrede danske Mile, dem var clet den nye Bane skulde lægges over. Mellemrummet optoges af Moradser, store Skove, Bjerge, der naaede op ovor Snelinien, ode -Ørkner og de uendelige Prairier; vikle Dyr og fjendtlige Indianerhorder huserede herude og kun enkelt- vis, som i Utah, fandtes der Kolonister. Van- skeligheder af enhver Slags var der altsaa nok af, og det lige fra første Skridt; det gjaldt jo nemlig strax at oprette Værksteder og Maskin- huse, hvortil alt clet i -Østen kjobte Materiel skulde skaffes frem, først til Omaha og derfra ind i Landet, som i en Strækning af over 100 Mile Vest for Omaha er blottet for Tommer. Særlige Vanskeligheder voldte det saaledes at faa den 70 Hestes Dampmaskine, der skulde drive Fabrikerne i Omaha, ført derud. Det er alt omtalt, at to Kompagnier delte Arbejdet; det ene tog fat fra Kalifornien mod øst, det andet fra Omaha vestpaa, og for desto hurtigere at blive færdig, tog man fat sam- tidig. For den kaliforniske Afdeling havde Naturen lagt de største Vanskeligheder i Vejen; den skred da derfor ogsaa kun langsomt fremad, endskjondt den havde alt, hvad Nutidens bedste Hjælpemidler formaar at byde, til sin Raadig- hed. Til Gjengjæld gik det derimod saa meget hurtigere fra Haanden med den anden Afdeling. Den 5te November 1865 blev det første Spade- stik gjort ved Omaha; den 2den Juni 1866 bleve allerede de første 50 Mil afleverede, 25 Dage førend de kontraktmæssig skulde være færdige. Ved'Udgangen af Aaret var man kommen 60 Mil fremad; i 1867 kom dertil endnu 70 Mil, saa at