Dampmaskinens Historie

_______— Lokomotivet og Jernbanerne. 227 sin Uddannelse ved den polytekniske Skole i Paris, men siden, da hans Fødeland gik over i Bayerns Besiddelse, var bleven bayersk Re- gjeringsingeniør. Fra 1836—40 ledede han Anlægene af Banerne mellem Munchen-Augs- burg og Frankfurt a. M.-Mainz-Wiesbaden; siden har han forestaaet saa godt som alle betyde- lige Anlæg i Vestpreussen, Hannover, Bøhmen, Sachsen, Hessen, Koburg og alle de andre mindre Stater undtagen Wiirtemberg, hvis Bane- linier er anlagte af den i 1865 afdøde udmær- kede Praktiker Charles Etzel. Det tydske Jernbanenet skyldes altsaa i alt væsenligt disse to. Dets Udstrækning beløb sig i 1857 til 1145 Mil; i 1872 var man kommen op til mere end det dobbelte, 2827 Mil, svarende til 6,3 Mil pr. Q Mil, 70,4 Mil pr. Million Indbyggere; heri er O'sterrig ikke regnet med. Som faa Lande i Verden i Henseende til Opkomst skylde Dampskibene saa meget som Amerika, saaledes har det ganske vist ogsaa hostet størst Fordel af Jernbanerne; de toge fat, hvor Dampskibene slap. Dampskibene for- delte Indvandrerstrømmen langs Floderne, gjorde Færdsel mulig til og fra Steder, hvorhen man før kun med yderste Vanskelighed kunde komme; de bragte Liv og Opsving saa langt, som Vand- vejene — baade de naturlige og kunstige — overhovedet tillod dem at gaa. Men der laa jo mangfoldige Strækninger hen endnu, som ikke kunde drages ind i det Net, Forbindelses- vejene til Vands dannede; dem er det, Jern- banen har gjort det muligt i forholdsvis kort Tid at befolke, dem er det, den endnu daglig henter frem til Kultur, for saavidt den hurtigt og let spreder Indvandrerskarerne ud over de jomfruelige Jorder. Jernbanetrafiken har derved faaet en særegen Betydning for Amerika; den udretter der mere end herhjemme, den er der- ovre en Erobrer, der henter baade Land og Skatte og Rigdomme ud af det ubekjendte, medens den her væsenligst kun fordeler, hvad der alt er. Den første Skinnevej, som blev lagt i Ame- rika, daterer sig fra 1825 og strakte sig fra Boston til Quincy; den var anlagt for Granit- transportens Skyld. I 1828 paabegyndte Inge- niøren Wilson Banestrækningen Philadelphia- Columbia, medens Knight samtidig tog fat paa en Linie fra Baltimore ind i Ohio. Hermed var Begyndelsen gjort; Udviklingen fulgte nu meget hurtigt. Det er navnlig til Navnet Robinson, at denne Udviking er knyttet, for saa vidt som han har ledet de betydeligste i de følgende Aar anlagte Linier. Sin tekniske Uddannelse fik ogsaa han ved den polytekniske Skole i Paris; derfra drog han til England og Holland, hvor han havde lige saa rig Lejlighed til at udvide sine Kundskaber, som han efter sin Hjemkomst fik Lejlighed til at benytte dem. Hans forste Arbejde blev Banen Philadelphia-Reading, ad hvilken hele Pensyl vaniens Kultransport gaar; senere ledede han Anlæget af Acquia - Creek- Riclimond Linien og derefter endnu Peters- burg-Richmond og Norfolk-Weldon Linierne. Den Dygtighed, han derved lagde for Dagen, har gjort ham til en af Amerikas mest berømte Ingeniører. — Naar der imidlertid er Tale om ameri- kanske Banestrækninger, er det hverken disse eller de mange andre, der gjennemkrydse de østlige Stater i alle Retninger, der mest for- tjener Omtale. Den amerikanske Foretagelses- aand har skabt en anden Linie, der ganske anderledes træder i Forgrunden, ikke alene paa Grund af dens ualmindelige Længde, men mest af alt fordi dens Anlæg har fordret, at man maatte besejre Vanskeligheder, der skulde synes at maatte nedslaa endog blot Tanken om dens Realisation. Vi mene naturligvis Pacifik- banen, eller som den vel rettere skulde kaldes paa Dansk Stillehavsbanen. Hvem der har undfanget Tanken om den,