Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 23 Interessen for dem blev mere levende, og da de desuden stadig fik endog meget væsenlige For- bedringer, saa kom det snart saavidt, at de dog’ havde en Fremtid for sig. Savery har i en Bog, kaldet The Miners Friend, udkommen 1702, givet en Oversigt over disse Forbedringer. Ferst fandt lian paa at bruge to Beholdere som S i Stedet for en, hvorved Maskinens Arbejdsdygtighed betydelig forøgedes; hver af de to Beholdere stod ved sit eget Rot i Forbindelse med Dampkjedlen, men begge udmundede de i det ene Ror DA, hvis nederste Del virker som Sugeror, medens den .øverste er Stigrør. Samtidig med at den ene trykkede dot Vand, den havde suget op, ud i Stigroret, fyldtes da den anden med Damp; naar den saa begyndte at trykke sit Vand op, ■fyldtes den første og saa fremdeles, saa at Ma- skinen kom til at arbejde med omtrent dobbelt Hurtighed. Derefter fjernede han den Mislig- hed, som laa i, at man med temmelig korte Mellemrum maatte afbryde Maskinens Gang- for at faa Vand fyldt paa Kjedlen. Han op- stillede nemlig endnu en Kjedel ved Siden af den oprindelige, forbandt dem ved et Rør, som i den oprindelige, største Kjedel mundede ud ved Overfladen, derimod gik omtrent helt ned til Bunden af den nye, mindre. Derved op- naaedo lian, at man ved simpel Omdrejning af en Hane paa Forbindelsesrøret hurtig kunde fylde nyt Vand paa den store Kjedel, idet det af Dampene i den lille trykkedes over i den store; men dette medførte igjen den Fordel, at den store Kjedel stedse forsynedes med varmt Vand og saaledes ikke leel nogen Afkjoling, en særdeles væsenlig Omstændighed, som man siden har sørget for ved alle nyere Dampkjedler, om encl^d anden Vej. For at komme til Kundskab om, hvormeget Vanel der var iKjedlen, forsynede lian den desuden med de saakaldte Prøyehaner, to Haner, der forlængede sig ind i Kjedlen, saa at den ene mundede ud et Par Tommer over den rette Vandstandslinie, den anden et Par Tommer under. Det er Idart, at man derved bestandig kan holde Regnskab med Vandstanden; thi strømmer der, naar de aabnes, Damp ud af begge, da bør der fyldes paa, kommer der Vand, maa man tappe noget af, og saadanne Prøvelianer ere derfor af stor Betydning og have ogsaa siden været anvendte paa alle Damp- kjedler, hvorom mere siden. At nu disse Forbedringer maatte gjøre Maskinen langt mere praktisk anvendelig, end den var i sin oprindelige Skikkelse, vil man let indse, og som ovenfor anført, kom den efter- liaanden ogsaa mere og mere i Brug. At der endnu klæbede mange Mangler ved den og stod overmaade meget tilbage at ændre, er vist nok, men arbejde kunde den, det var Hovedsagen. Vi skulle imidlertid, inden vi gaa nærmere ind lierpaa, atter vende os til Papin og se, hvilke Ideer denne Maskine gav ham. Papin havde, omtalte vi, aldeles lagt sine Forsøg paa Hylden, efterat hans Projekt fra 1690 havde mødt saa liden Velvillie. Hvad der var sket i England havde lian ingen Anelse om, og fik det heller ikke at vide før 1705, da han fra Leibnitz, som dengang opholdt sig i England, modtog et Brev, hvori lian blev under- rettet om den nye Maskines Tilværelse. Med Brevet fulgte en Tegning af • Maskinen, og Leibnitz udbad sig hans Mening om det hele Foretagende. Papin, som skyldte Kurfyrstens Gavmildhed, at han overhovedet havde kunnet anstille sine Forsøg, skyndte sig med at vise sin høje Velynder den Tegning, han havde modtaget Kurfyrsten interesserede sig strax for Sagen, og Følgen blev, at nye Midler stil- ledes til hans Raadighed, forat han atter kunde optage Forsøgene og mulig stikke den engelske Kaptejn. Han tog da strax fat, arbejdede som han siger, længe og vedholdende og endelig lykkedes det ham efter mange forgjæves An- strængelser at konstruere et Apparat, om hvilket lian selv mente, at det langt overgik det engelskø.