Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
23
Interessen for dem blev mere levende, og da de
desuden stadig fik endog meget væsenlige For-
bedringer, saa kom det snart saavidt, at de dog’
havde en Fremtid for sig.
Savery har i en Bog, kaldet The Miners
Friend, udkommen 1702, givet en Oversigt
over disse Forbedringer. Ferst fandt lian paa
at bruge to Beholdere som S i Stedet for en,
hvorved Maskinens Arbejdsdygtighed betydelig
forøgedes; hver af de to Beholdere stod ved
sit eget Rot i Forbindelse med Dampkjedlen,
men begge udmundede de i det ene Ror DA,
hvis nederste Del virker som Sugeror, medens
den .øverste er Stigrør. Samtidig med at den
ene trykkede dot Vand, den havde suget op,
ud i Stigroret, fyldtes da den anden med Damp;
naar den saa begyndte at trykke sit Vand op,
■fyldtes den første og saa fremdeles, saa at Ma-
skinen kom til at arbejde med omtrent dobbelt
Hurtighed. Derefter fjernede han den Mislig-
hed, som laa i, at man med temmelig korte
Mellemrum maatte afbryde Maskinens Gang-
for at faa Vand fyldt paa Kjedlen. Han op-
stillede nemlig endnu en Kjedel ved Siden af
den oprindelige, forbandt dem ved et Rør, som
i den oprindelige, største Kjedel mundede ud
ved Overfladen, derimod gik omtrent helt ned
til Bunden af den nye, mindre. Derved op-
naaedo lian, at man ved simpel Omdrejning af
en Hane paa Forbindelsesrøret hurtig kunde
fylde nyt Vand paa den store Kjedel, idet det
af Dampene i den lille trykkedes over i den
store; men dette medførte igjen den Fordel, at
den store Kjedel stedse forsynedes med varmt
Vand og saaledes ikke leel nogen Afkjoling, en
særdeles væsenlig Omstændighed, som man siden
har sørget for ved alle nyere Dampkjedler, om
encl^d anden Vej.
For at komme til Kundskab om, hvormeget
Vanel der var iKjedlen, forsynede lian den desuden
med de saakaldte Prøyehaner, to Haner, der
forlængede sig ind i Kjedlen, saa at den ene
mundede ud et Par Tommer over den rette
Vandstandslinie, den anden et Par Tommer
under. Det er Idart, at man derved bestandig
kan holde Regnskab med Vandstanden; thi
strømmer der, naar de aabnes, Damp ud af
begge, da bør der fyldes paa, kommer der
Vand, maa man tappe noget af, og saadanne
Prøvelianer ere derfor af stor Betydning og
have ogsaa siden været anvendte paa alle Damp-
kjedler, hvorom mere siden.
At nu disse Forbedringer maatte gjøre
Maskinen langt mere praktisk anvendelig, end
den var i sin oprindelige Skikkelse, vil man
let indse, og som ovenfor anført, kom den efter-
liaanden ogsaa mere og mere i Brug. At der
endnu klæbede mange Mangler ved den og
stod overmaade meget tilbage at ændre, er
vist nok, men arbejde kunde den, det var
Hovedsagen. Vi skulle imidlertid, inden vi gaa
nærmere ind lierpaa, atter vende os til Papin
og se, hvilke Ideer denne Maskine gav ham.
Papin havde, omtalte vi, aldeles lagt sine
Forsøg paa Hylden, efterat hans Projekt fra
1690 havde mødt saa liden Velvillie. Hvad
der var sket i England havde lian ingen Anelse
om, og fik det heller ikke at vide før 1705, da
han fra Leibnitz, som dengang opholdt sig i
England, modtog et Brev, hvori lian blev under-
rettet om den nye Maskines Tilværelse. Med
Brevet fulgte en Tegning af • Maskinen, og
Leibnitz udbad sig hans Mening om det hele
Foretagende. Papin, som skyldte Kurfyrstens
Gavmildhed, at han overhovedet havde kunnet
anstille sine Forsøg, skyndte sig med at vise
sin høje Velynder den Tegning, han havde
modtaget Kurfyrsten interesserede sig strax
for Sagen, og Følgen blev, at nye Midler stil-
ledes til hans Raadighed, forat han atter kunde
optage Forsøgene og mulig stikke den engelske
Kaptejn. Han tog da strax fat, arbejdede som
han siger, længe og vedholdende og endelig
lykkedes det ham efter mange forgjæves An-
strængelser at konstruere et Apparat, om hvilket
lian selv mente, at det langt overgik det engelskø.