Dampmaskinens Historie

22 Dampmaskinen. stige op og fylde hele Flasken, naturligvis fordi Dampen blev fortættet, og den ydre Luft da pressede Vandet op i det derved fremkomne tomme Rum; og derved fik han saa den Tanke, at benytte Atmosphærens Tryk som Bevæge- kraft og fremkalde det dertil fornødne luft- tomme Rum ved at fortætte Vanddampe. Saadan fortæller lian, og der er, saavidt vi kunne slgønne, ingen tilstrækkelig Grund til ikke at tro ham, endskjondt Historien rigtignok fra anden Side er dragen i Tvivl; men det være som det vil, Æren for at have stillet den første praktisk anvendelige Dampmaskine paa Benene tilkommer ham, det idetmindste kan ingen benegte. 1698 liar han faaet Patent paa den og sat den i Gang, og dens Indretning- var følgende. B, Fig. G, er en indmuret Dampkjedel; et med Hanen c forsynet Rot D kan lede Dampen Fig. 6. Saverys Maskine. over i Beholderen S, som munder ud i de to Ror A og I), der hver for sig ere forsynede med en opadgaaende Ventil a og b. Naar nu Maskinen skal virke, fyres der paa, saalænge indtil der er dannet en tilstrækkelig Mængde Damp i Kjedlen; derpaa aabnes Hanen, Dam- pen strømmer over i S og jager Luften ud igjennem Reret A, og naar saa Hanen lukkes i, er S fyldt af Damp. Afkjøler man nu paa en eller anden Maade Beholderen S, f. Ex. ved at lade Vand fra Karret E Løbe ud over den gjen- nem e, saa fortættes Dampen, den udvendige Lufts Tryk driver Vandet i Brønden op gjennem D, og S fyldes til en vis Højde med Vand, denne Højde afhængig af Afstanden fra Overfladen i Brønden. Lukker man da atter Hanen e og aabner c, saa strømmer Dampen igjen over, Vandet i Beholderen S trykkes op igjennem Stigroret A, og naar endelig S igjen er fyldt med Damp, c lukket og e aaben, vil S atter fyldes, og det samme Spil kan nu gjentages saa ofte, det skal være. Som man ser har dette Apparat intetsom- helst tilfælles med Papins; det liar et Fortrin fremfor hans deri, at Kjedlen ø: det Bum, hvori Dampen frembringes, er skilt fra det, hvori den virker, og i clen Henseende ligner den vore nuværende Maskiner. Den Ide der- imod, som Papin havde, at lade Dampen virke paa et Stempel, er her ikke benyttet, og deri har Papins Princip et stort Fortrin for det her anvendte. Men Maskinen kunde arbejde, og det endog overmaade godt, og Savery fik den strax igang og vist frem for Kongen og Akademiet. At faa den afsat og udbredt, faldt derimod en hel Del vanskelig; de, som nærmest vare inter- esserede i at faa den fat, Grubeejerne nemlig, der aarlig maatte anvende betydelige Summer paa at skaffe Grubevandet bort, vare saa ofte bievne tagne ved Næsen af Projektmagere, der tilbad nye Maskiner eller Forbedringer ved de gamle, at deres UtilbÆrjelighed til at indlade sig paa mere af den Slags var let forklarlig. Men en enkelt kom dog i Gang hist, en anden her, og som det jo maatte gaa, Opmærksom- heden blev efterhaanden henledet paa dem,