Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 21 experimenterede over Sagen. Fra Lærestolene udbredtes Kundskaben hurtig, og nu var den almindelig bekjendt, alle dens Anvendelser paa Pumper og Hæverter o. s. v. forstaaede, og kort sagt, den var trængt igjemieni overalt og havde, som nylig vist, affødt en Anvendelse. Men uafhængig af denne og uden nogensomhelst Forbindelse med den Maade, hvorpaa denne var sat i Scene, havde den alt Aaret for, 1689, faaet en anden, der havde samme Maal, og det under Forhold, der vare langt mere egnede til at skaffe Sagen Fremgang, end de alt berørte. For intet Land i Verden kunde en ny Be- vægekraft være mere kjærkommen end for Eng- land, og det netop paa dette Tidspunkt, hvor dette Lands storartede Industri- og Bjergværks- drift tog et saa kraftigt Opsving. Det er derfor ganske karakteristisk, at en saadan Opfindelse netop blev gjort i England, og clet vel at mærke strax i anvendelig Form; det er som om den praktiske engelske Nation nødvendig strax maatte gribe rigtig fat, medens man andetsteds ikke blot maatte begynde med Fejlgreb, men end- ogsaa ende med udelukkende at benyttede de engelske Opfindelser. Det var Thomas Savery, forhen Minear- bejder, siden Søkaptajn og endelig Gnibeingenier, | der havde Æren for Opfindelsen, og hvorledes det gik til, fortæller lian selv. En Dag kom han ind i et Værtshus og fik sig en Flaske Vin; da han havde drukket den og skulde bort igjen, kastede han den tomme Flaske lien paa Ildstedet, men forlangte, førend lian gik, Vaskevand for at vaske sine Hænder. Nu havde lian tilfældigvis ikke drukket lielt ud, nogle Draaber Vin vare bievne tilbage i Flasken, og da de vare bievne opvarmede, strammede Dampen ud af Flaskehalsen. Da fik han den Tanke at se, hvad der vilde ske, naar han satte Flaskens Munding ned i clet kolde Vand; hurtig trak han den ene Hand- ske paa for ikke at brænde sig, naar han tog den varme Flaske, og i samme -Øjeblik som Mundingen kom under Vand, saa han dette væsenlige Ændringer, inden de kunne føres ud i Livet. Allerede det, at hele Apparatet hviler paa saa tynde Metalvægge, at Afkølingen der- ved alene skaffes tilveje, maa jo være et væg- tigt Argument imod det; thi for det første medgaaer en ikke ringe Tid, inden Dampen for- tættes, dernæst ville saa tynde Metalkar meget hurtig fortæres, og endelig maa Faren for Sprængning være overmaade stor, og Papin har, som man ser, aldeles ikke tænkt paa at forebygge den, aldeles ikke talt om lier at an- vende Ventilen fra Gryden. Men af flere andre Grunde, som enhver let selv indser, maa man forkaste Apparatet, og kun holde sig til selve Principet, som ingen kan gjare Opfinderen stridig, og hvis væsenligste Fortrin da er det, at han liar fundet paa at lade Dampen virke paa et Stempel, hvad aldrig endnu var falden nogen ind. Det er det egentlige Knudepunkt i Sagen, det, som siden har været beholdt og har fart til de store Resultater. Hvad nu angaar det Indtryk, denne Af- handling gjorde paa Samtiden, da var det meget lunkent; man saa i Forsøget intet bedre end i hans tidligere Apparater, ingen. Opmuntring- blev ham tildel, ingen Anerkj endelse. At dette nedslog ham, var naturlig; han begyndte at tvivle om sine Evner, han gjorde sig fortrolig med den Tanke, at han havde grebet fejl, og Resultatet blev, at han lagde det hele paa Hylden og holdt sig til sin Professorvirksomlied ved Universitetet. Og dog blev clet givet ham mange Aar efter at sætte en Dampbaad i Van- det, at realisere de Planer, han lier havde ud- kastet. For at forstaa, hvorledes det gik til, maa vi kaste et Blik paa, hvad der imidlertid passerede andetsteds. Otto von Guerickes Lærdomme var bievne grebne overalt; paa intet Sted, hvor Physiken havde Venner, havde man undladt at gjøæe Forsøgene om igjen og efter Evne bidrage til den hele Læres Udvidelse, og det er jo alt bleven omtalt, at i England Boyle og Papin