Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
20 Dampmaskinen. maatte kunne konstruere Maskiner, i hvilke Vand ved jevn Varme, og uden store Bekostninger, kunde frembringe et fuldkommen lufttomt Rum, hvad man ikke kan faa ved Hjælp af Krudt. Blandt cle forskjellige Konstruktioner, man i clen Hensigt hinde finde paa, synes mig føl- gende bekvemmest. A (Fig. 5) er et overalt lige vidt Rot med fuldkommen tætsluttende Bund; B et Stempel, der passer til Roret, H et Skaft eller Stang, fæstet til Stemplet, EH en Jernrigel, der kan dreje sig i et vandret Plan om sin Axe, j og som af en Fjeder tryk- kes imod Stangen H, saa at den skyder sig ind i et Hul i H, saasnart dette Hul ved Stemplets opad- gaaende Bevægelse er loftet over Laagets Overkant; en- delig er C et lille Hul i Stemplet, gjennem hvilket Vandet i Karet kan lobe ud, naar Stemplet første Gang skydes ned. Apparatet bruges nu saalecles: Man helder Vand i Baret A til en Haj de af 3—4 Linier, derpaa sættes Stemplet i, og man skyder det ned, indtil en Del af Vandet løber ovenud af Hullet C. Saa lukkes Hullet med Stangen M, et Laag med de nødvendige Huller sættes paa, og Røret A, som er af Metalblik, vil da ved en jevn Ild snart blive opvarmet. Vandet for- vandles derved til Damp, hvis Spændkraft er stor nok til at overvinde Luftens Tryk og skyde Stemplet B saa Irøjt ivejret, at Hullet i H kommer over Laaget; da horer man et Smæk, som hidrører fra, at Fjederen skydes ind i Hullet. I det -Øjeblik maa man strax fjerne Ilden, hvorefter Dampene i det tynde Ror ved Afkjeling snart igjen ville gaa over i Væske- form, og Røret blive fuldkommen lufttomt. Naar saa Riglen EH rykkes ud af Hullet H, kan Stangen frit bevæge sig, og Stemplet B, som nu bærer hele Atmosfærens Tryk, presses ned igjen, og det med desto større Kraft, jo større Rørets Diameter er. Man kan ikke tvivle om, at Luftens Tryk jo helt og holdent bliver brugt i saadanne Rot.“ Papin giver sig derefter til at paavise Be- tydningen af en saadan Maskine; lian beregner den Kraft, hvormed den kan virke, angiver for flere Rørdiametre Størrelsen af den Byrde, der kan loftes af Snoren L, som er fæstet til Stempelstangen, paastaar, at det kan gaa over- maade hurtig, idet lian har Erfaring for, at man hver Minut kan faa et Stempelslag, og slutter endelig med en længere Beretning over Maskinens forskjellige Anvendelser. Han me- ner, man med Fordel kan benytte den i Bjerg- værkerne til at løfte Grube vandet, han tænker sig, at man kan anvende den til at udkaste Kugler i store Afstande; men særlig dvæler lian dog ved dens Anvendelse til at drive Skibe frem mod Strøm og Vind. Her forekommer ham Fordelene saa store, at han ikke kan af- holde sig fra vidtløftig at udpege dem og sam- tidig give en Anvisning til det hele Projekts Iværksættelse; og nu omtaler han da baacle Skovlhjul som de rette Bevægelsesapparater og angiver, hvorledes man samtidig skal benytte flere Rot, der ved Hjælp af Tandstænger virke paa Tandhjul, som igjen forplante Bevægelsen videre. De Indvendinger, man maatte kunne fremsætte, afviser han alle, og han kan over- hovedet kun tænke sig en Vanskelighed, det er at faa oprettet en Fabrik, der udelukkende skulde give sig af med at forfærdige saadanne store Rot. „Men denne nye Maskine maa være et nyt Motiv til et saadant Etablissements Op- rettelse, thi den viser klart, at saadanne store Rør bekvemt maa kunne faa mange vigtige Anvendelser. “ Dette er Afhandlingens Indhold, og som man ser giver den en overraskende Mængde nye Tanker, der dog imidlertid trods Forfatterens Forsikring om det modsatte alle trænge til