Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 19 villie, som da han forlod det. Men heri tog lian fejl, lian fandt ved sin Tilbagekomst Stem- ningen meget forandret; Vennernes Iver var kjalnet, andre Stjerner begyndte at skinne, og alt, hvad lian kunde opnaaa, var mod en meget ringe Godtgørelse at komme til at lede en Række Forsøg, Akademiet lod foretage. Det er nu under dette andet Ophold i England, at lian kom til at spekulere over den praktiske Anvendelse af det af Otto von Guericke paa- viste Lufttryk, som han alt tidligere havde gjort sig bekjendt med sammen med Boyle. Hans forste Tanke var direkte at benytte Luftpumpen; en meget stor Luftpumpe skulde drives af et Vandhjul, og Meningen var paa den Maade at udpumpe et langt Ror. Naar da Roret var forsynet med Stempel, og dette af Lufttrykket pressedes igjennem Røret, saa kunde det drage en eller anden Byrde, som var fæstet til det med et langt Eeb, med sig, og man fik da en Bevægelse, der skyldtes Luft- trykket. At det var at gaa en Omvej i Stedet for ligefrem at benytte Vandkraften som be- vægende Kraft, og at der var et Kraftspild forbunden dermed, det kom ikke Sagen ved; udføres kunde det, men praktisk Anvendelse kunde det aldrig faa, blandt andet fordi det gik yderst langsomt. Nok er det, at det blev forevist for Akademiets Medlemmer, men uden at gjore Lykke. Dette nedslog ham; lian havde sat sitHaab dertil, lian havde ventet sig Paaskjennelse, men mødte Kulde, lian blev derfor bitter og mente ikke at kunne blive længere i England. Hjem til Frankrig kunde han ikke komme, naar han ikke vilde afsværge sin Tro; der var da intet andet for, end atter at sage Lykken paa et nyt Sted. 1G87 brød lian paany op, og denne Gang drog lian til Tyskland, livor han i Kur- fyrst Karl af Hessen fandt en Velynder, der med stor Liberalitet gik ind paa hans Planer og gav ham Midler til at realisere dem. Og her i Hessen, som Professor i Matliematik i Marburg, tog han da paany fat paa sine Ar- bejder over Luftens Tryk og dettes praktiske Anvendelse. Hans første Forsag havde lært ham, at en direkte Anvendelse af Luftpumpen var uprak- tisk, det gjaldt da nu at finde et Middel til uden dennes Hjælp at skaffe et lufttomt Rum tilveje. Hertil syntes Krudt ham meget tjenlig, idet lian ræsonnerede som saa, at naar en Krudtladning bringes til at explodere i et Rot, som er forsynet med en udadgaaende Ventil, saa vil der ved Explosionen fremkomme en Fortynding af Luften i Røret, og naar der da i samme Rer findes et Stempel, saa vil dette af den ydre Lufts Tryk presses ned i Reret og kunne slæbe en Byrde med sig. Ideen var ikke hans egen, thi Huyghens havde allerede tidligere fremsat den, og kon- strueret et Apparat, som virkede paa den Maade; men Papin vilde forbedre dette Apparat, han vikle navnlig afhjælpe den Mangel, at Luft- fortyndingen kun er ringe, og derfor den vir- kende Kraft heller ikke stor. Men det gik ikke for ham; han drev lam Fortyndingen ned til en Fjerdedel, og kun tre Fjerdedele af den atmosfæriske Lufts Tryk kom altsaa til at virke; og dog bleve disse Forsag ikke uden Betyd- ning, thi just Spekulationen over den bedste Maade at fremstille et lufttomt Rum, ledte hans Tanke hen paa Dampen. I en Afhandling for 1690 om En ny Me- thode til for godt Kjob at skaffe store bevægende Kræfter tilveje giver lian først en Fremstilling af sine tidligere Forseg og ud- taler sig derefter om cle nye paa følgende Maade: „Jeg har nu forsøgt ad anden Vej at naa det ønskede Resultat. Da nemlig Vand har den Egenskab, at en ringe Mængde deraf, som ved Varme bringes i Dampform, derved faar en Spændkraft lig Luftens Tryk, og siden ved Afkjoling gaar over til Vædskeform igjen uden at beholde den mindste Spændkraft, saa er jeg bleven bragt paa den Tanke, at man 3*