Dampmaskinens Historie

18 Dampmaskinen. Gelatinen i forholdsvis kort Tid blive uclkogt, hvilket har sin Grund i, at Dampen ikke kan faa Lov at undvige, men maa forblive i Kjedlen. Den udøver nemlig da et Tryk paa Vandet, hvorved Kogepunktet kommer til at stige, og det at Vandet altsaa først kommer i Kog ved en højere Temperatur end ellers, og at sam- tidig Dampene have større Spændkraft, hvorved de let presse sig ind i Benenes Porer, gj.ør at Gelatinen hurtig koges ud. Men da Dampenes Tryk derinde bestandig vil voxe, og da der er en Grændse for det Tryk, Karrets Vægge kunne taale, er det øjensynlig, at Kjedlen tilsidst maa sprænges, hvis man ikke sorger for, at dette Maximumstryk ikke naaes, hvilket bekvemt kan sko ved en Ventil, som aabncr sig vod et eller andet Tryk, lavere end Maximum strykket Fig. 4. Papins Grydo. En saadan Ventil er nu netop den i Fi- guren ved S fremstillede; det er en kegledannet Prop, som nøjagtig passer til et Hul i Kjed- lens Laag; den trykkes nedad af Vægtstangen L og den derpaa hængende Vægt P, og jo større denne Vægt er, eller jo længere den skydes udad fra Ventilen, med desto større Tryk hviler den paa Proppen, desto større Tryk fordres der altsaa ogsaa for at aabne den, og det er klart, at man altid kan indrette sig saaledes, at den aabncr sig, førend der er Fare for Sprængning. Og derfor er Papins Ventil en saa væsenlig Biindretning for Dampkjedlen, fordi den er en virkelig Sikkerhedsventil, der rigtig afpasset fuldkommen skjærmer mod Sprængning. Men skjandt det da altsaa er fra 1682, at han har anvendt denne Ventil, er det dog først langt senere, at dens Betydning som Sikkerheds- apparat er gaaet op for liam; fra først af har lian sat den paa, fordi, som lian selv siger, „Apparatet (o: Gryden) for saavidt er ubekvemt, som man ikke saa let kan komme til at se ind i det, som i en almindelig Gryde, hvorfor det kan hænde sig, at man enten tager Kjødet op, før det er kogt, eller lader det staa, til det er forbrændt. “ Og derfor skal da Ventilen sættes paa, fordi den giver Midler til at regu- lere Trykket, navnlig til at skaffe et saadant Tryk tilveje, som er fornødent, forat Kogningen kan føre til et heldigt Resultat. Imidlertid, hans Skrift om denne Gryde gjorde Lykke, han selv vandt Anseelse, og alt syntes lier at tegne lige saa godt som i Paris; men atter lier broel han pludselig med alt, hvad man skulde synes kunde binde liam til Stedet. Uden nogen ydre Anledning forlod han plud- selig England, som havde gjort ham til Med- lem af sit lærde Selskab, og det synes virkelig, som om han liar haft en forunderlig Lyst til at komme med ved de nye Akademiers Op- rettelse, thi just som man i Venedig havde faaet et saadant oprettet, dukkede han op der, blev som det var at vente, modtaget med aabne Arme og naturligvis strax gjort til Medlem af Akademiet. Han forblev to Aar i Venedig, i Først- ningen vel tilfreds med sit nye Hjem, efter- manden mindre og mindre tiltalt deraf, tilsidst saa lidet, at lian begyndte at længes efter Eng- land, hvor hans første Berømmelse var vunden, og livor lian ventede at finde den samme Vel-