Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 17 nytte en saa stor Kraft, som kan faaes over- alt, som Arbejdskraft. Erindrer man nu, hvorledes netop den Periode, vi her omtaler, var konstruktionssyg, hvorledes det er den, der har bragt alt, hvad som henhorer under Pumpeapparater, Vandhjul, Turbiner, kort Vand- og Vindkraft i alle Ret- ninger, frem, og det vel at mærke overmaacle vidt frem, saa er det jo klart, at netop den Tid med særlig Interesse maatte gribe Læren om Luftens store Tryk og sage at anvende det, siden Maskiner, baserede paa det, maatte kunne arbeide med en langt større Kraft end alle, man hidtil kjendte, og rimeligvis kunne gjøres meget bekvemmere og lettere haandterlige, end de Uhyrer af Vandhjul, man da satte sin Ære i at konstruere. Det er derfor heller ikke mere, end hvad man kunde vente, at saadanne Ma- skiner snart maatte komme frem; de kom encl- ogsaa forholdsvis kort Tid efter de nye Lær- dommes Udbredelse. TREDIE KAPITEL. PAPINS ARBEJDER. — SAVERYS DAMPMASKINE. Det er fra Aarene 1689—90, at der for første Gang foreligge Dampappater, der kunne gjøre Krav paa vor Opmærksomhed, det ene fra Savery i England, det andet fra Papin i Frankrig. Men skjondt det første er sat i Gang noget tidligere end det andet, skulle vi her dog først beskjæf- tige os med dette og dets Opfinder, fordi fol- det første hans Arbejder over dette Æmne gaa temmelig langt tilbage i Tiden, og han for det andet adskillige Aar, førend lian beskrev sit, fandt paa andetsteds at benytte et Apparat, der siden har været en af Dampmaskinens vigtigste Biindretninger. Denis Papin var født i Biois 1647 af protestantiske Forældre; lian studerede først Medicin, blev Læge og praktiserede som saa- dan i Paris, men droges med stedse større Magt lienimod cle matliematiske Videnskaber, for hvilke han havde fortrinlige Anlæg. At just disse Videnskaber paa den Tid blomstrede i Paris, hvor jo Akademiet nylig var bleven stiftet af Ludvig den 14de, og hvorhen cle ypperste Videnskabsmæncl fra alle Europas Lande bleve dragne, har vel ikke været uden Indflydelse paa den unge Læge; vist er det ialfald, at han kom i Berøring med Huyghens, og man indser let, at et saadant Bekendtskab absolut maatte virke vækkende paa en af Naturen vel begavet Aand. Det er da ogsaa udenfor al Tvivl, at han under Huyghens -Øjne uddannede sig i Natur- videnskaberne. Han erhvervede sig baade Kundskaber og Navn, og alt syntes at tyde paa, at lian havde Udsigt til en glimrende Lobebane i sit Fædreland. Men om nu Op- hævelsen af det nautiske Edikt, eller en ufor- klarlig Lyst til Forandringer, der især senere syntes at træde stærkt frem hos ham, har været det virkende, nok er det, at lian pludselig for- lod Frankrig og begav sig til England, hvor han i Boyle fandt en Velynder, der ikke tog- sig mindre af ham, end Huyghens havde gjort i Frankrig. Og herfra datere sig da hans første Arbejder, Resultaterne af de Studier, han sam- men med Boyle havde gjort over Luften og dens Egenskaber og over Dampe. Det er i et i 1682 udkommet Værk om Udlægning af Ben og om en hurtig Methode at koge alleslags Levnetsmidler, at han beskriver det Apparat, der senere har baaret hans Navn, PapinsGryde eller D i g e s to r, og paa hvilken han har anbragt den endnu stedse brugte Sik- kerhedsventil. Apparatet sees i Figur 4, saaledes som det nu indrettes. Det er en stærk Kjedel C med tykke Vægge, som lukkes med et stærkt Laag, der passer nøjagtig, og som ved svære Skruer presses fast paa Kjedlen. Skal det, saaledes som det var Papins Mening, anvendes til Ud- kogning af Ben, hører der endvidere en Gryde til, som fyldes med Benene og sættes indeni Kjedlen, og naar da denne bringes i Kog, vil a