Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 25 Afløbsror faa det til med stor Kraft at bbe ud paa Skovlhjulet P, som da forte Bevægelsen videre. Og særlig har han givet sig af med Damp- skibsfart, det vil sige, han har lagt sin Ma- skine ind i en Baad og blevet ved at experi- mentere saalænge, indtil lian fik denne til at gaa tilfredsstillende, og saa har han sat sig Vigtigheden af denne Sejlads saa fast i Ho- vedet, at han for at faa den ud i Livet har opgivet sin Stilling. Han fortæller selv i et Brev til Leibnitz at en af de Grunde, han an- førte i sin Ansøgning om Afsked, var den, at det var ham af Vigtighed at faa sin nye Kon- struktion af Baade prøvet i en Havnestad, som f. Ex. London; han vilde derfor rejse derover, indskibe sig i Kassel og sejle mecl Baaden ned ad Fuldaen og videre til Bremen, og der gaa ombord i et større Skib, som saa kunde tage Baaden paa Slæb. Men der var dermed for- bunden den Vanskelighed, at Kasselerbaadene ikke maatte passere Grændsébyen Munden, hvor Fulda forener sig med Werra og danner We- seren, og hans Forlangende var just i Brevet, at Leibnitz skulde interessere sig for ham og hos Kurfyrsten af Hannover udvirke Tilladelse for ham til at passere. Men dette blev ham negtet, uagtet det jo naturligvis aldeles ikke var hans Hensigt derved at gjore Indgreb i de privilegerede Weserskipperes Rettigheder, og det saa altsaa ud, som om han maatte forholde sig rolig. Men Papin var ikke tilsinds dertil; kunde han ikke faa Tilladelse efter Ansøgning, saa mente han, han kunde undvære den og endda komme igjennem, og den 25 September 1707 gik han ombord i Kassel og ankom samme Dag til Munden. Herfra skulde saa Forsøget paa at gaa ind i Weser gjores, men Skipperne satte sig derimod, og da han med Magt vikle frem, gjorde de kort Proces og sloge hans Baad i Stykker. At Frugten af et helt Livs Anstrængelser skulde tilintetgjeres paa en saa lumpen Maade slog naturligvis den ulykkelige Mand rent til Jorden. Alt havde han opgivet for denne Tanke, til den havde han sat hele sit Haab, nu stod han uden Stilling, uden et Sted at vende sig hen. Tilbage til Kassel vilde han ikke, Frank- rig var lukket for ham paa Grund af lians Tro, der var da kun England tilbage, hvor han kunde vente at finde Folk, der vilde mindes ham fra Ungdommen. Men heri saa lian sig skuffet, lian var bleven glemt i de mange Aar, han havde været borte. Ingen kom ham venlig imMe, ingen Lejlighed gaves der ham til at fortjene noget, Fattigdom og Nød blev hans Lod, Kummer over saamange skuffede Forliaab- ninger forbittrede ham hans Alderdom, og’ det at maatte leve af Almisse fra Medlemmerne af det Akademi, han engang havde været en Pryd, og gjore Regnskab for de faa Pengemidler, han derfra fik mellem Hænder, var ham en Kilde til Græmmelse, som mere og mere nedbrød den ga.-mlp Mands Helbred, og endelig 7 Aar efter hans sidste store Sorg lagde ham i Graven 1714. De Forsøg, som med saamange Opofrelser fra lians og hans Velynderes Side sattes i Gang, og af hvilke man havde lovet sig rige Anven- delser for Fremtiden, bleve saaledes for ham kun til Sorg og Ulykke; at de indeholdt virkelig brugbare Tanker, det kom man forst siden under Vejr med, da mere heldige men vistnok langt mindre kundskabsrige Mænd fik dem fat og paa deres Anvendelse grundlagde deres egen Berømmelse. For Tyskland bleve de uden Betydning, uden forsaavidt de ad Omveje kom tilbage igjen mecl engelske Tilsnit; Englænderne bleve uomtvistelig dem, der fik Æren af at bringe Sagen videre. At der i Frankrig frem- kom et Projekt fra en vis Amontons skal kim for Ordens Skyld nævnes; det havde ingensom- Iielst Betydning, Apparatet var baade indviklet og upraktisk, og stod, skjondt flere Aar yngre end Saverys, meget langt under dennes. Det er da altsaa til England, vi nu maa vende os for der at se Dampmaskinen gjore 4