Dampmaskinens Historie

26 Dampmaskinen. de mange og store Fremskridt, der endelig gav den dens nuværende Skikkelse. FJERDE KAPITEL YDERLIGERE FORBEDRINGER VED SAVERYS MASKINE. — BLAKEY. — NEWCOMEN OG CAWLEY. — HUMPHRY POTTER. BEIGHTON. - DESAGULIEKS. - FITZGERALD. — PAYNE. SMEATON. — LEUPOLD. Da vi omtalte Saverys Maskine, blev det bemærket, at den selv i sin forbedrede Skik- kelse led af mange og meget væsenlige Mang- ler; den var baade kostbar, arbejdede langsomt og var farlig at bruge. Den Omstændighed, at Dampen ikke virkede paa et Stempel, men direkte paa det i Beholderen S Figur 6 op- sugede Vand, gjorde at der gik en overordenlig stor Arbejdskraft tabt; thi naar Dampen kom- mer i Berøring med det kolde Vanel, fortættes den, og den kan ikke holde sig som Damp, altsaa ikke gjare Virkning, inden den faar varmet det averste Vandlag i Beholderen og denne selv op til samme Temperatur, den selv har. Dertil forbruges en vis Mængde Varme, som ikke kommer i Anvendelse som Arbejds- kraft, det vil sige, en ikke ubetydelig Bekost- ning til Brændsel er fornoden, uden at samme Brændsel giver Nytte som Arbejde. Men ikke nok dermed, naar Dampen saa har udrettet sit | Arbejde og skal fortættes, saa tabes derved igjen hele den Varmemængde, den havde, og megen Tid gaar med, saa at Maskinen kun virker langsomt. Endelig- er den farlig, for- saavidt der aldeles ikke er taget Hensyn til Fare for Sprængning. Et fuldkommen lufttomt Rum formaar at suge Vand op til en Højde af 33 Fod, men da Vand selv ved meget lave Temperaturer giver Dampe af Igendelig Spænding, blev der i Be- holderen altid nogen Dampspænding tilbage, som gjorde, at Vandet ikke lod sig suge højere end 25 Fod, hvilket altsaa var Maximumshojden, hvori Beholderen kunde stilles over Vandspejlet. Naar nu Dampen trængte ind i den fyldte Be- holder, maatte den, for at drive Vandet endnu 33 Fod højere have en Spændkraft lig 2 At- mosphærers Tryk, idet ikke blot Vandtrykket, men ogsaa den ydre Lufts Tryk skulde over- vindes; og skulde Stigningen beløbe sig til 66 Fod, maatte Damptrykket drives op til 3 At- mosphærer, hvoraf 1 Atmosphære holdtes i Ligevægt af Luften udenfor, saa at det sam- lede Tryk, der indvendig fra søgte at sprænge Kjedlen, beløb sig til godt 28 Pund paa Kva- drattommen, et Tryk, som man ikke turde overskride. Derved blev Vandet i det hele løftet 91 Fod over sit oprindelige Niveau, og man maatte for hver 91 Fod, Grubevandet skulde hæves, opstille en ny Maskine, saaledes at den ene drev det Vand højere op, som den foregaaende havde løftet. Men deri laa, som man ser, en Grændse for Maskinens Anvende- lighed, naar man ikke vilde løbe an paa, at den kunde taale større Tryk og derved udsætte sig for Sprængning. Og dog kom Maskinen trods alt dette i Brag paa ikke faa Steder og gjorde under Om- stændigheder, hvor Bekostningen med Hensyn til Brændsel ikke havde synderlig at sige, f. Ex. i Kulminerne, god Virkning; der angives exempelvis, at en saaclan Maskine et Sted løf- tede godt halvanden Tonde Vand 50 Fod. i Minuttet. Almindelig udbredt blev den derimod ikke, dertil var Manglerne for store, Bekost- ningen gjennemgaaende altfor betydelig. Nu var det saa, at Bjergværksdriften just i de Aaringer fik større og større Opsving, men netop derfor ogsaa mere og mere gene- redes af Grubevandet, til hvis Fjernelse aarlig meget betydelige Kapitaler sattes til, hvorved Udbyttet stadig forringedes. Der laa da altsaa heri en stærk Opfordring for Mekanikerne til at finde hensigtsmæssige Midler til dets Bort- skaffelse, og Dampmaskinen, som havde en saa stor Bevægkraft, laa for som det Apparat, der hensigtsmæssig ændret nærmest maatte kunne bruges. Det blev derfor Opgaven at udfinde