Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 27 saadanne Ændringer, og mange gav sig af med Sagen, de fleste med mer eller mindre ugun- stige Resultater. En Methode, hvortil man satte stor For- haabning blev angivet af William Blakey, men lab uheldig’ af, var ogsaa altfor kunstig. Den bestod i, at der anbragtes to Beholdere som S, Fig. 6, den ene over den anden. Dam- pen blev ledet ind i den øverste, medens den nederste var fyldt med Luft, og Meningen der- med var saa at sige at skaffe et Luftstempel tilveje, idet nu Dampen ikke direkte virkede paa Vandet, men først trykkede paa Luften, som igjen forplantede Trykket til Vandet. Man havde tænkt sig, at Luften under Dampens Fortætning skulde trænge op i den øverste Be- holder og siden vige for den paany indtrædende Damp, hvorved det betydelige Varmetab skulde undgaaes; man havde af samme Grund lagt et Lag Olie ovenpaa Vandet, forat det kunde sig ærme mod AfkjMing fra det opsugede kolde Vand; men Erfaringerne skuffede Forventnin- gerne, og da en skjonne Dag Maskinen sprang med overordenlig Voldsomhed, opgav man hele Projektet. En Mærkelighed ved den til For- søgene anvendte Kjedel fortjener dog endnu at nævnes, den nemlig, at Kjedlen ikke som ellers var et enkelt Kar, men dannedes af en Række indbyrdes forbundne Rot, med andre Ord hvad vi nu kalde en Rørig edel. Heldigere var Smeden Thomas New- comen i sine Bestræbelser for Dampmaskinens Forbedring. Han var kommen til at spekulere over Problemet Grubevandets Bortskaffelse ved at se de store Bryderier, dette voldte i Mi- nerne omkring lians Hjemstavn Darmouth i Devonshire. Endskjøndt en saverysk Maskine just var stillet op der, synes det dog, som om han lige saa lidt som Papin fra først af har tænkt paa Damp, men derimod spekuleret paa Lufttrykkets Anvendelse, idet han paa en eller anden Maade har villet skaffe et lufttomt Rum tilveje under et Stempel, som saa af Lufttrykket kunde drives igjennem en Cylinder og tage en Pumpestang med sig. Han har i den Anledning udvedet Anskuelser med en Ven, Glarmesteren John Cawley, og endelig har de i Forening henvendt sig til daværende Sekretær ved det kongelige lærde Selskab Robert Hooke, Opfin- deren af Spiralfjedrenes Brug i Lommeuhrene, Vaterpasset med Luftboble og den optiske Telegraph. Hooke, som nøje kjendte Papins foran omtalte Arbejder i samme Retning, fra- raadede dem alvorlig at befatte sig med denne Sag, idet lian meddelte dem, hvorledes Papin netop var strandet paa Umuligheden af at frem- kalde et fuldstændig lufttomt Rum under et tiistækkelig stort Stempel; men lian indrømmede forresten, at kunde man finde en Methode, hvorpaa dette kunde ske, saa maatte et derpaa baseret Apparat kunne svare til Hensigten. Om mi det, at de af Hooke ble ve bekj endte med Papins i Figur 5 afbildede Rot eller om en fortsat Betragtning af den saveryske Maskine gav dem den Tanke dertil at betjene sig af Damp, er ikke let at se, men vist er det, at dette faldt dem ind, og at de gave sig til at experimentere over Sagen. Og Forsøgene kronedes med saameget Held, at de begyndte at tænke paa at føre dem ud i Livet; men derved mødte de en Vanskelighed. De vilde have Patent paa deres Maskine, men da denne hvilede paa Fortætning af Vanddamp, det samme, som Savery havde Patent paa, saa kom de herved i Kollision med ham. Dog, Konflikten hævedes ved en Overenskomst mellem begge Parter, hvis Resultat blev, at der i 1705 ud- toges et nyt Patent, lydende paa alle tre Navne, skpnclt det var vitterlig, at Savery slet ikke havde andet med de to andre at gjøre, end at han gav dem Ret til at benytte den ham paten- terede Fortætningsmethode. De vare altsaa overladte til sig selv i alt, hvad angik Maskinens Udbredelse, og dette for- klarer tilstrækkelig, hvorledes det kunde gaa til, at der forløb hele 7 Aar, inden de fik den 4* ’