Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
28 Dampmaskinen, første Maskine afsat. Thi baade vare de uformuende og ukj endte Folk, og Cawley idet- mindste havde ingen Forstand paa Masldn- sager, Newcomen ialfald til at begynde med lidt nok. Mulig havde de haabet, at Saverys Navn skulde hjælpe dem, men heri tog de fejl, da han snarere var deres Konkurrent end Med- hjælper. Endelig vare Forsøgene anstillede med smaa Modeller, som Newcomen selv havde lavet; nu, da det hele skulde udføres i stor Stil, slog hans Kundskaber aldeles ikke til. Imidlertid fik de som sagt i 1712 en Be- stilling; de skulde forfærdige en Maskine til en Mine i Wolverhampton, men havde mange Bryderier, inden den kom i Gang. Ub elg endte med den Slags Arbejder, forstod de ikke at at tilpasse Stempel og Haner, og havde de ikke faaet Hjælp af de just i den Retning duelige Arbejdere, som fandtes paa Stedet, var Ma- skinen maaske endnu i lang Tid ikke kommen i Gang. Imidlertid, den blev opstillet og gik, skjondt daarlig nok til at begynde med. Som det vil erindres var Methoden den, at Damp under et Stempel skulde fortættes, og saa den ydre Lufts Tryk drive Stemplet ned; Fortætningen frembragtes paa samme Maade som i Saverys Maskine, idet Dampcylinderen blev overholdt med koldt Vand, eller rettere helt omgivet af et Kar koldt Vaand, saasom den var omgivet af en anden Cylinder, og koldt Vand da lededes ind i Mellemrummet. Denne Methode var vidtløftig og langsom, men blev heller ikke ret længe anvendt, thi en sigenne Dag saa de Maskinen begynde at tage stærkt paa Veje og Stempelslagene følge hinanden med usædvanlig Hurtighed; naturligvis undersøgte de da strax Grunden dertil. For at forebygge at Dampen trængte sig ud imellem Cylinderen og Stemplet havde New- comen faaet den Ide at helde Vand ovenpaa Stemplet; nu viste det sig da, at dette havde et lille Hul, igjennem hvilket Vandet dryppede ned i Damprummet, og deri laa Grunden til | den hurtige Fortætning og Maskinens deraf følgende hurtige Gang, en Iagttagelse, som selvfølgelig strax toges til Indtægt. Hylsteret blev taget af, et Rot lagt ind igjennem Cy- linderens Bund, og naar saa Fortætningen skulde fremkaldes, lod man koldt Vand strømme ind i den; derved opnaaede man at faa 8—10 Stempelslag i Minutet. Hvorledes forøvrigt Maskinen var indrettet viser Fig. 8. Kjedlen A er indmuret; Dampen kan gjennem Roret a strømme ind i Cylinderen C, og naar det sker, vil Damptrykket hæve Fig. 8. Newcomens Maskine. Stemplet. Samtidig rned at H hæves, vil en Modvægt M, anbragt paa Pumpestangen N, dreje den af stærke Bjælker sammentømrede Vægtstang L, Maskinbommen eller Ba- lancen som den kaldes, saa vidt som den i Stempelstangen fæstede Kjæde tillader. Lukkes nu Hanen a og aabnes b, da vil en Strøm af koldt Vand fra Beholderen G- løbe ind i Cy- linderen, Dampen vil fortættes og Lufttrykket udenfra presse Stemplet ned til Cylinderens Bund. Det til Fortætningen anvendte Vand lober ud igjennem Reret c, som er lukket med en Klap. * - - _ ' . .. tår . ■■