Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Dampmaskinen,
første Maskine afsat. Thi baade vare de
uformuende og ukj endte Folk, og Cawley idet-
mindste havde ingen Forstand paa Masldn-
sager, Newcomen ialfald til at begynde med
lidt nok. Mulig havde de haabet, at Saverys
Navn skulde hjælpe dem, men heri tog de fejl,
da han snarere var deres Konkurrent end Med-
hjælper. Endelig vare Forsøgene anstillede
med smaa Modeller, som Newcomen selv havde
lavet; nu, da det hele skulde udføres i stor
Stil, slog hans Kundskaber aldeles ikke til.
Imidlertid fik de som sagt i 1712 en Be-
stilling; de skulde forfærdige en Maskine til
en Mine i Wolverhampton, men havde mange
Bryderier, inden den kom i Gang. Ub elg endte
med den Slags Arbejder, forstod de ikke at
at tilpasse Stempel og Haner, og havde de ikke
faaet Hjælp af de just i den Retning duelige
Arbejdere, som fandtes paa Stedet, var Ma-
skinen maaske endnu i lang Tid ikke kommen
i Gang. Imidlertid, den blev opstillet og gik,
skjondt daarlig nok til at begynde med.
Som det vil erindres var Methoden den,
at Damp under et Stempel skulde fortættes, og
saa den ydre Lufts Tryk drive Stemplet ned;
Fortætningen frembragtes paa samme Maade
som i Saverys Maskine, idet Dampcylinderen
blev overholdt med koldt Vand, eller rettere
helt omgivet af et Kar koldt Vaand, saasom den
var omgivet af en anden Cylinder, og koldt
Vand da lededes ind i Mellemrummet. Denne
Methode var vidtløftig og langsom, men blev
heller ikke ret længe anvendt, thi en sigenne
Dag saa de Maskinen begynde at tage stærkt
paa Veje og Stempelslagene følge hinanden med
usædvanlig Hurtighed; naturligvis undersøgte de
da strax Grunden dertil.
For at forebygge at Dampen trængte sig
ud imellem Cylinderen og Stemplet havde New-
comen faaet den Ide at helde Vand ovenpaa
Stemplet; nu viste det sig da, at dette havde
et lille Hul, igjennem hvilket Vandet dryppede
ned i Damprummet, og deri laa Grunden til |
den hurtige Fortætning og Maskinens deraf
følgende hurtige Gang, en Iagttagelse, som
selvfølgelig strax toges til Indtægt. Hylsteret
blev taget af, et Rot lagt ind igjennem Cy-
linderens Bund, og naar saa Fortætningen
skulde fremkaldes, lod man koldt Vand strømme
ind i den; derved opnaaede man at faa 8—10
Stempelslag i Minutet.
Hvorledes forøvrigt Maskinen var indrettet
viser Fig. 8. Kjedlen A er indmuret; Dampen
kan gjennem Roret a strømme ind i Cylinderen
C, og naar det sker, vil Damptrykket hæve
Fig. 8. Newcomens Maskine.
Stemplet. Samtidig rned at H hæves, vil en
Modvægt M, anbragt paa Pumpestangen N,
dreje den af stærke Bjælker sammentømrede
Vægtstang L, Maskinbommen eller Ba-
lancen som den kaldes, saa vidt som den i
Stempelstangen fæstede Kjæde tillader. Lukkes
nu Hanen a og aabnes b, da vil en Strøm af
koldt Vand fra Beholderen G- løbe ind i Cy-
linderen, Dampen vil fortættes og Lufttrykket
udenfra presse Stemplet ned til Cylinderens
Bund. Det til Fortætningen anvendte Vand
lober ud igjennem Reret c, som er lukket med
en Klap.
* - - _ ' . .. tår . ■■