Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 29 Saaledes var Newcomens Dampmaskine ind- rettet, og som man ser er det væsenlig de pa- pinske Ideer, der her ere omsatte i praktisk Form. Stemplet er beholdt, men virker nu her ganske anderledes hensigtsmæssig, idet Ba- lancen er kommen til. Den atmosphæriske Lufts Tryk driver her som der Stemplet ned og er den egenlige Motor, hvorfor Maskinen rettest bør kaldes en atmosphærisk Ma- skine eller atmosphærisk Dampmaskine; men alt er langt anderledes fuldkommen end lios Papin, lier er en virkelig Maskine med regelmæssig Gang, naar blot Hanerne a og b aabnes og lukkes i rette Tid. Størrelsen af det Arbejde, den kan udføre, retter sig efter Stemplets Fladeindhold og kan blive ikke ganske ringe selv for Maskiner af Middelstørrelse. Antage vi f. Ex. at Stemplet holder 1 Alen i Gjennemsnit, saa er dets Overflade 452,1 G Kvadrattommer, saa at Trykket, regnet til 14,14 Pd. paa Kvadrattommen, bliver 6393,5 eller naar der fraregnes 25 pCt. til Gnidningsmod- stand 4795,15 Pd., en ikke ubetydelig Størrelse. Heri laa et stort Fortrin fremfor Saverys Maskine; thi medens clen, som vi have set, var nødt til at arbejde med et temmelig liejt Tryk, og endda var begrændset i sin Virken, saa ar- bejdede Newcomens Maskine med et Tryk, der kun lidt oversteg Atmosphæ- rens, og gav dog betydelig Arbejdskraft. Uden Mangler var den ikke, og de føltes snart; det er saaledes uhensigts- mæssig at have Cylinderen staaende umiddelbart paa Dampkjedlen, thi selv om den er nok saa godt afstivet ved stærk Tømmerværk, saa vil dog den Rystelse og de Stød, den faar under Stemplets Bevægelse, lidt efter lidt bringe baade clen og Kjedlen ud af deres Leje, og Erfaringen viste ogsaa, at Stemplet kunde lofte baade Kjedel og Cylinder et anseligt Stykke. Man fandt derfor senere paa at anbringe Cy- linderen ved Siden af Kjedlen, og fik derved tillige den Fordel, at Maskinen ikke blev saa høj, saa at Maskinhuset kunde bygges lavere. Ogsaa udfordre des der en ikke ringe Agt- paagivenhed af den, der skulde passe Maskinen. De to Haner maatte med regelmæssige Mel- lemrum aabnes og lukkes, et meget kjedeligt og ensformigt Arbejde, som man imidlertid takket være en fiffig Dreng, der i 1713 var sat til at passe en saadan Maskine i Wolver- hampton, kom udover. Han fandt nemlig paa at binde Snore' fra Hanerne op til Balancen paa saadan Maade, at Maskinen selv udførte denne Bestilling, og det med langt større Nøj- agtighed, end nogen Arbejder formaaede. Hans Navn er bleven foreviget derved, det var Humphry Potte r. Skjondt i og for sig meget primitiv gav denne Methode at styre Maskinen paa dog et ganske godt Resultat, men det vig- tigste var dog, at man fik Øje paa Spørgs- maalet og gav sig af med det. Fig. 9. Newcomens Dampmaskine. Hvorledes nu saadan en Maskine fuldt op- stillet og betydelig forbedret saa ud, kan man