Dampmaskinens Historie

30 Dampmaskinen. danne sig et Begreb om veel Figur 9, der gjen- giver en Tegning fra Desaguliers Physik 1734. C er Dampcylinderen, der modtager Dam- pen fra Kjedlen oo, som tildels er indmuret. Dampen træder ind gjennem Hanen d, hvis Haandtag er omdannet til en Vægtstang 3, der er fæstet i Brædtet QQ. Halvdelen af den særdeles store Balance ligger inde i Maskin- huset, Resten udenfor, idet Axlen, hvorom den drejer sig, ligger i Muren. Naar Dampen har trykket Stemplet op og Balancen indtaget sin største Udslagsstilling, lukker Maskinen selv Hanen cl og aabner sam- tidig ved Hjælp af Vægtstangsforbindelsen 1,2 en Hane paa Roret MN, hvorved Vand fra Beholderen R strammer ind i Cylinderen gjen- nem en Bruse ved n, saa at det kommer ind i mange fine Straaaler. Dampen fortættes da strax, Stemplet drives af Atmosphærens Tryk ned og Pumpestængerne i, k sættes i Be- vægelse. Roret Z leder Vand ned paa Stemplet, hvorved den Skindbeklædning, det har for Tæt- hedens Skyld, stedse holdes fugtig. Dette Vanel bliver snart varmt og ledes da, inden det er- stattes af nyt, enten gjennem Røret WI ned i Kjedlen, hvorved denne bestandig forsynes meel varmt Vand, eller gjennem TV bort til Afløbs- renden, hvorhen ogsaa Indsprøjtnings vandet gaar. Ved X sees et lille Rør, som er lukket med en Klap; Bestemmelsen dermed er, at den Luft, der har været indsuget af Vandet i Kjedlen, og som ved Kogningen igjen frigjeres, der- igjenneni skal slippe ud sammen med den af Indsprøjtningsvandet medrevne Luft. Den un- derlige snøftende Lyd, som derved frembragtes, gav den Navnet Snøfteklapp en. Det Vand, der skal benyttes til Fortæt- ningen, tages fra Brønden selv, idet der derfra udgaar et Rot, som lægges under Jorden, indtil det naar Maskinhuset, hvor det løber op langs Muren og munder ud i R; Stangen k trykker Vandet op igjennem det. Endelig viser Figuren ve cl QQ et Brædt, som bæres af en til Balancen fæstet Kjæde og derved nødes til at følge Balancens Bevægelser. Til dette Brædt, som er en forbedret Udgave af Humphry Potters primitive System at aabne og lukke Hanerne til rette Tid, ere alle Vægt- stængerne, som udgaa fra Hanerne, fæstede. Det blev indført 1718 af Henry Beigliton under Navn af Tapbommen og arbejdede na- turligvis langt mere akkurat end Snorene. Maskinen kunde veel dets Hjælp drives op til at gjare 15 Stempelslag i Minutet. Tillige anvendte han for første Gang en lille Tryk- pumpe, der trykkede Vand ind i Kjedlen for at erstatte, hvad der ved Fordampningen var gaaet tabt. En væsenlig Forbedring fik New- comens Maskine 1717 af den omtalte Desa- guliers, idet han satte Papins Sikkerheds- ventil paa den. Man ser den ved O Figur 8 og F Figur 9. At de fra Saverys Maskine be- kjendt Prøvehaner naturligvis ogsaa indførtes (G Figur 9) følger af sig selv. At Maskinen ved alle disse Forbedringer efterhaanden naaede en betydelig Fuldkommen- hed er klart nok; den udbredte sig hurtig ogsaa udenfor sit Fædreland og vakte stor Interesse. Man kan se det af den synlige Forkjærlighed, hvormed den Tids Forfattere særlig dvæler ved og detailleret omtaler den. Belidor offrer saa- ledes mange Tavler i sit bekjendte Værk om Maskiner til Beskrivelse af Maskinen vedFresne i Condé; baacle lian og Leupold omtale med stor Beundring et af Potter 1724 i Konigsberg opstillet stort Exemplar; og det kunde jo da heller ikke være andet, end at et allerede saa fuldkommen Apparat maatte gjøre Indtryk. Den blev sammenlignet med et Dyr, saa fuldkommen ansaa man den for at være, og det er ganske karakteristisk, at af alle de Forbedringer, man i den nærmest følgende Tid sagte at indføre, gik kun en enkelt ud paa at ændre Bevægelsen, medens cle andre skulde skaffe Brændselsbesparelse tilveje.