Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 31 Sandt nok, til det man hidtil havde be- nyttet clen, var den op- og nedadgaaende Be- vægelse nok; men vilde man tænke paa en mere udstrakt Anvendelse, maatte man finde paa Midler til at gjore Bevægelsen omdrej ende. Dette synes Keane Fitzgerald at have været den første, som har indset, men han var ikke meget heldig i sine Bestræbelser, lians Forbedringer kom ialfald ikke i almindelig Brug. De bestod i, at han indskår Tænder i Balan- cens Cirkelbuer og lod disse Tænder gribe ind i Tandhjul, som saa ganske vist fik en om- drejende Bevægelse i samme Retning, det ene ved Balancens Svingning opad, det andet, naar clen igjen gik ned, medens saa det første holdtes fast af Spærhager. Men som man ser standsedes dog Bevægelsen herved, hvergang Balancen gik over fra den ene Bevægelse til den anden. Rigtignok søgte Fitzgerald at af- hjælpe denne Mangel ved at anbringe et Sving- hjul, men den hele Indretning kom dog som sagt ikke almindelig i Brug, og Dampmaskinen har neppe været praktisk anvendt til Onidrej- ningsbevægelser, før Krumtappen langt senere anbragtes paa den. Forsøgene i Retning af Brændselsbesparelse førte heller ikke til noget Resultat. Paynes Methode, som bestod i at lede Vand i mange fine Straaler ind i en rødglødende Jernkjedel, hvorved en stor Del af Vandet kemisk adskiltes og .ødelagde Kjedlen, opgav man snart. Smeatons Princip derimod var fuldkom- men rigtig, idet han i Stedet for clen hidtil anvendte Form for Kjedler — Kobber cylindre med halvkugleformet Dæksel af Bly, — fore- slog at anvende en langstrakt Form og at stille en stor Overflade til Ildens Paavirkning. Han førte derfor Varmen frem og tilbage inden i den gjennem adskillige Ildkanaler, men lian overdrev det hele, saa at Kanalernes Antal blev altfor uforholdsmæssig stort og gjorde Kjedlen baade kostbar og meget vanskelig at holde i Orden, Der kom altsaa heller intet ud heraf, men Spm-gsmaalet blev, som man ser, taget under Overvejelse, det var jo allerede meget. Det var 1705 Newcomen fik sit Patent, og dog kom Maskinen først frem 1712; allerede 1713 fandt Potter paa med sine Snore at styre Hanernes Bevægelse, og 1717 satte Desaguliers Sikkerhedsklappen paa clen; 1718 endelig ind- førte Beighton Brugen af Tapbommen. Det var altsaa i Løbet af de første 6 Aar efter Maskinens første Fremtræden, at alle disse mange Forbedringer indførtes, og at Maskinen derved blev saa fuldkommen, at man ikke troede yderligere at kunne forbedre den. Og dog var dette jo saa langt fra Til- fældet, at den tværimocl maatte undergaa en hel Omformning for at blive det udmærkede Apparat, den siden blev. Men i omtrent 60 Aar stod den paa samme Standpunkt, indtil den Mand tog fat, der blev Dampmaskinens anden Fader, Watt, som med sit mægtige Geni bragte den frem til dens miværende Højde. Hvorledes nu det kunde gaa til, at saamange Aar forlob uden Virkning paa den, hænger sammen med det hele physiske Standpunkt paa den Tid, som vi strax nærmere skulle betragte. Først maa vi lier omtale en fra de nævnte væsenlig for- skj ellig Konstruktion, der angaves af den alt omtalte Leopold. I sit meget vidtløftige Værk om hydrau- liske Maskiner omtaler Le up old strax i Be- gyndelsen af Artiklen om Ildmaskiner baade Saverys og Papins Apparater. Han angiver derpaa, hvorledes man „efter Papins M#nster“ (Figur 7) kan indrette en Maskine, der driver et Vandhjul, men dog saaledes at man kan nojes med temmelig lidt Vand, saasom det, der pumpes op paa. Skovlerne, igjen Løber ned i Maskinen, og endelig beskriver han en af ham selv udtænkt Maskine, af hvilken Figur 10 giver en Afbildning. Dampig edlen A staar her i Forbindelse med 2 Cylindre E og S; Dampen ledes ved Hjælp af Spjældet B afyexlencle ind i hver af dem,