Dampmaskinens Historie

32 Dampmaskinen. og strømmer, naar den har virket, ud i Luften. Figuren viser, hvorledes R er fyldt med Damp, Fig. 10. Leupolds Maskine. som har loftet Stemplet C, medens Dampen fra S strømmer ud i Luften, idet Stemplet D ved sin egen Vægt er sunket til Cylinderens Bund. Hvert Stempel virker paa sin Vægtstang G og H, som igjen sætte Pumpestængerne L og K fra Pumperne P og O i Bevægelse, hvor- ved Vandet trykkes op i Stigroret Q. Ved Tegningen er imidlertid den Fejl, at B i Leu- polds Apparat var en almindelig Firegangshane, og ikke som her et Spjæld. For at kunne trykke de tunge Stempler op maa Dampen i denne Maskine have en Spændkraft ikke saa lidt større end Atmos- phærens, og naar den saa har virket, faar den Lov frit at strømme ud i Luften, medens den ved alle de hidtil brugte Maskiner er bleven fortættet. Her er altsaa et nyt Princip, det, som har faaet Navnet Højtryksprincipet, og Leupold er den farste, som har konstrueret en Højtryksmaskine. Uden imidlertid foreløbig at indlade os paa dette Princips Vigtighed skulle vi her blot be- mærke, at denne Maskine slet ikke vakte Op- mærksomhed. Det synes som om den er bleven fuldstændig overset, vist er det ialfald, at det nye Princip, hvorpaa den hvilede, forsi langt senere blev draget frem igjen. FEMTE KAPITEL. THERMOMETRET. — DREBBEL. — BENALDINI. FAHRENHEIT. — REAUMUR. — CELCIUS. — BLACK’s AR- BEJDER OVER BUNDEN VARME OG FORDAMPNING. Det er bleven omtalt, at Dampmaskinen i omtrent 60 Aar stod paa det Standpunkt, den havde faaet af Newcomen og de faa andre, der havde givet sig af med at forbedre den, og der er gjort opmærksom paa, at medens kun en enkelt tænkte paa at omdanne den op- og nedad- gaaende Bevægelse til en omdrejende, prøvede andre at ..skaffe Besparelse ved at forandre Kjedlernes Indretning, dog uden Held. Ingen tænkte derimod paa at gjore noget ved selve Principet, ingen faldt paa at undersøge, om den hidtil benyttede Metliode at anvende Dam- pens Spændkraft var clen rette og mest lien- sigtssvarende. Grunden dertil er let forklarlig, clen laa nemlig simpelthen deri, at Theorierne for Fordampning og Fortætning nu først bleve til, idet man først nu gav sig ifærd med alle herhenhørende Spm’gsmaal. Da disse baade i og for sig ere af største Vigtighed og særlig vedrøre Dampmaskinen, turde en kort Oversigt over deres Tilbliven lier være paa rette Sted. Det er klart nok, at ingen Videnskab, som giver sig af med at sammenligne Tingene og udfinde deres indbyrdes Forhold, kan gjøre noget Krav paa Nøjagtighed i Resultaterne, forinden den liar til sin Raaclighed Maaleappa- rater, der altid ere identiske eller dog sam- menlignelige i en eller anden Maalestok. Der kan jo overhovedet uden Maal ikke angives nogetsomhelst af hvad som angaar Rum, Tid eller Størrelse, hvortil man kan holde sig uden at risikere at gribe rent lien i Vejret. . Derfor kan ingen Erkjendelse gjøre synderlige Frem-