Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 45 de fik en Trediedel, af hvad der ved deres Maskiner sparedes i Kul i Sam- menligning med de gamle. Betænker man nu, at Pengene maatte stikkes i dette Foretagende uden Udsigt til at gaa ind igjen, førend Fordelene stode Grube- ejerne klart, saa vil man let indse, at 50,000 £ snart kunde gaa ud, førend de kunde fe a Vederlag, og man vil deraf tillige se Spekula- tionens Omfang. Den Maade, hvorpaa man kontrollerede Besparelsen, var meget simpel. Man fik nogle hæderlig bekjendte og dygtige Mænd til at an- stille Iagttagelser over, hvormeget Kul der gik til baade ved den gamle og den nye Maskine, medens Stemplet gjorde et vist Antal Slag. Den Besparelse, de angav at liave fondet, blev noteret, og havde man først det og var kom- men overens om, at der var set rigtig efter og alt gjort, som det burde være, saa kom man let udover Resten, idet man nu kunde regne sig til den hele Besparelse i en hvilkensomhelst Tid, naar man blot vidste, hvormange Gange Stemplet var gaaet op og ned. For at faa dette at vide fæstede Watt paa hver Maskine et Tælle- apparat, som stod saaledes i Forbindelse med Balancen, at dets Viser rykkede en Plads frem over en inddelt Sidve for hvert Slag, Stemplet gjorde. Apparatet blev laaset af med to Nøg- ler, hvoraf Ejeren beholdt den ene, Bolton og Watt den anden. Fra Tid til anden sendte de en Fuldmægtig ud omkring for at efterse Apparaterne, og naar saa Stempelslagenes Antal var noteret i Ejernes Paasyn, blev Beløbet for Trediedelen af Kulbesparelsen opgjort. At dette ikke var ubetydeligt fremgaar af, at der for tre i Gruben ved Chacewater i Cornwall opstillede Maskiner aarlig betaltes 2400 £, saa at den hele Besparelse maa have beløbet sig til mindst 7200 £ om Aaret For saasnart som mulig at faa Fordel af den i dette Projekt staaende Kapital, indrettede de sig med Hensyn til det dem tilkommende Beløb ogsaa saaledes, Selv om Watt havde ledt i hele Europa, havde lian neppe fondet nogen, der bedre kunde bringe lians Opfindelse frem paa en deres For- tjeneste og Vigtighed værdig Maade; og skjendt begge vare aldeles forskjellige, saa syntes de dog som skabte for hinanden.“ Watt flyttede nu til Birmingham og op- stillede i Fabriken i Soho en Maskine af be- tydelig Størrelse, som stod til frit Eftersyn for enhver, som havde Lyst at se den. De to Kompagnoner liaabede, at Grubeejerne skulde benytte sig heraf til at gjere sig belqendte med dens store Fortrin fremfor de gamle Maskiner; men skjonclt dette vel ogsaa skete og enkelte Bestillinger indlob til Fabriken, saa inclsaa de dog, at skulde de have noget ud af Patentet, som oprindelig var givet paa 14 Aar og altsaa udlob om 9 Aar, saa maatte de nødvendigvis have det fornyet. De henvendte sig derfor i 1775 til Parla- mentet med Begjæring om Forlængelse, og denne blev imod al Sædvane tilstaaet dem paa fem og tyve Aar „af Hensyn til Opfindelsens overordenlige Betydning1,, som var bleven attesteret af de mest fremragende Videnskabs- mæncL Nu kunde de altsaa tag© fat foi Al- vor, og der blev taget fat saa ivrig, som vist nogensinde. Da det viste sig, at Maskinerne paa Grund af den Nøjagtighed, hvormed de enkelte Dele maatte forarbejdes, vare betydelig dyrere at anskaffe end de gamle newcomenske, fandt de ikke strax den forønskede Afsætning, endskjonclt de naturligvis i Længden maatte kunne betal© sig fortrinlig. Derfor fandt man paa at hjælpe paa Afsætningen paa en ligesaa ejendommelig som praktisk Methode. Bolton og Watt paatog sig nemlig gratis at opstille Maskiner fra deres Fabrik; de tilbod sig at afholde Omkostningerne med Maskinernes Pasning, ja hvor de ikke kunde komme ind paa anden Maade, afkjøbte de ovenikj-øbet Ejerne de gamle Maskiner til overdrevne Priser, alt paa den Betingelse, at