Dampmaskinens Historie

44 Dampmaskinen. meget længere, end den gjorde. Dermed for- holdt det sig saaledes. Watt havde som omtalt slaaet sig paa Landmaalerforretninger og var ad denne Vej bleven bekjendt med en vis Dr. Roebuck, en meget entreprenant Mand, der var i Besiddelse af nogen Formue, som han paa enhver Maade søgte at gjøre frugtbringende. Han havde an- lagt de store Carronjernværker i Skotland, var nu ifærd med at exploitere Kul- og Saltgruberne i Borrowstoness, havde kort sagt mange Jern i Ilden og var meget om sig. For ham blev Watt forestillet, Roebuck besagte Watt i hans Hjem, og der faldt da Talen paa Newcomens Dampmaskine og paa de Forbedringer, Watt havde gjort ved den. I den fulde Erkjendelse af disses Vigtighed trængte Roebuck ind paa ham for at faa ham til at bringe dem frem, tilbed at tage Del i Foretagendet, ja endte Forhandlingerne med at paatage sig alle Om- kostninger mod de to Tredjedele af Udbyttet. Dette gik Watt ind paa, og havde han været sen til selv at tage fat, blev han nu desto ivrigere. En efter hans Konstruktion ind- rettet Dampmaskine blev strax sat under Ar- bejde og opstillet i en Hertugen af Hamilton tilhørende Kulmine i Kinneil i Nærlieden af Borrowstoness. Den var udført i betydelig Størrelse, Cylinderen holdt f. Ex. 18 Tommer i Gjennemsnit, og i alle Retninger, hvor han kunde finde paa Forbedringer med Hensyn til Ventilernes og Stemplernes Gang, blev den ændret saalænge, indtil den fik en Iwj Grad af Fuldkommenhed. Allerede medens den var under Udførelse blev der søgt om Patent paa Opfindelsen, som ogsaa tilstedes i 1769, og alt tegnede altsaa til at gaa godt, saameget mere som der fra en vis Jolin Wilkinson samtidig kom en Ma- skine, som formaaede at udbore store Cylindre med megen Nøjagtighed, og som Watt natur- ligvis agtede at betjene sig af ved den frem- tidige Forfærdigelse af Maskiner, som de to Kompagnoner havde til Hensigt at levere fra et projekteret stort Maskinværksted. Da afbrødes pludselig det hele Foretagende; Roebuck havde indladt sig paa Spekulationer, som lian ikke kunde magte; Pengemidlerne, som han skulde skaffe tilveje, formaaede lian ikke at rejse, ja kunde ikke engang betale Watt en Sum, som lian havde lagt ud; der var altsaa intet andet at gjøre end at opgive Foretagendet. Dette skete for Watts Vedkommende med Tabet af en møjsommelig sammensparet Kapital. Med det samme svandt ogsaa hans Lyst til at befatte sig mere med den Slags Sager; lian opgav enhver Tanke om at bringe noget ud af sin Maskine, tog atter fat paa Ingeniør- forretningerne og arbejdede i fulde fire Aar i dette Fag. Blandt de betydeligere Arbejder, han i den Tid udførte, skulle vi nævne Kanalen fra Kulminerne ved Monldancl til Glasgow, Ud- bedringerne af Havnene ved Glasgow og Gree- nock og endelig Forarbejderne til Anlæget af Kaledoniakanalen. En stor Sorg havde han desuden i disse Aaringer, idet han mistede sin højt elskede Hustru. Det saa da altsaa ud, som om Damp- maskinen atter skulde hvile, Watt i det mindste ikke faa mere med den at gjøre, da den samme Roebuck ad anden Vej blev den, der atter bragte den frem. Han var nemlig kom mon i Kast ineel en da i Solio nær Birmingham bo- siddende formuencle Jernvarefabrikant Matthew Bolton, som yttrede Lyst til at aflq-obe ham hans Andel af Patentet. I den Anledning bleve Underhandlinger indledede med Watt, som gav sit Samtykke, og Resultatet blev da, at Watt og Bolton i 1773 sad som Ejere af Patentet. Bolton var den Manel, der hinde sætte et stort Foretagende igjennem; virksom og dygtig, rig og uafhængig forenede lian de Egenskaber, det her gjaldt om. „Medens Watt“, siger Playfair, „var flittig og tilbageholden, var Bol- ton en snu Mand, driftig, selskabelig, frimodig og utvungen i Omgang med Folk af alle Klasser,