Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
43
halv Snes Tommers Længde, men Modellen
viste, at alt kunde gaa, og udfort senere i
større Stil bekræftedes dette endnu mere. En
ny betydelig større Model blev nemlig sat i
Gang og arbejdede i et og alt tilfredsstillende;
den blev endogsaa yderligere forbedret, for-
saavidt der blev taget Hensyn til det Varme-
tab, Cylinderen kunde lide ved at være udsat
for Luftens Afkøling. For at undgaa det om-
gav han den først med en Træcylinder, men
ændrede igjen senere dette derhen, at der blev
lagt en hel ny Cylinder (Trøjen) udenom den
oprindelige, og Damp ledet ind i Mellemrummet
mellem dem.
Saaled.es stod da en fuldstændig Damp-
maskineniodel færdig i Watts Hus, en Gjen-
stand for hans stadige Syslen og Spekuleren.
Som den var, var den god, langt bedre end den
gamle newcomenske; den benyttede Varmen
paa en langt fortrinligere Maade end denne,
sparede, hvor denne ødslede, og saa havde
den tillige det Fortrin, at være en virkelig
Dampmaskine, hvis Kraft ikke alene var af-
hængig af Stemplets Størrelse, men ogsaa kunde
forøges ved selve Dampspændingen. Og alle
disse Forbedringer bleve i utrolig kort Tid ind-
førte; i et Par Dage skal alle disse Tanker
være undfangede, og Watt skal selv liave sagt,
at fra det -Øjeblik, lian havde fundet paa For-
tætteren, kom det andet ganske af sig selv.
Naar nu erindres, at Fortælleren første
Gang anvendtes i 17G5 og naar, som vi siden
skulle se, det først var i 1768, den kom ud i
Livet, saa kan man forstaa, at lian i den lange
Tiel kunde gaa og pusle og pille med clen, saa-
længe til den blev det mærkværdig fuldkomne
Apparat, den ved sin Debut i Industriens Tje-
neste viste sig at være.
En saadan noget senere gjort Forbedring
skulle vi lier nævne. Det er omtalt, at Ma-
skinen allerede havde to Pumper at trække,
Kolcltvandspmiipen, som forsyner Beholderen til
Fortætningsvandet med koldt Vand, og Luft-
pumpen, som pumper Luft og Vand ud af
Fortætteren. Dette Vand, som ved Dampens
Fortætning er bleven varmt, lod Watt samme
Pumpe trykke op i en Beholder, som saaledes
stedse holdtes fyldt med varmt Vand, hvorfor
d.en fik Navnet Varmvandskassen. Den
var forsynet med Tud, saa at clen overflødige
Vandmængde kunde lobe bort; ellers opsam-
ledes Vandet for at ledes tilbage til Kjedlen
igjen og erstatte det ved Damp dannelsen lidte
Tab. En Trykpumpe, Varmvandspumpen,
som Maskinen ogsaa maatte trække, besørgede
denne Forsyning.
Maskinen havde altsaa ialt tre den selv
vedkommende Pumper at trække. Med Stempel-
stangen til Cylinderstemplet og Pumpestangen
til clen Minepumpe, det var Hovedopgaven at
trække, vare ialt fem Stænger fæstede til Ba-
lancen; paa samme Side som Stemplet Luft-
pumpen, paa den modsatte i Retning fi a Midten
udefter Varmvandspumpen, Kokltvanclspumpen
og Pumpen fra Brønden, som skulde tømmes.
Det kan nu vel neppe have været andet,
enel at Watts talrige Venner, som stadig kom
i Huset, maa have baacle set og undersøgt
disse mange Forbedringer og opfordret ham til
at gjore dem belgendte og anvendte. Watt
har imidlertid, ikke gjort det, maaske af Frygt
for Fordomme og deraf flydende Modstand,
maaske af en vis Ulyst til at træde frem med
noget nyt i det praktiske Liv. At det skulde
være Mangel paa Stotts fra. fomiaaendo Mænd,
er neppe trolig, thi som Ven af saadanne Mænd
som Adam Smith, Black og Robert Simson,
kunde lian jo da gjøre Regning paa deres Ind-
flydelse.
Hvorom alting er, han har intet Skridt
gjort i clen Retning, og havde han ikke faaet
et meget lovende Tilbud, der friede ham selv
for alle de mange Bryderier, der uundgaaelig
følge ethvert nyt industrielt Foretagende, og
sikkrede liam mod deraf mulig flydende Tab, saa
havde Maskinen maaske staaet ubenyttet endnu
6*