Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
42 Dampmaskinen. Det til Fortætningen nødvendige Vand lob, som alt omtalt, fra den Beholder, hvori For- tætteren stod, ind i samme, og der brugtes en ikke ubetydelig Mængde dertil. At skaffe dette tilveje maatte Maskinen ogsaa paatage sig, idet nemlig endnu en Pumpestang blev fæstet paa Balancen. Denne Koldt van cispumpe fyldte da stadig Beholderen med Vand; hvad der kom formeget lob bort gjennem en Tud i Beholderens Overkant. For at holde Stemplet lufttæt i Cylinderen havde man, som forhen berørt, brugt at lielde Vand paa det, hvilket medførte en dobbelt Ulempe. Dels aflgdede det nemlig Cylinderen, dels sivede det ned imellem Stemplet og Cy- linderen og avlede Damp, hvilket skadede det lufttomme Rum. Endelig havde Cylinderen intet Laag, saa at den kolde Luft kunde strømme ned i den, naar Stemplet gik ned. Alt dette af hjalp Watt, det forstø ved at smøre Stemplet med Tælle, det sidste ved at lukke det med et luft- og damptæt Laag. I dette indsattes en Stoppebøsse, hvori Stempelstangen bevægede sig damptæt. Denne sidste Forandring medførte tillige en fuldstændig Forandring i Principet for Be- vægelsen. Da Luften nu ikke kunde komme til at trykke paa Stemplet, maatte det nemlig drives ned ved Dampkraft. Maskinen blev altsaa fra en atmosphærisk Maskine til en vir- kelig Dampmaskine. Hvorledes nu alt dette lod sig gjore kan sees af Figur 11, der viser et Gjennemsnit af Cylinderen. Dampen kommer fra Kjedlen igjen- nem Røret E, og vil, naar Ventilen G-, Ind- ledningsventilen, er aaben og Ligevægts- ventilen H lukket, igjennem Røret C trænge ind i Cylinderen B og trykke paa Stemplet. Naar da Ventilen K, Udledningsventilen, samtidig er aaben, saa kan den under Stemplet værende Damp frit strømme ud gjennem D og F og derfra ned i Kondensatoren, hvor den strax fortættes. Stemplet lider altsaa intet Modtryk nedenfra, og derfor vil det, naar blot Damp- trykket ovenfra er stort nok til at overvinde alle Modstande, bevæge sig ned til Cylinderens Bund. Lukkes da Ventilerne G- og K og aab- nes. H, saa afspærres Cylinderen baade fra Kjedlen og Fortætteren; Dampen, der hidtil har holdt sig ovenover Stemplet, kan nu frit ud- brede sig og ogsaa fylde Rummet under A. Stemplet, som altsaa trykkes lige meget fra begge Sider, kan derved frit bevæge sig, og har blot den til Balancens anden Ende fæstede Pumpestang en tilstrækkelig stor Vægt, saa lofter den det til den forrige Højde igjen. Lukkes nu atter H og aabnes G og K, vil ny Damp fra Kjedlen igjen trænge ind over A, Dampen under Stemplet vil atter strømme over i For- tætteren, og det samme Spil begynder forfra, saa at Maskinen kan arbejde uafbrudt, naar blot Ventilerne aabnes og lukkes til rette Tid, hvilket sker ved en Tapbom ligesom hos Beighton. Alle disse Forbedringer bleve efterliaanden prøvede paa den Model, han arbejdede med, og som sandelig var saare beskeden i sine Di- mensioner. Cylinderen holdt neppe 2 Tommer i Gjennemsnit, Fortætteren var et Rot af en