Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 47 der tømmer Fortætteren, M endelig Varmvands- puinpen, der forsyner Kj edlen med varmt Vand, som trykkes op gjenneni Røret N. EF er en meget svær Stang, der strækker sig gjenneni hele Skaktens Dybde, og som sætter Mine- pumperne i Skaktens forskjellige Etager i Be- vægelse. Naar den efter at være hævet af Maskinen fakler tilbage ved sin egen Vægt, trykker den Vandet op i de til de forskjellige Pumper lierende Stigror; et af disse leder koldt Vand til Fortætteren. SYVENDE KAPITEL. FORSKJELLIGE APPARATER, HENHØRENDE TIL DEN FOR- BEDREDE DAMPMASKINE. — PARALLELOGRAM. — SOL- OG PLANETH.TUL. — SVINGHJUL OG KRUMTAP. — CENTRI- FUGALREGULATOK. — DEN DOBBELT VIRKENDE MASKINE. GLIDER. — EXENTKISK SKIVE. - PROPPER. - FIREG-ANGS- HANE. - ROTATORISK MASKINE. — WATTS SIDSTE LEVEAAR. At Grubeejerne bleve overraskede ved at se den store Besparelse, de nye Maskiner skaf- fede clem, kan man let indse; men at paa den anden Side den aarlige Betaling af de betyde- lige Beløb, de kontraktmæssig skyldte Firmaet i Solio, blev endel trykkende, og at de grumme gjerne .ønskede at frigjore sig derfor, er ogsaa klart. Det varede i Virkeligheden heller ikke længe, inden de begyndte at gjore Vanskelig- heder, og Følgen blev, at en Række Processer i den Anledning kom for Domstolene. At der kunde være Tale om at frigjore sig fra de indgaaede Forpligtelser laa nærmest i den forunderlig Lose Maade, hvorpaa Patentet var stilet. Det omtalte kun Formindskelse i Dampforbruget, men beskrev ikke nærmere den Maade, hvorpaa dette kunde ske. Det angav ganske almindelig, at Cylinderen hele Tiden skulde holdes lige saa varm som Dampen, at dennes Fortætning maatte ske i et særskilt Kar, der skulde holdes aflqolet, og endelig at en Pumpe maatte borttage Fortætningsvandet fra dette Kar. I nogle Tilfælde skulde man be- nytte Damptrykket i Stedet for Atmosphærens Tryk, i andre skulde Dampen virke paa Skov- lerne af et Skovlhjul ligesom ellers Vand, i nogle igjen skulde man slet ikke fortætte Dam- pen, men blot forandre dens Temperatur og saa arbejde ved dens vexlencle Udvidelser og Sammentrækninger, —- kort sagt, Patentet an- gav en hel Mængde Principer meget kortfattet, men præciserede ikke Methoderne, hvorefter disse Principer skulde anvendes. Alt dette gjorde, at man ved at forandre nok saa lidt paa Maskinens enkelte Dele, turde paastaa, at det ikke længer var Watts Maskine; man søgte endogsaa Patenter, baserede paa hans Ideer udførte paa andre Maader, og na- turligvis, jo mere det gik op for hans Skyld- nere, at Loslieden i Patentets Udtryk mulig tillod flere Fortolkninger, desto dristigere bleve de ligeover for ham. Som sagt, en lang Række Processer be- gyndte, og ganske vist har kun meget faa Pa- tenter været Gjenstand for saa mange Rets- undersøgelser som dette. Man vil forstaa, at saadant baacle maatte ærgre og hæmme de to Kompagnoner; den Tid, de maatte offre paa alle disse Forhandlinger, gik tabt for Arbejderne paa Maskinens Fuldendelse, ja Watt blev endog nedt til at rejse til London og forblive der i længere Tid for personlig at virke for sin Sag. Men lians Bestræbelser kronedes til Gjongjæld med Held, og netop de lase Udtryk i Patentet, som havde voldt hele Striden, blev det, der vandt Sagen, idet det uomstødelig godtgjordes, at alle de Maskiner, der kom frem, slet ikke var andet end Anvendelser af de ham paten- terede Principer. Ved en Bekjendtgjm’else fra 1799, et Aar altsaa før Patentet udlob, blev Watts fulde Ejendomsret fastslaaet; i 25 Aar førtes der da saaledes uafbrudt Forhandlinger for Skranken i denne Sag. Det var i den Anledning Watt senere priste sig lykkelig over at tilliore en Nation, i hvilken der kun behøves 25 Aars