Dampmaskinens Historie

48 Dampmaskinen. Forhandlinger og et Dusin Processer for at sikkre en Mand Lønnen for hans Arbejde. Imidlertid, stjal end alt dette megen Tid, saa fik han dog Tid nok til endnu engang fuldstændig at omforme Dampmaskinen og fra et Apparat, der kun kunde anvendes som Pumpemaskine, at danne en Universalmotor af den. Sagen var den, at som Maskinen var, vir- kede Damptrykket stedse kun paa Stemplets ene Side, nemlig kim saalænge det gik ned, medens Opgangen fremkaldtes af Overvægten paa Balancens anden Ende. Der kunde altsaa kun frembringes et Træk nedad, hvilket var fuldkommen tilstrækkelig, saalænge man vilde holde sig til den Anvendelse, Maskinen allerede havde. Men skulde den faa en mere almindelig Anvendelse, skulde den navnlig be- nyttes til at sætte et eller andet stadig gaaende Maskineri i Bevægelse, saa var det nødvendig, at Stempelstangen baade ved Op- og Nedgangen dreves af den bevægende Kraft. Watt indsaa dette og søgte først at rea- lisere Tanken ved at anbringe en Cylinder under hver af Balancens Arme; medens det ene Stempel da gik op uden Dampens Virkning, kunde Damptrykket trykke det andet ned, Kraften virkede uafbrudt, og man fik en ens- formig Bevægelse. Men han indsaa snart, at denne Methode maatte staa langt tilbage for at lade Dampen træde ind afvexlende over og under samme Stempel. Man maatte kunne indrette det saa- ledes, at medens Dampen strømmede fraKjedlen indover Stemplet og trykkede det ned, kunde Rummet under Stemplet sættes i Forbindelse med. Fortætteren og omvendt. Maskinen vilde da blive en dobbeltvirkende Dampma- skine, Dampen vilde ligesom før virke uden Modtryk fra den anden Side af Stemplet, hvor der formedelst Forbindelsen med Fortætteren vilde blive et lufttomt Rum. Maskinen vilde rigtignok forbruge dobbelt saamegenDamp, men da den tillige udførte det dobbelte Arbejde, vilde den godt kunne svare Regning. Men skulde dette Princip indføres, gjordes en Forandring i Stempelstangens Forbindelse med Balancen nødvendig. Som det hidtil havde været, var Stangen baaret af en Kjæde, der laa an mod Balancens Cirkelbue; nu maatte Forbindelsen være fast, saasom Stempelstangen ogsaa ved sin opadgaaende Bevægelse skulde føre Balancen med sig. Han forsøgte først at iværksætte dette ved at udsig ære Tænder paa Stangen, som kunde gribe ind i Tænder paa Cirkelbuen, og havde hans Cylinder ikke haft Laag, saa kunde en saadan Indretning ogsaa vel liave ladet sig an- vende. Nu derimod, da Stangen nødvendigvis maatte gaa blødt og lige igjennem Laagets Stoppebøsse, hvis denne skulde holde sig, var en saadan Disposition ikke anvendelig. Han tænkte da at forbinde Stempelstangen med en Bjælke, hvis o verste Ende skulde forbindes med den nederste Ende af Balancens Cirkelbue ved en Kjæde, medens en anden Kjæde for- bandt Bjælkens nederste Ende med Cirkelbuens øverste. Gik da Bjælken op, dreven af Stemp- let, vikle den trække Balancen med sig, vendte den om, maatte Balancen ogsaa følge med. Men ihvor sindrigt end dette var, blev det dog fortrængt af det mekaniske Mester- stykke, der efter ham har faaet Navnet Watts Parallelogram. De følgende Figurer skulle anskueliggøre dettes Maade at virke. Er AC Figur 13. og A’C’ (Figur 13) to Vægtstænger, som hen- holdsvis dreje sig om Punkterne C og C’, saa ville Punkterne A og A’, naar Stængerne dreje sig, beskrive de punkterede Cirkelbuer. Ere