Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 49 nu Endepunkterne A og A’ forbundne ved Stan- gen AA’, saaledes at denne sidder los i Hængsler ved A og A’, saa vil denne Stang stedse ligge an mod to Cirkelbuer, og saa vil Midtpunktet M, som det lader sig godtgjore, saafremt Vægt- stængernes Udslag ikke ere ret store, meget nær beskrive en ret Linie. Hvis man altsaa fæstede en Stempelstang i M, vilde den til- nærmelsesvis bevæge sig i en ret Linie. Men hvis nu AC (Fig. 14) forlænges saa- meget udover A, at AB er lige saa lang som AC, og hvis B og A’ forbindes med hinanden ved de to Ledstykker BB’ og B’A’, som sammen med AB og AA’ danne et i Hængslerne A, B, A’, B’ bevægeligt Parallelogram, saa vil For- holdet stille sig endnu gunstigere. En Linie CB’ fra C til B’ vil gaa igjennem Midtpunktet M af AA’ og vil selv halveres af M; deraf følger, at Punktet B’ vil beskrive en Kurve, der er fuldkommen ligedannet med den, M gjennemløber, saa at B’ ogsaa meget nær vil bevæge sig i en ret Linie. Fæster man da endnu en Stang i B’, vil den bevæge sig pa- rallelt med clen i M ophængte. Fig. 15 viser nu endelig, hvorledes dette anvendes paa Dampmaskinen. EB er en solid Vægtstang, som drejer sig om det faste Punkt E, og som i B griber fat i den ene Vinkelspids af Parallelogrammet ABCD. Dampcylinderens Stempelstang er fæstet til Punktet A, som altsaa kommer til at bevæge sig i en ret Linie, me- dens B gjennemlober en Cirkelbue, og baade A og Midtpunktet af BD ville under Stempel- stangens Bevægelse op og ned holde sig pa- rallel og gjermemtebe rette Linier. Man fæster gjerne Luftpumpens Stang til dette Midtpunkt, som øjensynlig kun gjennemhber en Vej, der er halv saa lang, som den A gjennemlober. Saaledes er dette fortrinlige Apparat ind- rettet; det har vel senere undergaaet Modifika- tioner, men Principet har altid været beholdt. Erindrer man, at Watt ikke besad dybtgaaende theoretiske Kundskaber, maa man forbavses over, at han saa at sige med et Slag skabte det. Man har spurgt ham, hvilke Forskninger der gik forud for dette Apparat, og han svarede da, at lian erindrede det ikke; det har uden foregaaende Spekulationer staaet fuldtfærdig for lians Tanke, og lian har, da det blev anbragt paa Maskinen, selv været forbavset over, at det strax var saa fuldkomment. Da der nu saaledes var fundet et passende Middel til at styre Stempelstangens op- og nedadgaaende Bevægelse, blev Modvægten paa Balancen opgivet, og denne selv ophængt i sit Tyngdepunkt. Det, som derefter laa for, var at træffe en Foranstaltning, der kunde omdanne den svingende Bevægelse til en om dr ej ende; først naar det var sket, kunde Maskinen blive en Universalmotor, skikket til ethvert Brug. Watt vilde dertil benytte sig af den fra Spinderokken bekjendte Krumtap, som lier skulde drives af en Stang, der udgik fra Ba- lancen. Han havde indrettet sig en Model til at prøve, hvordan det vilde gaa, og alt gik fortrinlig. Da dukkede pludselig i 1781 en Konkurrent ved Navn Washb rough op med 7