Dampmaskinens Historie

50 Dampmaskinen. Patent paa denne Indretning. Sagen var nemlig den, at Watt aldrig havde tænkt sig det for- nødent at tage Patent paa et saa almindelig bekjendt Apparat, som jo findes paa enhver Rok og ethvert Drejelad. Han havde derfor aldeles ikke lagt Skjul paa, hvad lian havde for; Arbejderen, der udførte Modellens enkelte Stykker, havde fattet Hensigten og ladet sig underkåbe, og som sagt en anden fik Patent- retten. Skpndt han nu ganske vist kunde have bragt dette for Skranken og vundet Sagen, foretrak lian dog, led og kjed, som han var, af Processer, at lade den anden nyde sin Ret, saalænge hans Patent sikkrede ham den; da det var udløbet, optog lian Ideen igjen. I Mellemtiden slog lian ind paa en anden Vej, idet han nemlig ved det saakaldte Sol- og PI anet hjul naaecle samme Maal. Man kan se dettes Indretning af Figur 16. CB er et Tandhjul, der er fæstet saaledes til den med Balancen forbundne Stang AB, at Fig. 16. Sol- og Planethjul. det ikke kan dreje sig om sin Axe. Dets Tænder gribe ind i Tænderne paa Hjulet D, der ligeledes er fast forbunden med sin Axe, som det gjælder at give en roterende Bevæ- gelse, og desuden med et Svinghjul, som skal vedligeholde Bevægelsen; E er endelig en Rem, der fører Bevægelsen videre. Naar Ba- lancen og dermed AB gaar op og ned, vil Planethjulet CB lobe rundt om Solhjulet D, og deraf Navnet Endskjøndt dette Apparat er langt kostbarere og langt vanskeligere at holde i Orden end Krumtappen, er det dog ikke uden Fordele. Thi medens der ved én Omdrejning af Krumtappen kun frembringes én Omdrejning af Axlen, saa vil her én Omdrejning af Planet- hjulet dreje Solhjulet to Gange rundt, saa at Hastigheden bliver dobbelt. Men som sagt det blev opgivet igjen, cla Washbroughs Patent udlob. Krumtappen CE og den Stang B, som for- binder den med Balancen, ere afbildede i Fig. 17. Hvorledes den virker, vécl enhver, der er ingen Anledning til at opholde sig videre der- ved. Kun et skulle vi bemærke; naar Axlen E har drejet sig saameget, at Punkterne B, C og E komme til at ligge i en ret Linie over hver- andre i den Orden, hvori de ere nævnede, kan hverken noget Tryk opad eller nedad dreje Axlen yderligere. Er den paa en eller anden Maade bragt ud af denne Stilling, saa vil et Tryk nedad paa Stangen dreje Tappen videre, men der vil komme et øjeblik, livor Punktet C ligger lige under E, da vil igjen hverken Tryk eller Træk kunne føre den videre. I disse to Stillinger, som Tappen indtager under hver Omdrejning, siges den at staa i de døde Punkter, og kunde den ikke ved et eller andet Middel hjælpes udover dem, vilde den ufejlbarlig standse sin Bevægelse. Dertil tjener