Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 51 imidlertid Hjulet AA, Svinghjulet, et svært Jernhjul, som er fæstet paa Omdrejningsaxlen og deltager i dens Bevægelse. Naar det er sat i Bevægelse, vil det som ethvert Legeme, der er i Bevægelse, blive ved at bevæge sig, saalænge til Modstandene stoppe det. Det vil altsaa af sig selv fortsætte Bevægelsen udover de døde Punkter og trække Krumtappen med sig, og da Maskinkraften saa igjen kan virke paa den, vil Bevægelsen fortsættes uafbrudt. I den Stilling, Figuren angiver, virker Træk- stangen B aabenbart med størst Kraft. Svinghjulet virker imidlertid endnu paa anden Maade. Som ethvert Legeme, der er i Bevægelse, vil det soge at fortsætte Bevægelsen og det med samme Hastighed; men deraf føl- ger, at livis Maskinen pludselig begynder at gaa hurtigere, vil Svinghjulet stræbe at holde Bevægelsen i samme Gang, som den var; og omvendt, vil Maskinen gaa langsommere, soger Svinghjulet at fortsætte sin hurtige Gang, saa at det i hvert Tilfælde vil virke til at regulere Bevægelsen og holde den jævn. Men kun i to Tilfælde vil denne Ensfor- mighed dog vedvare; for dot første naar Damp- :tilstrømningen fra Kjedlen er den samme, for dot andet naar Maskinen bestandig har samme Modstand at overvinde. Forøges Damptilstrøm- ningen, vil Stemplets Bevægelse fremskyndes og Svinghjulets med den, og omvendt; forøges Modstanden, vil derimod baade Stemplets og Svinghjulets Bevægelse formindskes. For at tilvejebringe en ensformig Bevægelse under alle Forandringer af Arbejdet er det altsaa nød- vendig, at Damptilstrømningen reguleres i For- hold til Modstanden, saa at clen ved mindste Forandring i Hastighed enten forøges eller for- mindskes. Ogsaa dette er der draget Omsorg for i Watts Maskine. Vil man forestille sig et Spjæld indsat i det Ror, der leder Dampen ind i Cylinderen, Damprøret, saa er det øjen- synlig, at en større eller mindre Mængde Damp kan træde ind i Maskinen, eftersom dette Spjæld er mer eller mindre aabnet. Nu er det ganske vist, at en Arbejder nok kan passe at dreje et saadant Spjæld i rette Tid og altsaa paatage sig at regulere Maskinens Gang, -— og saaled.es bar man sig ad fra først af, — men dels er dette et meget trættende og sløvende Arbejde, der i Længden ikke bliver forsvarlig udrettet, dels kan en Arbejder finde langt bedre Anven- delse paa anden Maade. Watt fandt da paa at overlade hele Regu- leringen til Maskinen selv. Ideen til det Ap- parat, han i clen Hensigt anvendte, laante han fra Kornmøllerne, livor man længe havde haft en Regulator for at give Møllestenene en ens- formig Gang; men Anvendelsen lier er lians. Apparatet, som er bekjenclt under Navnet Dampcentrifugalregulatoren, er afbildet i Figur 18. En Snor del er lagt om Tridsen D, som sidder fast paa Stangen DF, der kan dreje sig om Punkterne I og K. To svære Metalkugler E, E ere fæstede liver til sin af de to Vinkel- vægtstænger Ef, der kunne dreje sig om en Fig. 18. Watts Centrifugalregulator. ved deres Krydsningspunkt i DF indsat Tap. Ved Mellemstykkerne fh, der gribe fat i Hæng- slerne f, f og li, li, ere Vinkelvægtstængerne forbundne med Bøsningen F, der frit kan glide op- og nedad Stangen e. F omfattes igjen af en Ring, som sidder 7*