Dampmaskinens Historie

fast paa Enden af Vægtstangen GH, hvis Hvile- punkt er i G; et i H og V bevægeligt Mellem- stykke HV forbinder GH med V, som kan dreje den i Damp røret L indsatte D ro vi- kl ap Z. Dette indviklede Apparat virker nu saa- lecles. Naar Maskinen arbejder med den Ha- stighed, den skal have, hænge Kuglerne E, E, som dreje sig rundt, trukne af Snoren dd, der selv faar sin Bevægelse fra Masldnaxlen, i den i Figuren antydede Stilling. Men begynder Maskinen at gaa hurtigere, drejes ogsaa DE med større Hastighed, og Kuglerne slaa da paa Grund af Centrifugalkraften ud til Stil- lingen I, I. Saasnart dette imidlertid sker, rykke Vægtstængerne Efli Bøsningen F nedad; med den sænker Armen FG sig, Punktet H gaar opad, tager Stangen HV med sig, og V endelig drejer Drøvlen mere for. Derved for- mindskes strax Damptilstrømningen, og Ma- skinen maa sagtne sin Fart. Hvis omvendt Bevægelsen bliver langsommere, slaa Kuglerne mere sammen, F skydes opad, H nedad, og Klappen aabner sig mere, saa at Damp tilstrøm- ningen kan forøges, og Maskinen altsaa gaa hurtigere igjen. agtigheden og Regelmæssigheden i dens Be- vægelser angik, da kunde de jo allerede sam- menlignes med Nøjagtigheden i et Lommeulirs Gang. Der var her virkelig slaaet et Slag, der var givet et Apparat, saa fuldkomment og af saa universel Betydning, at man i Sandhed maa forbavses over, at en enkelt Mands Geni for- maaede at stille saa meget sammen, især da Watt, som alt anført, ikke var i Besiddelse af de Fortrin, en rationel Uddannelse giver. Hvad han gav, det gav han ud af sin overlegne Aands uudtømmelige Skaberkraft og som vi have set ikke sjeklen fulettfærdig med det samme. Vi give nu lier i et Par Figurer Indret- ningen af den dobbeltvirkende Maskine. Figur 19 viser den i sin Helhed. A er Dampcylinderen, hvori Stemplet bevæger sig; Dampen ledes ind igjennem Damprøret a og bringes ved et i Kammeret bb anbragt Appa- rat, som siden nærmere skal omtales, afvexlende over og under Stemplet og ned i Fortætteren, som man skal forestille sig have Plads under Cylinderen i den storo Jernkasse, der bærer de enkelte Maskin dele. C er Stempelstangen, J, I og H henholdsvis Pumpestængerne fra Luft- pumpen, Koldtvandspumpen og Varmvands- Ved en passende Inclretnig af Regu- latoren paa den ene Side og Svinghjulet paa den anden, kan nu Ujævnhederne i Maskinens Gang saa vidt udjævnes, at Omdrejningen af Maskinaxlen og cle af den drevne Værktøjsmaskiner bliver saa godt som fuldkommen ensformig. Paa alle disse mange Forbedringer fik Watt Patent 1782; fra den Tid skriver sig altsaa den dobbeltvirkende Maskine, som snart vandt baade Be- rømmelse og Udbredelse, da det blev bekjendt, at man kunde anvende den i Fabrikerne. De nye Indretninger ved den havde gjort den til en i enhver Fabrik anvendelig Kraftgiver; den var Fig. 19, Watts dobbeltvirkende Maskine, bleven let at liaancltere, og hvad Noj-