Dampmaskinens Historie

■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■■ ■SVMMMiiaaMMlHMMKi Dampmaskinen. 55 snart til den anden, hvorved Trækstængerne sættes i en from- og tilbagegaaende Bevægelse. G Fig. 25. Knappen B, som omsluttes af en Gaffel paa Enden af Vinkelvægtstangen BKE, hvis Hvile- punkt er i K, tager igjen ved sin Bevægelse frem og tilbage KB med sig, hvorved ES, der er forbunden med Gliderstangen t (Fig. 21—23) kommer til regelmæssig at skyde Glideren op og ned. Den i L ophængte Vægt G tjener som Modvægt mod Stangen ES. Skal nu Maskinen sættes i Gang, skydes Knappen B ved et Ryk i Haandtaget H ud af Gaffelen, og ES sættes ved Haanclkraft i saa- danne Stillinger, at Dampen kan træde ind i Cylinderen baade foroven og forneden og tilmed fylde Fortætteren, hvis Indsprøjtningshane hol- des hikket. Dette kaldes at gjennemblæse Maskinen og tjener til baade at varme cle for- sig ellige Dampgange og strax at frembringe et lufttomt Rum. Naar nemlig Dampen strømmer ind, vil den opvarme Maskindelene, en Del vil til at begynde med fortætte sig, men siden kan den holde sig som Damp og udblæse Luften af alle Gangene, og Overskuddet vil presse sig ud af en i Forsætteren anbragt udadgaaende B1 æ s e p r op, der fører ud til Koldtvandskassen, hvor Dampen endelig fortættes. Det er denne Gjennemblæsen, som frembringer den Støj, man horer, naar større Maskiner sættes i Bevægelse, og som i et Par Minutter foraarsager et Tab af Damp. Saasnart Indsprojtningshanen da aabnes, frembringes der i Fortætteren et luft- tomt Rum, Maskinen sætter sig i Be- vægelse, og naar da Excentriken der- ved kommer i Gang, trykkes Knappen B atter ind i Gaffelen paa KB. Figuren viser tillige en Vægt- stangsmekanisme, der tillader at o m- styre Maskinen, det vil sige faa Be- vægelsen til at gaa i modsat Retning. Punktet Kt er nemlig Hvilepunktet for en anden Vinkelvægtstang B t K t E x, hvis Gaffel Bi gaar frem og tilbage uden Forbindelse med Trækstangen, saalænge B — som i Figuren — om- slutter Knappen. Er i et givet -Øjeblik Be- vægelsen saadan, som Pilene angive, gaar B hen imod N og ES opad, og skal nu Maskinen omstyres, saa rykkes Knappen ved Hjælp af H ud af Gaffelen, M trykkes nedad, hvorved ErL rykkes op og tvinger ES til at gaa ned, og lægges da Gaffelen B t om Knappen, saa gaar Maskinen strax den anden Vej. Forskjellige andre Maader at indlade Dam- pen til Cylinderen angav Watt efterhaanden. Den Kombination af Propper, som Figur 26 og 27 gjengiver, var en naturlig Affedning af de til den enkeltvirkende Maskine anvendte; de bleve patenterede Murray i Leeds, men Watt og Bolton godtgjorde, at cle alt længe havde betjent sig af dem. Cylinderen staar foroven og forneden i Forbindelse med to Kamre, der igjen begge give Adgang til Damprøret gjen- nem DD, og Fortætteren gjennem FF,. Naar — som i Figur 26 — den øverste og nederste Prop ere aabnede, derved at Stangen A, som bærer dem, er trukken op, da kan Dampen gaa fra D ind over Stemplet, og fra Cylinderen ind i Fortætteren gjennem F,. Skydes A ned, og trækkes B, som bevæger sig damptæt gjen- nem Bøsninger i A, op, saa kan (Fig. 27) Dampen gaa ind under Stemplet gjennem D„ og Damprummet over Stemplet tommes gjen-