Dampmaskinens Historie

56 Dampmaskinen. nem F. Propperne aabnes og lukkes enten ved en Tapbom, anbragt paa Luftpumpens Stang, eller ved Excentriken, Ved Fire gang sli an en sker dette endnu paa anden Maade. Dampen kommer ind fra D (Fig. 28) løber gjennem den ene Gjennemboring i Hanen A over til Cylinderens Overkant, Fig. 28. Fig. 29. medens den Damp, som har virket, strømmer til Fortætteren F gjennem den anden Gjennem- boring. Drejes Hanen til Stillingen Figur 29, gaar Dampen den modsatte Vej. Af disse Indretninger stod i lang Tid Propperne i størst Anseelse, blandt andet fordi de let kunde anvendes i Maskiner, der arbej- dede med Expansion. Nu bruges i de aller- fleste Tilfælde Glidere, som oftest rigtignok af anden Form, som senere, skal blive omtalt. Efterat da nu den dobbeltvirkende Maskine var stillet paa Benene og var fremtraadt med en saa boj Grad af Fuldkommenhed, er det indlysende, at clen snart maatte faa en meget betydelig Udbredelse. Den trængte virkelig ogsaa frem med stor Hurtighed; de store Fabriksbyer Birmingham, Manchester, Liverpool o. s. v., for hvem den maatte have saa væsenlig Betydning, indførte den snart i stor Maalestok, og Fordelene vare øjensynlige. Den arbejdede med overordenlig Nøjagtighed og lod sig benytte saa godt som til ethvert Arbejde; den kostede forholdsvis kun lidt at holde i Gang og sparede altsaa betydelige Kapitaler. Man vil kunne gjore sig en Forestilling derom, naar man horer, at en Cornwallmaskine med et Forbrug af 1 Bushel Kul kan udrette det samme Arbejde, som 20 Mand i 10 Timer. Da nu en Bushel koster omtrent 2 Mk., har Maskinen altsaa reduceret Daglønnen til ikke engang 2 Sk., og livad det har at sige i et Land, hvis Maskiner udrette mindst 30 Mil- lioner Mands Arbejde, indser enhver. Og alt dette iværksattes af én Mand, som endda fik Tiel til at give sig af med mange andre Ting. Vi liave allerede set, at hans Pa- tent af 1769 indeholdt adskillige Principer, som ikke fandt Anvendelse ved nogen af de be- skrevne Maskiner, men som han siden udar- bejdede. Vi skulle saaledes nævne den rota- t ori ske Maskine, som fuldstændig blev præ- ciseret i Patent af 1782, men som rigtignok aldrig har vundet Udbredelse, trods det at mange andre, blandt dem ogsaa vor bekjendte Landsmand S. Hjorth, have givet sig af med den. Dens Princip er meget simpelt; man vil undgaa clen hele komplicerede Indretning, som er fornoden for at frembringe Omdrejnings- bevægelsen, og man vil indføre en Simplifikation, hvorved al den Modstand, som skyldes Sving- hjul, Krumtap o. s. v. fjernes. Vi skulle kort angive, hvorledes Watt tænkte sig dette udført.