Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 57 I en fastliggoncle stærk Jerncylinder EE (Figur 30) er Maskinaxlon D indlagt centralt; paa D er fæstet en Arm A, som ligger an mod Cylinderens Indervæg og formedelst en Pakning slutter tæt til den. Det er denne Arm, der virker som Stempel, idet Dampen, som kommer ind fra H, trykker paa den og tvinger den til at rotere. B er en anden Arm, som slutter damptæt mod Axien D, og som kan dreje sig om et Hængsel c, saa at den kan læg’ge sig op i Indskjæringen a i Cylinderfladen. Saasnart nu Dampen har drejet A rundt, indtil den naar B, lægger denne sig op i a; samtidig spærrer den for H, men naar A atter liar naaet den i Figuren angivne Stilling, presses B fra, Dampen strømmer atter ind, og Bevægelsen fortsættes. Den Damp, der har virket, kan gjennem k lobe over i en Fortætte?. Maskinen kom aldrig videre end til Teg- ningen, saa det synes, som om Watt selv har følt, at den stod tilbage for de andre. Der er som sagt andre, der have arbejdet paa at for- bedre den, men det er lige saa lidt lykkedes dem at give den praktisk Anvendelse. Man har maaske af alt det foregaaencle faaet den Forestilling om Watt, at lian var en Mand, der styrede og ledede hele Forretningen, og at han selv gik med og om just ikke tog Del i Arbejdernes Udførelse, saa dog var til- stede i Fabriken og forte skarpt Tilsyn med den; det var imidlertid saare langt fra Til- fældet. Han var selv ikke i Besiddelse af særdeles praktisk Færdighed, deltog ikke i For- færdigelsen af sine Modeller, ja kom kun en enkelt Gang om Ugen ind fra sin Bopæl, der laa en Milsvej fra Fabriken, og opholdt sig da hejst en halv Timestid derinde. Af Naturen synes lian at have været hen- given til at leve i Tankernes Verden, fremfor selv at gribe ind i Livet. En vis ydre Lacllied har været forbunden hermed, ialfald skal han selv som gammel Mand have sagt, „at han kun havde haft to Fornøjelser i Livet, at pleje sin Magelighed og at sove“; men at lian trods denne Lyst har forstaaet paa sin Maade at arbejde, det viser jo alt, hvad han gav. Han forblev i Kompagni med Bolton, indtil deres Patent i 1800 lab ud; da trak baade lian og Kompagnonen sig ud af Forretningerne og overlode Bedriften til deres Sønner, som under samme Navn have fortsat den siden og høstet baade Ære og Fordel af den Arv, de fik. I 1790 kjobte lian sig en større Gaard i Heathfield, i Nærheden af Birmingham, hvor han boede lige til sin Død. Han samlede her en Kreds af trofaste Venner om sig, der gjerne lyttede til hans Ord, naar han med stort Talent fortalte den ene Historie morsommere end den anden eller gjengav et af de utallige Digte, han havde slugt i sin Ungdom og bevaret i sin mærkværdig stærke Hukommelse. Der dan- nedes en Slags Klub derude, hvori han forte Forsædet, og hvis Medlemmer kappedes om at hylde den geniale Vært, der bragte Liv og Munterhed med sig og havde et godt Ord til enhver. Den Skyhed og Utilgjængelighed, der havde hvilet over ham efter Konens Død og efter de første Skuffelser, havde mere og mere lagt sig, efterhaanden som han fik Udbytte og Ære af sine Anstrængelser, og nu, da lian igjen havde giftet sig med en særdeles aandrig og elskværdig Dame, en Miss Mac-Gregor, Datter af en rig Kjøbmand fra Glasgow, straa- lede Humoret atter. 8