Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
58 Dampmaskinen. Man maa imidlertid ikke tro, at Talen i disse Aftenselskaber alene gjaldt Litteratur og Dagsbegivenheder. Ting, som laa hans Geni nærmere, kom ogsaa ofte med, og ikke sjælden fik han i Samtalens Løb en Tanke, som han gjemte og videre udarbejdede. Der fortælles f. Ex. at en af hans Venner en Aften kom ind og var meget optaget af en Opfindelse, han havde gjort, et Slags dobbelt Pen, ved hvilken man kunde skrive baadeBrev og Kopi paa en Gang. Watt skal da have udladt sig med, at det var endda ikke saa for- færdeligt, han skulde levere et endnu bedre Apparat, — og næste Dag havde han opfundet Kopierpressen (Patent 1780). Da lian siden viste den frem og uddelte Prøver paa dens Arbejde, bad lian sine Gjæster modtage dem, „fra en ung Kunstner, som ikke bestiller andet end at gaa i sit 83 de Aar.“ Vi have alt anført, at han med Hensyn til Parallelogrammet selv blev forundret over, at det gik saa godt. Han skal have sagt, at cla han gaa det arbejde første Gang, havde han samme Fornøjelse, som naar han saa en andens Opfindelse, — og med Hensyn til den Hurtighed, hvormed han arbejdede, da er det jo betegnende, at Ideen til den enkeltvirkende Maskine blev færdig i Løbet af et Par Dage, da ferst Foitætterprincipet var faldet liam ind. Det er overhovedet denne forbavsende Lethed i at sætte sig ind i Tingene og over- skue dem, der var et Særkjende for liam, og hvoraf hans Omgangsvenner oftere gjorde Brug, idet de saa at sige æggede ham til at give sig af med Ting, som han før slet ikke kjendte til. Naar der saaledes en Dag gjordes ham det Forlangende at bygge et Orgel, saa er det ganske korrekt, at han svarede, „hvordan skulde jeg kunne det, jeg har ikke Begreb om Musik“, — men Opfordringen virkede dog; da han først havde givet sig hen til Tanken derom, havde i han ingen Ro, for den var udført, og Orgelet 1 blev lavet. Han fik fat i en Bog om Akustik i i og paa Grundlag af den udførte han det, og ; hvad endnu er mærkeligere, han stemte det i fuldkommen korrekt, og det efter en saa van- skelig og specifik Methode, som den, der er baseret paa det akustiske Phænomen Stødene. Hvad Helbredet angik, som i hans yngre Aar kun var daarligt, da bedrede det sig med Tiden, ja det syntes, som om Aarene gjorde ham bestandig stærkere. Han var en rask og rørig Gubbe, ildfuld og usvækket, begavet med en forbavsende Hukommelse og Lethed i Op- fattelse. Et træffende Exempel herpaa fortæller Arago. Watt troede at have bemærket, at hans Aandsevner tog af, og gav sig derfor „den Tanke tro, som hans Segl — et -Øje om- givet af Ordet observare — indeholdt, til at iagttage sig selv. Den mer end halvfjerdsinds- tyveaarige Mand søgte da en eller anden Gren af den menneskelige Viden, paa hvilken han kunde prøve sine Kræfter, men blev trøsteslos over ikke at finde nogen, som han ikke allerede havde givet sig af med. Han kom endelig i Tanke om, at der gives en vanskelig angel- saksisk Mundart; den blev da det forønskede Prøvemidclel, og den Lethed, lian havde ved at gjore sig til Herre over den, viste ham, at lians Bekymringer havde været ugrundede/4 I Sommeren 1819 begyndte nogle for- uroligende Symptomer at tyde paa, at hans Endeligt var nær forestaaende. Han følte selv, at det var alvorligt, og fra det -Øjeblik af var han ganske optagen af Tanken derom. Han takkede Forsynet, fordi det havde givet ham den Lod at være sit Fædreland en nyttig Bor- ger, for alle de Velgerninger, han havde mod- taget i sit lange Liv, og ikke mindst for den Alderdommens Ro og Tilfredshed, han havde faaet. Den 25de August samme Aar endte lian sit daadrige Liv, 83 Aar gammel. Han blev begravet i Sognekirken i Heath- field. En Marmorstatue af Chantrey, der viser liam i Begreb med at afridse Tegningen til Maskinen, blev af Sønnen opstillet paa hans