Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinen. 59 Grav. En anden fra samme Haand blev af Sønnen skjænket Glasgoweruniversitetet, som havde taget sig af lianr i lians Ungdom. Hans Byesbørn rejste ham en Statue i Bibliotlioket i Greenock, og endelig har hans Landsmænd i Westminsterabbediet rejst ham et prægtigt Mindesmærke. Den meget lange Inskription paa dette slutter med, at det er rejst for JAMES WATT, SOM. ANVENDTE EN MÆGTIG J'T ATURBEG A VELSE, DER TIDLIG ELEV UDVIKLET VED VIDENSKABELIG pRANSKNING, TIL J^ORBEDRING AF PAMPM.ASK.INEN OG DERVED BERIGEDE SIT J^ANDS JJjÆLPEKILDER, FORØGEDE yVLENNESKESLÆGTENS ^M-AGT OG HÆVEDE SIG TIE- EN FREMRAGENDE J°LADS blandt Videnskabens ypperste Pyrkere OG yERDENS SANDE yELQJ-ØRERE. At Fabriken i Solio, det første og største Etablissement for Tilvirkning af Dampmaskiner, blev et af Alverdens Mekanikere i høj Grad søgt Sted, kan let forstaaes. Det blev et Slags nationalt Polyteknikum for Storbritaniens Inge- niører. Fremmede strømmede dertil for at lære og derfra medbringe cle nye Maskiner til deres Hjem, og derfra udgik da ogsaa de første Maskiner til Fastlandet. Bettancourt, som var sendt over for den spanske Regjering, medførte derfra de første til Spanien, Périer den ældre hjemførte den forste Maskine til Paris 1775, og mange foruden dem. Det fortjener ogsaa at udliæves, at den første Maskine, der drev en virkelig brugbar Dampbaad, den nemlig, som Fulton i 1807 lod indsætte i Dampbaaden Clermont, var fabri- keret af Watt, og endelig er det vel heller ikke uden Interesse, at Watt var den første i Eng- land, der benyttede Gasbelysning, og den første af alle, livis Gas tilvirkedes af Stenkul. Da han havde hørt, at Murdoch gav sig af med Forsøg over Gasbelysning, gav han sig strax paa Rejse for at se og drage Nytte af dette nye Belysningsmiddel, og det er mærkelig nok, at Murdoch selv netop samtidig rejste op fra Cornwall for at tilbyde Watt sin Tjeneste. Dg mødtes i samme Kro, uden at den ene anede, hvem den anden var, indtil Talen kom paa deres Rejses Maal. Murdoch fulgte da Watt til Soho og etablerede der i 1798 clet første engelske Gasværk. OTTENDE KAPITEL. HØJTRYKSMASKINEN: EVANS. — MAUDSLAY. - HØJ- OG LAVTRYKSMASKINER: HORNBLOWER. — WOOLF. Efterat vi i clet foregaaencle have vist, hvorledes Dampmaskinen arbejdede sig frem til den Højde, Watt gav den, skulle vi i dette Kapitel give en Oversigt over cle væsenligste Ændringer, den liar undergaaet siden hans Tid. Det er gaaet denne Maskine, som det er gaaet f. Ex. den elektriske Telegraph, at fra det -Øjeblik, den forelaa i anvendelig Form, har den gjennemgaaet en uendelig Række Modifi- kationer. Den er bleven indrettet forsig ellig i cle forsig ellige Lokaler, hvori den skulde op- stilles, den liar faaet sine enkelte Dele flyttede snart hist hen, snart her, eftersom Maskin- husets Rumfang eller Teknikerens Lune eller livad andre Faktorer, der kunde komme med, have fordret det, — der er næppe længer to Maskiner, som ere fuldkommen ens, der kan 8*