Dampmaskinens Historie

60 Dampmaskinen. altsaa kun tales om Typerne, om de forskjellige Principer, som saa enhver kan anvende efter Godtbefindende. Man har set, at Watt til at begynde med, tog fat i Brændselsbesparelsen; det var Hen- synet dertil, der ledode ham ind paa For- bedringerne, det var det, der bestandig laa paa Bunden, og man har set, i hvor høj Grad det lykkedes ham at reducere det forlien overdreven store Brændselsforbrug, og hvilken Løn han fik derfor. Hans Maskine var fortræffelig, hans Landsmænd vare stolte af den og af ham, de tog den, som lian gav den, og anvendte den i mange Aar uden at tænke paa Forandring. Og dog var der trods alle dens Fortrin en Hage ved den, den nemlig, at den i Hoved- sagen kun var beregnet paa at benyttes paa Steder, hvor stor Kraft var fornøden. Hvor det gjaldt smaa Kræfter, Anvendelser altsaa i Publikationer, der vel arbejdede fordelagtig' med. Værktøjsmaskiner, men hvis Maskiner ikke for- dre megen Kraft, Spinderier f. Ex., der tabte den i Brugbarhecl, der blev Bekostningen til dens Anskaffelse og Drift uforholdsmæssig stor. Ønsket om at lempe den til ethvert Brug, til cit simplificere den og yderligere formindske Udgifterne, har da ledet til en Række af gjen- nemgribende Ændringer, og har maaske i det allerstørste Antal Tilfælde forandret Watts Maskine. I de wattske Maskiner træder Dampen ind i Cylinderen med et Tryk af 1 Atmospliære eller dog kun meget lidt derover. Medens dette Damptryk — 14,14 Pel. paa Kvadrat- tommen — virker paa den eneSide af Stemplet, frembringes der ved Fortsætterens Hjælp et lufttomt Rum paa den anden Side, saa at Dam- pen kommer til at virke med hele sit Tryk. Men det er klart, at man kan opnaa det samme Resultat ved at lade Dampen træde ind med to Atmosphæres Tryk og saa lade den under Stemplet værende Damp, som virkede til Be- vægelse ved forrige Stempelslag, strømme ud i Luften uden først at fortættes. Den vil da ud- øve et Modtryk paa Stemplet af 1 Atmos- phæres Størrelse, mon Overskuddet af Trykket fra den anden Side vil endnu stedse være 1 Atmospliære, eller Maskinen vil virke med samme Kraft som før. Indrettede man sig imidlertid saaledes, vilde dette medføre en væ- senlig Forandring i Maskinens Konstruktion; man behøvede nemlig da ikke nogen Fortætter, de mange Pumper kunde følgelig udelades, Maskinen vilde blive mindre kompliceret, altsaa mindre bekostelig at anskaffe. Vilde man an- vende større Kraft, behøvede man kun at give den indtrædende Damp større Spænding, hvilket opnaaes ved stærkere Opvarmning; man har set, at Spændkraften voxer langt stærkere end Varmegraden, det er paavist, at det med Hen- syn til Brændselsudgift er omtrent ligegyldigt, om man arbejder med større eller mindre Dampspænding, der kan altsaa opnaaes væsen- lige Fordele ved en saadan Disposition. Det er det, man har gjort; man har ind- rettet Maskiner, baserede paa dette Princip, Maskiner, som altsaa i Modsætning til Watts Maskiner med Fortætter ere Maskiner uden Fortætter. Da do wattske Maskiner igjen i Reglen arbejde med et lavt Tryk, liar man kaldet dem Lavtryksmaskiner; de andre ere da at kalde Hojtryksmaskiner, men herved er dog at bemærke, at Betegnelsen Højtryksmaskine nutildags ikke alene omfatter saadanne, som arbejde uden Fortætter. Naar en Maskine nemlig arbejder med et Damptryk af indtil Atmospliære, kalder man den nu en Lavtryksmaskine, ellers Høj tryksmaskine*). Deraf følger, at en Lavtryksmaskine nødvendig maa have Fortætte?, men en Høj tryksmaskine kan ogsaa gjerne arbejde med Fortætter. En Maskine af den Art, Leopolds (Figur *) Man inddeler igjen ofte Højtryksmaskinerne i Middel try ks- °g H-øjtryksmaskiner, idet man ved de ferste forstaar saadanne, som arbejde med en Dampspænding af li|2—3 Atmosphærer,