Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 63 man paa en eller anden Maade fik Dampen til strømme ud i Luften. Men rykkede man Gli- deren ned, vildo|Dampen gaa ind i Cylinderen Fig. 33. Højtryksglider og Cylinder. gjennem den øverste Gjennemboring, og Be- vægelsen igjen begynde og fortsættes, saafremt man atter gav Tilgang forneden og samtidig Udgang foroven. Det er nu i Virkeligheden, det som sker, og det sa'aledes at Udgangen til Luften finder Sted gjennem selve Dampgangene. Samtidig nemlig med at Dampen slipper ind under Stemplet, gaar den fra Cylinderens øverste Rum bort gjennem den øverste Gjennemboring, som munder ud i Skaalens Hullied; den kan derfra løbe ud i Luften gjennem et i Cylinder- væggen mellem Gjennemboringernes Mundinger anbragt Ror (B, Figur 32). Trækkes Glideren ned, vil Dampen gaa ind over Stemplet og boa t gjennem den nederste Gjennemboring til Ud- lobsroret, som ogsaa i denne Stilling munder ■ud under Gliderskaalen. De to Systemer, Højtryk og Lavtryk, ude- lukke, som man maaske har ventot, aldeles ikke hinanden; man kombinerer dem i Virke- ligheden med stor Fordel, konstruerer altsaa Maskiner, som baade arbejde med Højtryk og Fortætter. Ideen til saadanne Høj- og Lav- tryksmaskiner er heller ikke ny, den daterer sig allerede fra 1781, da Jonathan Horn- blower, en engelsk Mekaniker, gjorde det første Forsøg i den Retning. Hans Tanke var at benytte Dampens Udvidekraft (Expansion) i langt større Maalestok, end Watt, som aldrig anvendte den i synderlig Udstrækning. Han vilde lade Dampen virke først paa et Stempel og siden paa et andet, men skjondt Ideen er sund og nu praktisk anvendes med stor Fordel, lykkedes det ham aldrig selv at gjøre noget ud af den. Grunden dertil var, at lian hverken turde anvende Fortætter eller hikket Cylinder, saasom dette var Watt patenteret; han maatte derfor arbejde med Indsprøjtning i Cylinderen- ligesom Newcomen, og derved tabtes langt mere, ond der kunde vindes ved lians nye Ind- retning, saa at Opfindelsen blev ham selv al- deles unyttig. Han spildte sit Liv og sin For- mue paa at omgaa Watts Patenter, men uden som sagt nogensinde at faa noget ud af sine Bestræbelser. Anderledes gik det derimod efter Udløbet af Watts Patent i 1800; da optog Arthur Woolf, en Maskinkonstruktør i Cornwallis, Tanken igjen og kunde nu virke uhindret af al Beskyttelse. Hans Patent skriver sig fra 1804, men Maskinen kom dog først i Virksomhed G Aar efter, forandret og forbedret og beskyttet ved nyt Patent af 1810. Principet er som alt sagt at drage den størst mulige Nytte af Ex- pansionen; Watt havde kun benyttet denne mider en Del af Stemplets Vandring gjennem Cylinderen, her skulde et nyt Stempel drives ved den alt en Gang anvendte Damps Udvide- kraft. Veel Siden af den sædvanlige Cylinder blev nemlig sat en anden, mindre. Dampen kommer ind i den lille med en Spænding af 4—5 Atmosphærer, trykker Stemplet ned og