Dampmaskinens Historie

64 Dampmaskinen. gaar derefter over i den store, livor den udvider sig og forøger Maskinens Kraft ved ogsaa her at trykke paa et Stempel. Hvorledes dette gaar til, kan sees af Figur 34, i hvilken C er H«j trykscylinderen. For- bindelsen mellem dem er for at lette Opfat- telsen i Figuren angivet ved Rot med Haner; i Virkeligheden er det Glidere, som besørge Dampens Ind- og Udstrømning. Stempel- stængerne fra de to Stempler A og B ere for- oven forbundne ved et Tværstykke, saa at de Fig. 34. Woolfs Cylinder til Hej- og Lavtryk. stedse holdes i samme Højde og nøjagtig følges ad; en fra dette Tværstykke udgaaende Stang fæster dem igjen til Balancen eller Krumtappen. Forbindelsen mellem de to Cylindre skaffes til- veje ved to Rot, saalecles at forstaa, at den nederste Del af C er forbunden med den øverste af D og omvendt. Hanerne E og F lede Dam- pen fra Kjecllen snart over, snart under A, medens K og L give Adgang til Fortætteren. Ere nu E, H og L aabne og F, G og K lukkede, da vil Dampen, som kommer ind gjennem E, virke paa A og drive det ned til Cylinderens Bund. Den Damp, som fra forrige Stempelslag befandt sig under A, kan gjennem H frit udbrede sig til Rummet over B. Den trykker paa begge Stempler, paa B nedad, paa A opad, men da Stemplet B er meget større end A, bliver Trykket paa det første større end paa det sidste, endskjmidt Dampen har samme Spænding i begge Cylindre, og desto større paa B, jo flere Gange B’s Overflade er større end A’s. Begge Stempler bevæge sig altsaa samtidig nedad, paavirkede baade af Fulcltrykket og Expansionstrykket. Naar de ere komne til Bunden, lukkes E, H og L, og F, G- og K aabnes. Dampen strømmer nu ind fra F og trykker nedenfra paa Stemplet A; den Damp, som er over A, udvider sig til D og lofter B, medens endelig Dampen over B lober til Fortætteren gjennem K. Paa samme Maade fortsættes Stemplernes og dermed Balancens Bevægelse. Den hele Kraft, som driver Balancen op og ned, er her øjensynlig langt større, end om der kun havde været anvendt en Cylinder, og Dampen var gaaet fra den- til Fortætteren eller ud i Luften; og dog er Dampforbruget slet ikke større. Det er altsaa klart, at lier er en stor Kraft- forøgelse. I Stedet for som i Figuren at sætte Cylinderne ved Siden af hinanden, kunne de stilles den ene ovenpaa den anden; begge Stempler sidde da fast paa samme Stem- pelstang. Som alt anført benyttes Haner og Rør i Virkeligheden ikke; man bruger Glidere, oftest Hick’s i Figur 35 afbildede Dobbeltglider. I den Plade, livorpaa Glideren glider, udmunde? 5 Ror u, ii, U, U og C, af hvilke il og U føre til Damprummene over det lille og det store Stempel, u og U til Rummene under disse Stempler, C til Fortætteren. Glideren selv har over den sædvanlige Skaal h en Gjennemboring k, som munder ud paa begge Sider af h; dens indre Hulning h fører alene til Dampgangene U, U og C, don ydre Gjennemboring k baade til ii, u og U, U. I Figur 35 har Glideren sin nederste Stil- ling; Dampen kommer fra Damprøret ind i Gliderkassen, som ikke er tegnet med i Figuren, gaar fra denne gjennem ii hen over det lille