Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
65
Stempel, medens den ^nder dette forbrugte
Damp gjennem u, k og U løber lien over det
Fig. 35. Hick’s Glider for Høj- og Lavtryksmaskiner,
store, K; begge Stempler gaa da nedad. Sam-
tidig strømmer den fra sidste Stempelslag under
K forbrugte Damp gjennem U, h og C til For-
tætteren.
Faar Glideren sin øverste Stilling, da er
u i direkte Forbindelse med Gliderkassen; ti
staar ved k i Forbindelse med U, U derimod
ved li med C, Stemplerne bevæge sig altsaa
opad.
NIENDE KAPITEL.
KJEDLEN OG DERTIL HØRENDE APPARATER: VANDSTANDS-
MAALERE. — FORSYNINGSAPPARATER. — SIKKERHEDS-
APPARATER. — TBYKMAALERE. — DAMPRUMMET.
KJEDELSPRÆNGNINGER. — FORENINGER TIL
DERES FOREBYGGELSE.
Idet vi i dette Kapitel nærmere skulle om-
tale Kj edlerne, begynde vi med at minde om,
hvad alt forhen er omtalt, at Savery og New-
comen benyttede Kjedler af Form som Cylindre
med halvkugleformede Dæksler. Det var Frygt
for Sprængning, som havde ledet dem til at
bruge den Form, thi en saadan Kjedel taaler
det største Damptryk uden at sprænges. Men
medens den altsaa i den Retning har et For-
trin, har den paa den anden Side en væsenlig
Mangel, som siden, da Maskinerne arbejdede
hurtigere, og Dampforbruget altsaa blev større,
blev stærk felt, den nemlig, at en saadan Kje-
clels Overflade er mindre end Overfladen af
enhver anden Kjedel af samme Rumfang; Hd-
paavirkningsoverfladen og dermed Dampdan-
nelsen er altsaa utilbørlig ringe, og det kunde
ved de wattske Maskiner ikke paa nogen Maade
gaa an. Da tilmed Frygten for Sprængning
var bleven mindre ved Vanen, og da Watt
aldrig anvendte Damp af synderlig stor Spæn-
ding, tog han ikke i Betænkning at anvende
Kjedler af anden Form, Vognkjedler som
de kaldes, fordi de ligne en Vogn med Ruf
over. En saadan Kjedel sees i G-jennemsnit i
Figur 36. Dens Bund er indadhvælvet, forat
Fig. 36. Vognkjedlen.
Ilden kan faa saa stor en Flade som mulig at
virke paa; baade mellem dens Endestykker og
mellem Siderne og Bunden er den forsynet med
Stivebolte, o: Jernstænger, som ere fæstede til
Øskener, der sidde fastnittede til Kjedlens ind-
vendige Sider; de tjene til at give den den
fornødne Styrke til at niodstaa Damptrykket.
Ofte forsynes den med indvendig Kanal, det
vil sige, der lægges for yderligere at fremskynde
Dampdannelsen gjennem hele Kjedlens Længde
9