Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinen. 65 Stempel, medens den ^nder dette forbrugte Damp gjennem u, k og U løber lien over det Fig. 35. Hick’s Glider for Høj- og Lavtryksmaskiner, store, K; begge Stempler gaa da nedad. Sam- tidig strømmer den fra sidste Stempelslag under K forbrugte Damp gjennem U, h og C til For- tætteren. Faar Glideren sin øverste Stilling, da er u i direkte Forbindelse med Gliderkassen; ti staar ved k i Forbindelse med U, U derimod ved li med C, Stemplerne bevæge sig altsaa opad. NIENDE KAPITEL. KJEDLEN OG DERTIL HØRENDE APPARATER: VANDSTANDS- MAALERE. — FORSYNINGSAPPARATER. — SIKKERHEDS- APPARATER. — TBYKMAALERE. — DAMPRUMMET. KJEDELSPRÆNGNINGER. — FORENINGER TIL DERES FOREBYGGELSE. Idet vi i dette Kapitel nærmere skulle om- tale Kj edlerne, begynde vi med at minde om, hvad alt forhen er omtalt, at Savery og New- comen benyttede Kjedler af Form som Cylindre med halvkugleformede Dæksler. Det var Frygt for Sprængning, som havde ledet dem til at bruge den Form, thi en saadan Kjedel taaler det største Damptryk uden at sprænges. Men medens den altsaa i den Retning har et For- trin, har den paa den anden Side en væsenlig Mangel, som siden, da Maskinerne arbejdede hurtigere, og Dampforbruget altsaa blev større, blev stærk felt, den nemlig, at en saadan Kje- clels Overflade er mindre end Overfladen af enhver anden Kjedel af samme Rumfang; Hd- paavirkningsoverfladen og dermed Dampdan- nelsen er altsaa utilbørlig ringe, og det kunde ved de wattske Maskiner ikke paa nogen Maade gaa an. Da tilmed Frygten for Sprængning var bleven mindre ved Vanen, og da Watt aldrig anvendte Damp af synderlig stor Spæn- ding, tog han ikke i Betænkning at anvende Kjedler af anden Form, Vognkjedler som de kaldes, fordi de ligne en Vogn med Ruf over. En saadan Kjedel sees i G-jennemsnit i Figur 36. Dens Bund er indadhvælvet, forat Fig. 36. Vognkjedlen. Ilden kan faa saa stor en Flade som mulig at virke paa; baade mellem dens Endestykker og mellem Siderne og Bunden er den forsynet med Stivebolte, o: Jernstænger, som ere fæstede til Øskener, der sidde fastnittede til Kjedlens ind- vendige Sider; de tjene til at give den den fornødne Styrke til at niodstaa Damptrykket. Ofte forsynes den med indvendig Kanal, det vil sige, der lægges for yderligere at fremskynde Dampdannelsen gjennem hele Kjedlens Længde 9