Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
68 Dampmaskinen. er det stærkt og billigt og holder sig længe, naar Kullene ikke ere meget svovlholdige. Kjedelpladerne sammennittes og stemmes i Fu- gerne haardt mod hinanden. Van ds t an ds ma al er e. Hvormeget Vand der skal fyldes paa Kjedlen, retter sig efter Udpaavirkningsfladen, idet det er aldeles nød- vendigt, at Vandstanden er højere end denne Overflades højeste Punkt. Ved Lov af 12te April 1851 er det paabudt, at i enhver det Offenliges Tilsyn underkastet Dampkjedel*) skal Vandstanden være mindst 4 Tommer over dette Punkt, og Kjedlen, eller hvis den er indmuret, da Ovnen, skal være forsynet med et tydeligt Mærke, der angiver den Højde, Vandet er be- stemt til at indtage. Det gjælder da altsaa, at Vandet altid staar til denne Højde, og der maa sorges for, at Fyrbøderen hurtig og nøj- agtig kan se, om det er Tilfældet eller ej. Hensynet hertil har affødt en Række Apparater, Vandstandsmaalere, af hvilke følgende ere de vigtigste. Vandstandsr^ret er et Glasror, fæstet i to hule Kobberbøsninger, af hvilke den øverste sidder fast paa Kjedlen over Vandstanclslinien, den nederste under samme. Vandet stiller sig da lige saa højt i Roret som i Kjedlen, og Fyrbøderen kan bestandig iagttage dets Højde. Man ser Vandstands røret i Figur 40 under Bogstavet b. For imidlertid at være sikker selv i det Tilfælde, at Vandstandsrøret paa Grund af Til- stopning eller andet Uheld skulde hore op at virke, er enhver Kjedel forsynet med Pr^ve- han er. Vi have tidligere omtalt dem ved ) „Enhver Dampkjedel, der bruges enten som særskilt Damp- apparat eller horende til en Dampmaskine, hvad enten denne arbejder paa Landjorden eller i Skibo, som faro fra inden- landske Havne, skal væro underkastet Tilsyn fra Statens Side, saafremt den har en saadan Størrelse og arbejder med en saa stor Dampspænding, at dens Kubikindhold udtrykt i Kubikfod, multipliceret med den højeste Trykforskjel, hvor- under den kan komme til at arbejde, udtrykt i Pund paa Kvadrattommen, dansk Maal og Vægt, giver et Produkt, der ør større end 5Q.“ Saverys Maskine, det er altsaa bekjendt, at de enten give Damp eller Vand. Man omgiver gjerne deres indvendige Mundinger med et gjennemhullet Jernblik for derved at formindske den Usikkerhed i Iagttagelserne, som Vandets Bølgegang i Kjedlen kunde foraarsage, naar Vandet var meget nær i Niveau med Mundin- gen. Den danske Lov fordrer, at hver Kjedel skal have 3 saadanne; den ene skal have sin indvendige Munding 3 Tommer over, den anden 1 Tomme og den tredie 3 Tommer under nor- mal Vandstand. Da de to omtalte Apparater kun opfylde deres Hensigt under clen Forudsætning, at Fyr- bøderen er tilstede og har sin Opmærksomhed henvendt paa dem, har man konstrueret sig andre, som kalde paa ham, naar han enten er fraværende eller forsommer sin Pligt. Man har nemlig indrettet sig saaledes, at en Svøm- mer, der stedse holder sig i Vandoverfladen, aabner Adgang til en Alarmpibe, naar Vand- standen synker under det normale, og ikke hol- der op at pibe, førend den atter naar den rette Højde. Kommer Fyrbøderen altsaa ikke tilstede, underretter den Ejeren eller enhver anden, som kan høre clen, om, at der er noget galt paafærde. Et saadant Apparat sees i Figur 42. A er Svømmeren, der er fæstet til den ene Ende af en toarmet Vægtstang ABC, hvis Hvilepunkt er i B, og som i det andet Endepunkt bærer en Modvægt C. Paa Armen AB sidder en kegledannet Prop a, der ved normal Vandstand lukker for Dampgangen b, som frøer ud til Piben. Men synker Vandstanden, saa aabner a sig, Dampen strømmer ud gjennem b, slaar an mod clen cirkulære Plade cc og tvinges af denne til at træde ud gjennem den ringformige Aabning mellem Pladen og Væggen af det Ror, hvori denne sidder. Idet den da meder den skarpe Kant af Klokken d, sætter den denne Klokke i Svingning og frembringer derved en gennemtrængende Piben. Da Vægtstangen