Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
67
Kogerørene, det andet ligger bagved og skjules
af BB. CC ere to korte Rør, som forbinde
Fig. 39. Kjedel med Kogerør.
Hovedkj edlen med Kogerøret. En saadan Kje-
del frembringer en betydelig Mængde Damp i
kort Tid; den har tillige den Fordel, atHoved-
kj edlen holder sig længere end ellers, da den
ligger Ilden fjernere end Kogerørene, som først
ødelægges.
Hvorledes en saadan Kjedel opstilles kan
sees af Figur 40, som viser Kjedel og Mur-
værk i alle Enkeltheder. A er Hovedkjedlen,
BB et af de to Kogerør, D en i Højde med
BB opmuret vandret Skillevæg, der sammen
med to mellem Rorene CC lodret opmurede
Skillevægge (se Figur 41) danne de Kanaler,
Røgen maa passere for at komme til Skor-
Fig. 40. Kjedlen lagt ind i Murværket.
stenen. Fra Ildstedet E stryger Rogen nemlig lien
under Kogerørene igjennem Kanalen F (Fig. 41), der bruges, og det svarer god Regning; baade
Fig. 41. Kjedelgjennemsnit.
og bojer op bag Kjedlen til Rurnmøt G mel-
lem Hovedkj edlen og Kogerørene og mellem
Skillevæggene CC (Fig. 41). Naar den er
kommen frem gjennem dette Bum, kan den
ad de to Veje H, H, langs Kjedlens Sider
gaa tilbage igjen til Skorstenen L. Et Re-
gister M tjener til at regulere Trækken, idet
det aabner større el-
ler mindre Adgang fra
Kanalerne H, H til
Skorstensrøret. Røret b
(Fig. 40) er Forsynings-
røret, gjennem hvilket
Kjedlen faar nyt Vand,
a (Fig. 41) Damprøret.
Andre Former af
Dampkjedler (Rørkj edler,
Kanalkj edler) ville siden
blive omtalte.
Hvad angaar det
Materiale, hvoraf Kj ed-
lerne forfærdiges, da be-
nytter man nu saa godt
som udelukkende stærkt
Jernblik. Støbejern har været an-
vendt, men det har medført, at,
Kjedelvæggene maatte være meget
tykke, siden Modstandsevnen kun
er ringe; Prisen blev da kun over-
maade lidt ringere end for Jern-
blikskj edler.
Newcomen anvendte Kobber,
og det holdt sig i lang Tid; men
da Væggene maatte være lige saa
tykke som i Jernkj edlerne, blev
Prisen overdreven stor. Det an-
vendes nn kun i saadanne Tilfælde,
hvor Forsyningsvandets kemiske
Beskaffenhed lader befrygte en
altfor hurtig -Ødelæggelse af Jern-
kj edler.
Jernblik er da nu saa godt som det eneste,