Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinen. 67 Kogerørene, det andet ligger bagved og skjules af BB. CC ere to korte Rør, som forbinde Fig. 39. Kjedel med Kogerør. Hovedkj edlen med Kogerøret. En saadan Kje- del frembringer en betydelig Mængde Damp i kort Tid; den har tillige den Fordel, atHoved- kj edlen holder sig længere end ellers, da den ligger Ilden fjernere end Kogerørene, som først ødelægges. Hvorledes en saadan Kjedel opstilles kan sees af Figur 40, som viser Kjedel og Mur- værk i alle Enkeltheder. A er Hovedkjedlen, BB et af de to Kogerør, D en i Højde med BB opmuret vandret Skillevæg, der sammen med to mellem Rorene CC lodret opmurede Skillevægge (se Figur 41) danne de Kanaler, Røgen maa passere for at komme til Skor- Fig. 40. Kjedlen lagt ind i Murværket. stenen. Fra Ildstedet E stryger Rogen nemlig lien under Kogerørene igjennem Kanalen F (Fig. 41), der bruges, og det svarer god Regning; baade Fig. 41. Kjedelgjennemsnit. og bojer op bag Kjedlen til Rurnmøt G mel- lem Hovedkj edlen og Kogerørene og mellem Skillevæggene CC (Fig. 41). Naar den er kommen frem gjennem dette Bum, kan den ad de to Veje H, H, langs Kjedlens Sider gaa tilbage igjen til Skorstenen L. Et Re- gister M tjener til at regulere Trækken, idet det aabner større el- ler mindre Adgang fra Kanalerne H, H til Skorstensrøret. Røret b (Fig. 40) er Forsynings- røret, gjennem hvilket Kjedlen faar nyt Vand, a (Fig. 41) Damprøret. Andre Former af Dampkjedler (Rørkj edler, Kanalkj edler) ville siden blive omtalte. Hvad angaar det Materiale, hvoraf Kj ed- lerne forfærdiges, da be- nytter man nu saa godt som udelukkende stærkt Jernblik. Støbejern har været an- vendt, men det har medført, at, Kjedelvæggene maatte være meget tykke, siden Modstandsevnen kun er ringe; Prisen blev da kun over- maade lidt ringere end for Jern- blikskj edler. Newcomen anvendte Kobber, og det holdt sig i lang Tid; men da Væggene maatte være lige saa tykke som i Jernkj edlerne, blev Prisen overdreven stor. Det an- vendes nn kun i saadanne Tilfælde, hvor Forsyningsvandets kemiske Beskaffenhed lader befrygte en altfor hurtig -Ødelæggelse af Jern- kj edler. Jernblik er da nu saa godt som det eneste,