Dampmaskinens Historie

ville ansætte til 4 Pd., yderligere trækkes fra, 295,87 Pd., som Vægtstangen og Paalægs- vægten skal skaffe tilveje. Er nu Vægtstangens egen Vægt 7 Pd., clens Tyngdepunkts Afstand fra Hvilepunktet C 9 Tommer, og Afstanden CD 2 Tommer, saa udover Vægtstangen alene et Tryk af 7 x | — 31,5 Pd., som subtra- herede fra de 295,87 Pel. giver 264,37 Pel., eller dot Tryk, som Vægten B skal udøve i D. Er da BC endelig 20 Tommer lang, saa er Forholdet mellem de to Arme BC og DC som 10 til 1, o: den Vægt, som ophængt i B skal frembringe et vist Tryk i D, maa selv være 10 Gange mindre end Trykket, her altsaa 26,437 Pd. Man ser da, at Paalægsvægten er meget mindre her enel før. Endnu en Slags Sikkerhedsventiler skal blive omtalt vod Lokomotiverne. Hvad angaar den Størrelse, Ventilens Aab- ning, skal have, da fordrer Loven af 12te April 1851, at den, maalt paa det snevreste Sted, ikke maa være under ^o^oo af Kj edlens Ild- paavii’kningsflade; der paabydes, at enhver Kjeclel skal have enten en eller to Sikkerheds- ventiler, i sidste Tilfælde gjælder Maalet deres samlede Størrelse. Kjedler med flade eller hule Sider eller Bund, skulle desuden være forsynede meel en Luft ven til, det vil sige en Ventil, som aabner sig indad i Kjedlen, og som skal tjene til at give den udvendige Luft Adgang til Kjedlen, naar denne af kjoler sig, og Dampen altsaa fortætter sig i den. I saa Til- fælde vilde nemlig Trykket udenfra kunne blive saameget større end Trykket indvendig fra, at Kjedlen vilde trykkes sammen, naar en Luft- ventil ikke gav Luften Adgang og udjevnede Trykforskjellen. Den er i de fleste Tilfælde indrettet ganske som den sidst omtalte Sikker- hedsventil, kun at den aabnes indad; den holdes lukket ved en Vægt, saa at den først aabner sig, naar Forskjellen mellem Trykket udenfra og inclenfra har naaet en Størrelse svarende til denne Vægt. En Art Sikkerhedsapparater, der hvile paa et ganske andet Princip end de omtalte, er de saakaldte Sikkerhedspropper, som i sin Tid vare lovbefalede i Frankrig, men nu ganske vist ere gaaede helt af Brug. De vare for- færdigede af en letsmeltelig Metalblanding — f. Ex. Tin, Vismuth og Bly — og indsatte i et Hul i Kjedlen, som de holdt lukket, saa- længe indtil Varmegraden steg saa højt, at de smeltede. I saa Tilfælde aabnede de for Dam- pen, hvis Tryk var steget med Varmegraden, og forebyggede altsaa Sprængning; men de medførte mange Ulemper, som Maskinfolkene idelig klagede over. De blive f. Ex. bløde, inden de smelte, hvoraf følger, at deres Mod- standsevne betydelig forringes, og derfor gav de ofte efter for Damptrykket, selv naar dette ikke havde naaet Grændsen. Eller cle bleve som Felge af Kj edelstenen, der sætter sig paa dem, mindre paaliclelige, idet Kjedelstenskorpen forhindrede Varmens Gjennemgang til Proppen, saa at denne ikke smeltede, naar den burde gj-øre det. Den værste Ulempe var dog den, at Aabningen ikke kunde lukkes igjen, førend en ny Plade var sat ind; Maskinen maatte først standses og Ilden slukkes, for at Damp- dannelsen kunde høre op; og naar saa endelig den nye Plade var indsat, kunde man først sætte Dampen op igjen. Men at være uden Damp i længere Tiel kan i mange Tilfælde være ikke blot ubelejligt, men ligefrem farligt, f. Ex. for Dampskibe, der ere nær ved Grunde. Trykmaalere (Manometre). Medens Sikkerhedsventilerne først angive Dampens Tryk i det -Øjeblik, dette er saa stort, at det kan aabne Ventilen, har man indrettet sig andre Apparater, der i hvert-Øjeblik-angive Trykkets Størrelse, hvilket er af stor Betydning, siden man derefter kan rette Paafyringen og kon- trollere Maskinens Gang. En saadan Trykmaaler viser Figur 48. Den bestaar af et langt i begge Ender aabent Glasrør cd, som sættes ned i en Kvægsølv^