Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
75
beholder b, der er saaledes anbragt i en lille
Kasse, at Dampen, som kommer ind gjennem
Fig. 48.
a, kan trykke paa KvægsMvet. Naar
nu Damptrykket er lig Atmosphærens
Tryk, vil Kvægsalvet i Beholderen
og i Reret være i Ligevægt og staa
lige højt i og udenfor Røret. Men
bliver Damptrykket større, driver
det Kvægselvet op i Roret, 29
Tommer, hvis dets Størrelse er 2
Atmosphærer, 58 Tommer, livis det
er 3 Atmosphærer, kort sagt 29
Tommer for hver Atmosphære, det
trykker mere end Luftens Tryk.
Det følger heraf, at Reret ma?tte
være særdeles højt, livis Apparatet
skulde benyttes ved Hojtryksma-
skiner; det vilde være vanskeligt at
følge Kvægsolvets Bevægelse, umu-
ligt ofte at skaffe Plads til det.
Det anvendes derfor kun ved Lav-
tryksmaskiner, og forsynes endda
med en Viserindretning, som meget
letter Tilsynet. Over en let bevæ-
gelig Tridse, anbragt paa det samme
Brædt, som bærer Apparatet, læg-
ges nemlig en Snor, som i sin ene
Ende bærer en Svømmer, der følger
Kvægsdvets Bevægelse op og ned i
Roret; i den anden Ende hænger
en Modvægt e, som naturligvis sti-
ger, naar Kvægselvet synker og omvendt.
Denne Vægts Bevægelser langs en paa Brædtet
afsat Skala kan Fyrbøderen let følge; han af-
læser Trykket i Atmosphærer og Brøkdele
deraf.
En Trykmaaler til Højtryksmaskiner er af-
bildet i Figur 49. I den er Glasrøret lukket
foroven og fyldt med Luft; dets nederste Ende
er stukken ned i Beholderen AB, der er fyldt
med Kvægsølv; Dampen kan ved Hanens Aab-
ning strømme ind og udøve Tryk paa Kvæg-
sølvet, som da stiger i Røret og sammentrykker
Luften i dets øverste Ende. Naar Damptrykket
naar en Størrelse af 2 Atmosphærer, er Luften
underkastet samme Tryk; den trykkes da sam-
men til et Rumfang, der netop er halv saa
stort, som dets oprindelige; et Punkt paa Ska-
laen ligeud for Rorets Midtpunkt kan altsaa
være mærket med Tallet 2. Bli-
ver Damptrykket 3 Atmosphærer,
sammentrykkes Luftens Rumfang
til en Tredjedel af det oprindelige,
ved 4 Atmosphærers Tryk til en
Fjerdedel o. s. v., saa at Punkter
paa Skalaen, der ligge ligeud for
de Punkter paa Røret, der svare
til en Trediedel, en Fjerdedel
o. s. v. af dets Længde regnet
ovenfra, kunne mærkes henholdsvis
3, 4... Atmosphærer. — Skal Ind-
delingen være meget nøjagtig, maa
man tillige tage Hensyn til Vægten
af Kvægselvet i Røret, som Dam-
pen ogsaa maa bære. Da nu en
Kvægsølvlwjcle paa 1 Tomme om-
trent svarer til et halvt Punds
Tryk pr. Kvadrattomme, saa maa
man erindre, at Dampens Tryk pr.
Kvadrattomme bliver 1 Pd. større
Fig. 49.
end det, KvægsMvhojden angiver, liver Gang
Kvægsølvet stiger 2 Tommer.
Ved Loven af 12te April 1851 bestemtes,
at enhver det Offenliges Tilsyn underkastet
Dampkjedel skal være forsynet med en Kvæg-
s-olvstrykmaaler, hvis Glasrør holder mindst £
Tomme i Diameter, indvendig Maal. Denne
skal igjen være forsynet med et særeget tyde-
ligt Mærke, der viser Kvægsalvets Stilling ved
det Tryk, Kjedlen er bestemt til at arbejde
med, og endelig med Mærker, der angive
Trykket i Pd. paa Kvadrattommen. Imidlertid
er en saadan Trykmaaler i mange Tilfælde
uhensigtsmæssig, dels fordi den fordrer en større
Plads, end man ofte har til sin Raadiglied,
dels fordi den ikke godt kan anvendes ved