Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinen. 75 beholder b, der er saaledes anbragt i en lille Kasse, at Dampen, som kommer ind gjennem Fig. 48. a, kan trykke paa KvægsMvet. Naar nu Damptrykket er lig Atmosphærens Tryk, vil Kvægsalvet i Beholderen og i Reret være i Ligevægt og staa lige højt i og udenfor Røret. Men bliver Damptrykket større, driver det Kvægselvet op i Roret, 29 Tommer, hvis dets Størrelse er 2 Atmosphærer, 58 Tommer, livis det er 3 Atmosphærer, kort sagt 29 Tommer for hver Atmosphære, det trykker mere end Luftens Tryk. Det følger heraf, at Reret ma?tte være særdeles højt, livis Apparatet skulde benyttes ved Hojtryksma- skiner; det vilde være vanskeligt at følge Kvægsolvets Bevægelse, umu- ligt ofte at skaffe Plads til det. Det anvendes derfor kun ved Lav- tryksmaskiner, og forsynes endda med en Viserindretning, som meget letter Tilsynet. Over en let bevæ- gelig Tridse, anbragt paa det samme Brædt, som bærer Apparatet, læg- ges nemlig en Snor, som i sin ene Ende bærer en Svømmer, der følger Kvægsdvets Bevægelse op og ned i Roret; i den anden Ende hænger en Modvægt e, som naturligvis sti- ger, naar Kvægselvet synker og omvendt. Denne Vægts Bevægelser langs en paa Brædtet afsat Skala kan Fyrbøderen let følge; han af- læser Trykket i Atmosphærer og Brøkdele deraf. En Trykmaaler til Højtryksmaskiner er af- bildet i Figur 49. I den er Glasrøret lukket foroven og fyldt med Luft; dets nederste Ende er stukken ned i Beholderen AB, der er fyldt med Kvægsølv; Dampen kan ved Hanens Aab- ning strømme ind og udøve Tryk paa Kvæg- sølvet, som da stiger i Røret og sammentrykker Luften i dets øverste Ende. Naar Damptrykket naar en Størrelse af 2 Atmosphærer, er Luften underkastet samme Tryk; den trykkes da sam- men til et Rumfang, der netop er halv saa stort, som dets oprindelige; et Punkt paa Ska- laen ligeud for Rorets Midtpunkt kan altsaa være mærket med Tallet 2. Bli- ver Damptrykket 3 Atmosphærer, sammentrykkes Luftens Rumfang til en Tredjedel af det oprindelige, ved 4 Atmosphærers Tryk til en Fjerdedel o. s. v., saa at Punkter paa Skalaen, der ligge ligeud for de Punkter paa Røret, der svare til en Trediedel, en Fjerdedel o. s. v. af dets Længde regnet ovenfra, kunne mærkes henholdsvis 3, 4... Atmosphærer. — Skal Ind- delingen være meget nøjagtig, maa man tillige tage Hensyn til Vægten af Kvægselvet i Røret, som Dam- pen ogsaa maa bære. Da nu en Kvægsølvlwjcle paa 1 Tomme om- trent svarer til et halvt Punds Tryk pr. Kvadrattomme, saa maa man erindre, at Dampens Tryk pr. Kvadrattomme bliver 1 Pd. større Fig. 49. end det, KvægsMvhojden angiver, liver Gang Kvægsølvet stiger 2 Tommer. Ved Loven af 12te April 1851 bestemtes, at enhver det Offenliges Tilsyn underkastet Dampkjedel skal være forsynet med en Kvæg- s-olvstrykmaaler, hvis Glasrør holder mindst £ Tomme i Diameter, indvendig Maal. Denne skal igjen være forsynet med et særeget tyde- ligt Mærke, der viser Kvægsalvets Stilling ved det Tryk, Kjedlen er bestemt til at arbejde med, og endelig med Mærker, der angive Trykket i Pd. paa Kvadrattommen. Imidlertid er en saadan Trykmaaler i mange Tilfælde uhensigtsmæssig, dels fordi den fordrer en større Plads, end man ofte har til sin Raadiglied, dels fordi den ikke godt kan anvendes ved