Dampmaskinens Historie

 82 Dampmaskinen. Har nu Vandet i Kjedlen gjentagne Gange været ophedet og afkjolet, saa kommer det let i denne Tilstand. Damprummet, som or udsat for Luften, afkjoles, Trykket formindskes, og det er det, man ser paa Trykmaaleren; men Vandet selv, som ellers koger op ved en Tryk- formindskelse, holder sig roligt, indtil en eller anden Rystelse bringer det i Kog; Dampdan- nelsen sker da med stor Voldsomhed, og Kjed- len springer. Man kan imidlertid let hindre alt dette fra at indtræde, idet man blot behøver at holde Vandet i Bevægelse, medens det af kjoler sig, hvilket simpelthen kan ske ved at lade Luft stryge igjennem Kj edel vandet. Er Kjedlen daarlig holdt, faar f. Ex. Vandet Lov at staa i den, saa Pladerne ruste op — og man har haft Exempler paa, at de tilsidst kun havde Papirstykkelse — saa springer den naturligvis en skjonne Dag. Eller bliver Jernet „forbrændt14 — og det kan ske selv ved rigtig Vandstand, — saa vil en Explosion meget let blive Edgen. Faar nemlig Maskinen af en eller anden Grund ikke tilstrækkelig Tilførsel af Damp, saa vil Fyrbøderen for at hjælpe herpaa kaste Kul paa Ildstedet flere Gange itræk. Derved tiltager ganske vist Damp- produktionen, mon dog ikke udover en vis Grændse, som naaes, naar den sættes ligesaa meget tilbago paa Grund af den koldo Lufts Indstrømmen, hvergang Doren til Fyrstedet aabnes, som de indkastede Kul igjen drive den op. Er det Tilfældet, saa vælger Fyr- bøderen den Udvej at kaste meget storo Mæng- der Kul paa, saa at Fyringen overdrives, og saa vil don uforholdsmæssig store Hede frem- kalde en saa voldsom Kogning paa de Steder, der ero mest udsatte for Heden, at Vandet drives bort fra dem, og Jernet kommer til at ligge blot. Har det da varet i nogen Tid, be- gynder Jernet at forbrændes, Bunden trykkes ned, og Faren for Sprængning er tilstede. Hvad egenlige Mangler i Kjedlens Kon- struktion angaar, da kunne de naturligvis hid- røre fra do allerforskj elligste Aarsager, ligefra daarligo Materialer, daarlig Sammennitning af Pladerne o. s. v. til uhensigtsmæssig Form. En Skrøbelighed, som ofte er Skyld i Explo- sioner, er den, at Hullerne til Nitnaglerne ero daarlig slaaede, saa at Pladen har faaet en Revne ud fra Hullet; denne Revne voxer lidt efter lidt og giver tilsidst Anledning til Brud. Overhovedet, enhver Læk bør strax udbedres, selv om den er nok saa ubetydelig; Jernet an- gribes paa det Sted, hvor don findes, og Faren er altid stor. At krumme Overflader kunne taale større Tryk end flade, er alt omtalt, ligesom det er paapeget, at Kjedler med flade Sider bor af- stives. Hvad der i clen Retning gjælder for Kjedlerne, er ogsaa Regel for Udkanalerne, de bor være cylindriske og ikke flade; ganske i Almindelighed bør enhver Form, der ikke giver don størst mulige Styrke, ikke anvendes, selv om den maaske kunde medføre Fordele i Ret- ning af Rummelighed, bekvemmere Opstilling, eller hvad andet, man kunde lægge Vægt paa. Vi hidsætte nu nogle Figurer for yderligere at oplyse et Par Explosioner, der nærmere skulle omtales. Figur 53 viser saaledes en Cornishkjedel, der sprang i et Støberi i Lanca- shire med overordenlig Kraft. Masser paa 20 til 40 Centnors Vægt slyngedes bort, og alt, hvad der indenfor en Længde af omtrent 200 Fod laa lige ud for Kanalen, fejedes tilside mod rasende Voldsomhed. Dot Murværk, der laa bagved Risten, kastedes ud til den dobbelte Afstand, og den Larm, der ledsagede Explo- sionen, lignede et Tordenskrald, hvilket var en Følge af, at Dampen trykkedes ud i én Ret- ning igjennem den indvendige Kanal. Kjedlen selv blev liggende i sit Leje, som det ofte gaar med do Kjedler, der exploders paa Grund af Ildkanalens Sammenfalden, hvad her var Tilfældet. Sagen var nemlig, at Ka-