Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 81 Er der da nu af en eller anden Grund overhedet Damp tilstede, saa vil Damptrykket være voxet op til den Størrelse, det har, i om- trent den halve Tid af den, man ellers maa fyre for at faa samme Spænding. Som oftest vil Ingen tage Notits heraf, saalænge Sikkerheds- ventilen ikke løftes, hvilket tidt ikke er Til- fældet, og da laber det hele igjen ofte af uden farlige Følger eller endog blot Formodning om Fare. Men en frygtsom Fyrbøder vil i Reglen sogo at skaffe noget af Dampen bort for at formindske Trykket; han vil aabne Ventilen, og Følgen deraf vil i de allerfleste Tilfælde blive en Explosion. Thi idet Ventilen aabnes, vil Trykket paa Vandet formindskes, en heftig Kogning vil være Følgen, ny Damp dannes, og idet da denne, som river Vand med sig, blander sig med den overhedede Damp, vil der tilføres denne sidste en betydelig Fugtighed, som den paa Grund af sin hqje Varmegrad kan bringe i Dampform og det under et Tryk, som svarer til det, almindelig Vanddamp har ved samme Temperatur. Vil man da blot antage, at den overhedede Damps Varmegrad var ste- gen til 200 0 C., saa vil Damptrykket, saasnart Kogningen paa anførte Maade liar fremkaldt en ny Dampproduktipn, pludselig stige til 16 Atmosphærer eller over 200 Pd. paa Kvadrat- tommen , hvilket vil sprænge de allerfleste Kjedler. Men selv om nu Vandstanden er i Orden og Kjedlen i sig selv stærk og god, er det dog ikke sjelden, at Sprængninger indtræde, og det ofte naar Maskinen er i Ro eller lige skal til at arbejde, og hyppigere igjen ved faststaaende Maskiner end ved bevægelige. I mange Til- fælde bomærkede man lige før Explosionen en Formindskelse i Trykket, og Sprængningen foregik, efterat Maskinen var stoppet og Kjedlen endog havde begyndt at afkjøle sig. Alt dette tyder med stor Sandsynlighed paa, at Aarsagen i disse Tilfælde har ligget i den Ejendommelighed, atKogningen kan tove med at indtræde. Medens nemlig som belqendt Beglen er den, at en Vædske koger ved den Temperatur, ved hvilken dens Dampes Spændkraft or lig det Tryk, der hviler paa den, saa kan der i visse Tilfælde være meget betydelige Undta- gelser fra denne Eegel. Det er saaledes al- mindelig bekjendt, at Vand og andre Vædsker, der bringes i Kog i Glaskar, først koge ved en Temperatur, der er højere end det almindelige Kogepunkt, 5—6 Grader, naar Karret først har været vasket i Svovlsyre og siden er skyllet godt ud. Er Vandet udkogt og indesluttet i lufttomme Beholdere, begynder Kogningen først endnu langt senere, som Donny har vist, da han opvarmede en Vandhammer til 135 0 C. uden at faa Kogning. Den Ejendommelighed, som her interes- serer os, skyldes derimod ikke Karret, men det, at Vandet selv flere Gange har været bragt i Kog. Opvarmer man nemlig Vanel til Kog 3, 4, 5 ... Gange efter hinanden, og formindsker man under Afkølingen det .Tryk, der hviler paa det, saa vil Kogningen liver Gang indtræffe senere, f. Ex. efter tredie Ophedning og paa- følgende Afkjøling først ved en Temperatur, som er 20—30 Grader højere end det almin- delige Kogepunkt Under denne abnorme Til- stand viser sig intet paafaldende ydre Tegn; Vandet er fuldkommen rogligt og stille, der udvildes ingen Damp eller sees paa anden Maade Bevægelse. Men ryster man Karret om end nok saa lidt, eller leder man en ringe Mængde Luft ned i Vandet, begynder det plud- selig at fordampe, og det under heftig Opbrus- ning og stærke Stød, som minde om en Explosion. Sagen er da altsaa den, at de enkelte Vand- partikler under denne Tilstand ligesom have en Bestræbelse efter at forandre deres indbyrdes Plads, en Bestræbelse, som dog er hæmmet, indtil en eller anden udenfra kommende me- kanisk Paavirkning loser Baandene, hvorefter Bevægelsen pludselig indtræder gjeimem hele Vædskemassen. il