Dampmaskinens Historie

80, Dampmaskinen. paa det, kan faa at se Is danne sig midt i clen gloende Skaal; men saaledes er det, og det kan endog lykkes at faa Kvægsølv til at fryse, naar man helder det paa Kulsyre, som i fast Tilstand er lagt i en hvidglødende Skaal. Man vil nu forstaa, hvorledes det gaar i Dampkjedlerne; naar paa Grund af Forsynings- apparaternes Standsning eller uregelmæssige Virken Vandstanden stadig synker, vil naturlig- vis en Del af Ildpaavirkningsfladen komme til at ligge over Vandets Niveau og vil da let op- varmes til Rødglødhede. Forsynes da Kjecllen mecl Vand, vil dette ikke strax komme i Kog men holde sig i Draabeform, skilt fra den glo- ende Flade ved et Damplag, som forebygger Berøringen. Men naar en tilstrækkelig Af- kjøling er sket, indtræder Berøringen, en uhyre Mængde Damp udvikles i samme -Øjeblik, og Kjecllen sprænges med stor Voldsomhed — saameget mere som dens Styrke paa de Steder, der ere gloende, som alt anført er betydelig mindre end ellers. Har Kjedlen i længere Tid ikke været renset, da sidder der indvendig paa den en Skorpe af Kjeclelsten, det vil sige, alle de mange i Vandet opliste Stoffer udskille sig under Kogningen og afsætte sig paa Kjedel- pladerne. Hvoraf Kjedelstenen bestaar er alt- saa afhængig af, hvilke Stoffer der findes i Vandet; lios os er det i de allerfleste Tilfælde Gibs og kulsur Kalk. Men lige meget hvad det er, en saadan Skorpes Tilstedeværelse er altid uheldig; den vanskeliggjor Vandets Op- varmning, og noder altsaa til en stærkere Op- lieclning af Kjedelpladerne, hvilket igjen ikke alene forøger Brændselsudgifterne, men med- tager Kjedlen stærkt. Og ikke nok dermed; under Opvarmningen udvider Jernpladen og Skorpen sig ulige meget, et Stykke af denne springer derfor let af, og idet da Vandet derved faar Adgang til det stærkt opvarmede Jern, er samme Fare som før forhaanden. Man maa for at undgaa dette rense Kjedlen temmelig hyppig, en Mand maa ind i den og skrabe eller rettere hamre Skorpen løs, og det ofte mecl Brug af Mejsel, hvilket Kjedlen ingen- lunde har godt af. Han gaar ind gjennem det saakaldte Man de hul, et tilstrækkelig’ stort Hul, som efter Rensningen lukkes med en Kjedelplade, der holdes fast ved Bolte og tættes med Kit. Man har paa forsig ellig Maade søgt at hindre en saadan Skorpes Dannelse, idet man har blandet Stumper af Jernblik, Glas eller lignende i Vandet, forat de ved den Bevægelse, de fik under Kogningen, kunde hindre Afsæt- ningen ; den største Del af Stenen synker nemlig da tilbunds og danner sammen med alt det andet et Lag Dynd, der kan skylles ud. Men | det undgaaes alligevel ikke, at en Skorpe af- sætter sig, selv om det lykkes at trække det Tidspunkt ud, da Kjedlen behøver at renses, og Kjedlen lider veel den evindelige Skraben af de haarde Stumper. Man har derfor søgt at forhindre Stenen fra at sætte sig altfor fast og har i den Hensigt iblandet Kartoffelskrællinger eller andre melholdige Substanser, hvorved Skorpen ogsaa ganske vist bliver lettere at fjerne; men saa medføre de til Gjengjæld den Ulempe, at de gjore Vandet slimet og derved befordre Overkogning. Naar Vandet synker saavidt, at dets Ni- veau kommer under Ildpaavii’kningsfladens Grændse, vil endnu en anden Omstændighed saare let kunne fremkalde en Explosion. Det er det, at Dampen, der nu opvarmes direkte, bliver overhedet, det vil sige, dens Varme- grad voxer, uden at Vandet samtidig varmes op til samme Temperatur; de enkelte Vanddele, den har revet mecl sig, gaa over i Dampform, den bliver altsaa saa at sige tørrere end al- mindelig Vanddamp. Dette kan overmaade let ske, og det ikke blot under anførte Forud- sætning, men f. Ex. ogsaa naar Sidemurene paavirkes meget stærkt af Heden og afgive denne igjen til den Del af Kjedlen, der ikke er fyldt med Vand,