Dampmaskinens Historie

84 Dampmaskinen. fra en meget stor Spænding i Kjedlen. Dette, behøver ingenlunde at være Tilfældet; en Lav- trykskjedels Explosion kan være ledsaget af lige saa overordenlige mekaniske Virkninger som en Hojfrykskjedels. Sagen or jo nemlig den, at i det -Øjeblik, Explosionen — Kjedelpladernes Bristning — foregaar, kommer en meget be- tydelig Mængde Vand, bvis Temperatur er ad- skilligt over 100° C., ud af Kjedlen; det for- vandles da øjeblikkelig til Damp, og det Vand, der bliver i Kjedlen, men nu er underkastet et mindre Tryk, koger pludselig op og -udvikler ligeledes en stor Mængde Damp. Det er Virk- ningerne af disse overordenlige Dampmængder, der saaledes pludselig danne sig, man faar at se, og man kan gjerne sige, at -Ødelæggelsen først kommer efter Kjedlens Sprængning. Pig. 56, Fig. 57. Figur 57 kan endnu give Anledning til et Par Bemærkninger, idet den kan oplyse, hvor- ledes det ofte gaar i de Kjedler, der springe, foidi de lun for lidt Vand. Vil man nemlig tænke sig, at Vandstandon i en Kjøclol synkør under Ildkanalens Overflade, da kan denne, fordi den bliver gloende og derved som tidligere omtalt mindre stærk, trykkes sammen, saa at den paa et eller andet Sted antager den Form, Kanalen i Figur 57 har, medens den dog endnu slutter til ved Kjedlens Endeflader. Der er altsaa endnu intet Brud paa Kjedlen, men Ka- nalen er trykket- ned i en Slags Blære, og dennes Rande er komne lavere end den Vand- stand, Kjedlen i -Øjeblikket har. Fælgen bliver da, at Vandet styrter ind over denne og fylder den ud, eller med andre Ord, der fremkommer ganske den samme Situation, som ved Draaben paa den gloende Plade; Vandet rører ikke strax vod Pladen, men saasnart denne af kjoles tilstrækkelig, sker Berøringen, dermed den øjeblikkelige og stærke Dampudvikling, og dermed igjen Sprængningen. Vil man nu sporgo, hvad der skal gjores, naar man paa en eller anden Maade kommer under Vejr med, at der er Fare paa Færde, da rotter dot sig naturligvis efter dot enkelte Tilfældes Beskaffenhed. Altfor stor Frygt- agtighed paa den ene Side og overijet Raskhed i at ville afværge Ulykken paa den anden, har i mangfoldige Tilfælde fremkaldt Explosioner, der dog ganske vist kunde have været fore- byggede. Har man set, at Vandet er sunket for dybt i Kjedlen, og har man For- modning om, at dens Kanal eller Vægge allerede ere gloende, da maa man paa ingen Maade sætte Pumperne eller Ma- skinen i Gang eller aabne Sikkerheds- ventilen ; man vilde da formindske Tryk- ket og og derved bevirke Oplægning, der kunde kaste Vandet op paa de over- ■ varmede Steder og derved udvikle en overdreven Dampmængde. Ikke heller maa man begynde paa at tage Ilden ud af Fyrstedet; man vil nemlig derved kun fremkalde en Op- blussen, som endnu mere forøger Varmen. Bedst er det at lade Kjedlen staa ganske rolig, indtil man har faaet alle fjernede fra den; med en lang Stang maa man da langsom aabne I)m-en til Ildstedet og Spjældet paa Skorstenen, forat den kolde Luft kan strømme ind under den og lidt efter lidt afkjøle do ovorvarmedø Steder og tillige saa meget som mulig forhindre en yderligere Dampdannelse. Er Sikkerheds- ventilen lukket, og man kan komme til yderst forsigtig og langsom at aabne den eller en eller anden Hano, saa skal man gjore det for derved Blære I at formindske Dampspændingen. Men man